Hård omgang helvedesild

Har i 9 måneder haft helvedesild – nervebetændelse. Er stadig forpint med smerter (stik og kløe) i halvdelen af ansigtet og hårbunden. Hvad kan jeg gøre ? Det forsvinder bare ikke.

Jeg har fået aciclovir under hele forløbet og får stadig 2 tabletter à 400 mg dagligt. Smerte- og kløestillende salver virker ikke – er ved at fortvivle.

Kan jeg hjælpes? 

Venlig hilsen

Den fortvivlede 

 


 

Det lyder som en rigtig hård omgang helvedesild, du har pådraget dig.  

Du kan med fordel starte på perikon, som både er nervestyrkende og smertestillende. Dosis skal formentlig over 600 mg for at være effektiv. Hvis du tager andet medicin udover aciclovir, skal du med din egen læge sikre dig, at de to ting går sammen.  

Derudover vil jeg anbefale, at du starter på de homøopatiske midler hoinflasin fra holistica og arsenicum album d12.   

Drik gerne te af citronmelisse og lakridsrod.  

Husk at få rigeligt med gode fedtstoffer til nerverne. Herunder nok omega-3 fedtsyrer fra fed fisk, hør- og chiafrø. Spis masser af grøntsager – særligt bladgrønt, som har et højt indhold af magnesium.   

Måske du også kunne få din egen læge til at måle dit B12, da dette vitamin er essentielt for nervesystemets sundhed og heling.  

Rigtig god bedring.  

Mvh Maria Langbak 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*