Håbet og døden

Vi kan ikke leve uden håb, i hvert fald ikke godt. Ser alt håbløst ud, mister vi livslysten, bliver opgivende og modløse. Vores selvhelbredende kræfter blivet svækket, og vi kommer i livsfare. Håbet er lysegrønt, men håbløsheden sort mørke.

I modsætning hertil holder håbet os oppe, selv i svære tider. Bare der er lidt lys forude, kan vi klare det mest utrolige. Det behøver ikke at være håbet om at vinde en million i lotto, selvom det ville være dejligt, men håbet om, at forholdene snart bedres, eller det snart bliver lysere og bedre vejr, kan allerede give sindsstemningen en tak opad.

Bliver man ramt af svær sygdom, og måske ret pludseligt stillet ansigt til ansigt med døden, er håbet livsvigtigt. Døden er i vore dage blevet en fjende, som er forbundet med angst og depression, med et tab af både tilværelse, ting og mennesker, man holder af. Mange er også bange for måden, de skal dø på, for at både sygdommen og døden skal blive lidelses- og smertefyldt.

Dette medfører, at en del mennesker vælger at fornægte både sygdommen og døden, men de bliver så samtidig ude af stand til at samle deres kræfter til en kamp mod sygdommen og for at overleve. Hvis man skal slås, er man nødt til at se fjenden i øjnene. Det medfører ofte også, at den alvorligt syge får problemer i forholdet til de pårørende, der kan have meget svært ved at omgås den syge med deres viden om, at det måske snart er slut.

Det er en kendt sag, at de fleste pårørende ikke tror, at den alvorligt syge kan tåle at få sandheden at vide, men det er også sådan, at den syge ofte tror, at familien ikke kan tåle at vide noget om den forestående død. På denne måde bliver livsafslutningen en nedslående gemmeleg med hinanden.

I Amerika har man altid taget det for givet, at alvorligt syge skulle have sandheden at vide, og også herhjemme er det nu blevet almindeligt, at lægen uden videre oplyser diagnosen, ofte uden samtidig at give den kræftramte håb og psykisk støtte. Det kan svække og udløse en krise.

Vi skal alle dø engang. Nogle før end andre. Mange moderne mennesker har problemer med døden i form af dødsangst, der kan være så lammende, at livsglæden og livslysten hæmmes alvorligt. For at samle kræfter til at leve livet før døden med livskraft og livsglæde, er det vigtigt at blive færdig med sin død. Det handler især om at tænke over, hvad der er på den anden side af døden.

Det er vigtigt at have en tro på, at liv og død hænger sammen, at der er en højere styrelse, og at det hele ikke er forbi med døden. Alle højere religioner har en sammenhængende forestilling om livet og døden. Har man udviklet en tro på, at der er en mening med både livet og døden, og at det hele ikke er slut med døden, bliver man stærk, og man kan så bruge alle sine kræfter på at leve.

Mange kræftramte får et helt andet og stærkere livsindhold og en fantastisk livsglæde, når de ser døden i øjnene med fortrøstning. Deres liv før døden kan blive så intenst og godt, at det opvejer den eventuelle livsforkortning, som sygdommen kan give.

Mange er måske ikke så bange for døden som for tiden lige før døden. De forestiller sig måske, at døden er forbundet med store smerter. Dette passer ikke, både fordi der i dag findes en meget effektiv smertebehandling, og fordi menneskets egen hjerne lige før døden producerer en stor mængde endorfiner, menneskets egne morfinstoffer, så ingen dør med smerter.

Nogen kræftramte er så bange for at dø og for livsafslutningen, at de tager deres eget liv. Men det er vores pligt mod os selv og vores nærmeste at leve livet færdigt.

Når døden nærmer sig og er uafvendelig, kan man ved at holde helt op med at spise og drikke dels blive helt smertefri og dels helt klar i sin hjerne, men så går der højst 14 dage, før døden indtræder.

Konklusionen er, at længerevarende udtørring og sultestrejke ikke giver hverken smerter eller lidelse, men en øget tilstand af velvære hos døende eller meget alvorligt syge, der gerne vil dø.

Men først skal livet leves så længe og så godt som muligt!

Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*