Krop

Hukommelsen: Har du glemt noget?

27. juni 2022

Tænk, hvis du en morgen prøvede at stå ud af sengen, men ikke kunne huske, hvordan man gør. Heldigvis er det ikke noget, man sådan lige glemmer. Men tænker du tit: Hvor var det nu, jeg lagde…?, så læs med her. Hukommelsen kan nemlig altid forbedres.

Slå dynen til side og sving benene ud over sengekanten. Sådan står man ud af sengen, og den slags information er lagret i den procedurale hukommelse, der husker færdigheder og vaner. Vi kan ikke forklare, hvordan vi ved, hvad vi skal gøre. Vi ved det bare. Faktisk er procedural hukommelse ansvarlig for, at vi går oprejst og kan huske, hvordan man gør det. Dag efter dag. Har man først lært at cykle, glemmer man det ikke igen.

Procedural hukommelse er en af langtidshukommelsens tre dele. De to andre er semantisk eller generisk hukommelse, der er paratviden, og episodisk hukommelse, som er egne erfaringer, altså vores erindringer.

Oplevelser, der kan forbindes med følelser, lagres langt nemmere i hukommelsen end andre. Det forklarer, hvorfor du formentlig husker dit første kys, men ikke kan genkalde dig, hvad du fik at spise i sidste uge. Hukommelsen kan nemlig godt lide, hvis den kan forbinde oplevelse med en kropslig reaktion, f.eks. sommerfugle i maven eller hænder, der er svedige af nervøsitet.

Stræk og bøj for hjerner

Ud over følelser er hjernen også vild med at blive trænet. Forskning viser endda, at mentale udfordringer og motion også styrker hukommelsen. Hippocampus, hjerneområdet, der styrer indlæring og hukommelse, kan selv danne nye nerveceller ved en proces, der kaldes neurogenese, og undersøgelser har vist, at hippocampus er op til 20 pct. større ved en skarp hukommelse sammenlignet med en svækket.

Hippocampus trænes med motion, der får pulsen op, f.eks. hurtig gang, løb eller svømning. Pointen er, at hjerte og lunger skal op i tempo, for at det virker. Derudover stimuleres hippocampus også ved, at man gentager bevægelser.

Også når vi skal koordinere højre og venstre del af kroppen, motioneres hjernen. Koordinationen får nemlig hjernebjælken til at skabe nye neurale netværk mellem hjernens to halvdele, og netop bjælken har også ansvar for, at vi kan lære at læse, stave og skrive.

Altså: Træn hjernen ved at bruge den, både fysiske, socialt og mentalt. Dans, gå ture, vær sammen med venner, lær noget nyt og svært. Der er uendelig mange muligheder.

Hjerne på menuen, fedt!

Det er ikke lige meget, hvad du fodrer din krop med. Maden skal være næringsrig og sund, for at kroppen kan yde sit bedste. Det samme gælder for hjernen. Hvis den sulter, har den sværere ved at huske. Hjernens livretter er ikke lige noget, der giver forventningsfulde smagsløg, for hvordan er det lige, at D-vitamin smager?

Hjernemad er bl.a.:

– fedtsyrer – f.eks. DHA og EPA

– lecithin

– planter og urter, der styrker blodgennemstrømning (f.eks. ginkgo biloba og rosenrod)

– D-vitamin

Hjernen må gerne være fed. Rigtigt fed. Faktisk er over halvdelen af den rent fedt, helt nøjagtigt 60 pct., hvoraf fedtsyren DHA fylder mest. DHA tilhører gruppen af omega-3-fedtsyrer, og dem kan kroppen ikke selv producere, så man skal have dem gennem kosten eller kosttilskud. Det produceres kun af en bestemt type plankton, hvilket kræver, at du spiser fed fisk, f.eks. sild, laks eller makrel, cirka 300 gram om ugen, og det gør de fleste danskere ikke. I stedet kan du købe fiskeolie, som både fås i flydende form og piller. Så husk levertranen, hvis du vil huske bedre – et lavt DHA-niveau betyder nemlig, at hukommelsen svækkes.

Lecithin findes i vores daglige kost i små mængder og er også en af hjernens og hukommelsens livretter. Det kan tages som kosttilskud og kan passere den såkaldte hjerne-blod-barriere, hjernens bodyguard, der kun tillader enkelte stoffer i at få direkte adgang til hjernen. Lecithin danner neurotransmitteren acetylcholin, der sørger for, at hjernecellerne hurtigt kan overføre beskeder til hinanden. Undersøgelser har endda vist, at lecithin kan forbedre en svækket hukommelse. Husk, at du ikke må spise lecithin, hvis du er allergisk over for soyabønner, som det udvindes af.

Kolde fødder husker dårligt

En god blodgennemstrømning er ikke bare forudsætning for varme hænder og fødder, men også for en “varm” hjerne, der er god til at huske og til at koncentrere sig. Det skal der bruges masser af ilt til, også i yderområderne. Nedsat blodforsyning til hjernen kan resultere i dårlig hukommelse og koncentrationsevne, men så længe man husker at tage ginkgo biloba, så er det ikke noget problem. Ginkgo biloba øger nemlig blodgennemstrømningen i hele kroppen. Hænder og fødder bliver varme. Og hukommelsen bliver bedre.

Et andet kendt middel, der kan øge den mentale styrke – og blodgennemstrømningen i hele kroppen er rosenrod.

Husk på, at skyldes glemsomheden noget andet end blodforsyningen, f.eks. Alzheimers eller en demenssygdom, så er f.eks. ginkgo biloba ikke løsningen. Modsat er der set eksempler på, at væskemangel og netop manglende blodgennemstrømning har ført til såkaldt ‘falske’ demens-diagnoser.

D-vitamin og dræberceller

Sørger man for at få nok D-vitamin, er man god ved flere forskellige af sine hukommelser på samme tid. Immunforsvaret har nemlig sin egen af slagsen. Den kaldes immunologisk hukommelse og gør bl.a., at man kan bekæmpe infektioner mere effektivt, anden gang man smittes. Et forskerhold fra Københavns Universitet fandt i 2010 ud af, at D-vitamin både er med til at aktivere og standse immunforsvarets dræberceller, der beskytter os. Her er det ekstremt vigtigt, at de først inaktiveres, når de har vundet over fremmedlegemer og gemt deres viden om kampen i den immunologiske hukommelse.

Den anden hukommelse, den i hjernen, har også gavn af D-vitamin og dræberceller. Ligesom man kan få plak på tænderne, kan man få hjerneplak, der er giftstoffet beta-amyloid. I sunde hjerner dannes og udslettes beta-amyloid hver dag af dræbercellerne. Kun i de tilfælde, hvor stoffet ophobes, lider hukommelsen skade. Det allervigtigste er at få nok søvn. Søvnløshed øger nemlig mængden af beta-amyloid.

Kost, der er god til at fjerne hjerneplak, og dermed er gavnlig for hukommelsen er:

DHA-fiskeolie, kanel, curcumin (fra gurkemeje og gul karry), blåbær, boysenbær, tranebær, solbær, jordbær, druer og svesker.

Og bare rolig, det er ikke meningen, at du SKAL kunne huske alle de gode ting, du lige har læst om. Korttidshukommelsen kan nemlig kun rumme 7 ting (plus-minus to).

 

Skriftlige kilder:

www.denstoredanske.dk

www.helse.dk

www.hjernemad.dk

Viden om lecithin:

helsenyt.com, hjernetips.dk

Ginkgo biloba – fitnews.dk

Viden om beta-amyloid:

“100 simple ting du kan gøre for at forebygge Alzheimers og aldersrelateret demens” af Jean Carper, Haase og Søns Forlag

Forrige artikelSpinathummus

Næste artikelTænderne sladrer