Et kys er ikke kun nydelse – faktisk styrker det både din sundhed og dit parforhold, så måske skulle du overveje at få kysset lidt mere?
Smask! Et velplaceret smækkys lige på munden. Eller hvad med et sanseligt, ømt og kærligt kys? Et forsigtigt prøvende kys, eller et mere lidenskabeligt et af slagsen, som gerne må vare længe og måske udvikle sig.
Det vidunderlige ved kys er, at de findes i alle mulige udgaver. Korte, lange, små og store, vilde, bløde, blide, hårde, forsigtige, frække, våde, kedelige, sjove kys.
Kun fantasien sætter grænser.
Tænk bare på håndkys, kindkys, tungekys og luftkys.
Kys er et af livets skønne gratis glæder, som de fleste af os har adgang til at nyde i større eller mindre grad. Faktisk kysser op mod 90 procent af befolkningen, og set i et livsperspektiv mener nogle, at vi bruger 14 hele dage af vores liv på at kysse, mens andre mener, at tallet er helt oppe på 76 dage.
Men hvorfor gør vi det egentlig?
Det er der ifølge forskerne mange gode grunde til.
Allerførst kysser vi af den indlysende årsag, at det er dejligt. Det er det, fordi et kys udløser en masse hormonelle ændringer i vores krop.
Ja, faktisk er forskerne kun i den indledende fase med at forstå, hvad et kys sætter i gang af kemiske reaktioner.
Hvad de allerede ved, er, at kys stimulerer forskellige områder af hjernen, som hænger sammen med sexlyst, romantisk kærlighed og tilknytning.
Sagt med andre ord, så bruger vi kysset til at vurdere, om den anden er en partner, vi har lyst til at slå pjalterne sammen med.
Når vi kysser, udveksler vi stoffet testosteron i spyttet, som får os til at føle lyst. Måske er det forklaringen på, at mænd i højere grad end kvinder er til våde kys, fordi de gerne vil tænde op under partneren.
Kys virker samtidigt seksuelt stimulerende, fordi læberne har mange følsomme nerveender.
Kysset har også den funktion, at det får os til at fokusere på én partner og at føle en tilknytning til hinanden, som hjælper os til at blive sammen og få børn.
I parforholdet bruger kvinder efter sigende kys til at vurdere en mands helbred og til at vedligeholde forholdet, mens mænd mere bruger det til at slutte et skænderi eller til at forøge deres chancer for at få sex.
Mon ikke de fleste – uanset hensigten med at kysse – kan blive enige om, at en masse gode kys gør det både sjovere, nemmere og mere lidenskabeligt at leve sammen?
Sundheden får også et skud, når vi kysser. En af de helt store gevinster er, at kys reducerer stress, fordi niveauet af stresshormonet kortisol i blodet falder under et kys. Samtidig bliver det samhørighedsfremmende hormon oxytocin aktiveret. Derfor kan kys virke stressregulerende og afslappende på kroppen.
Kysset er også godt for mundhygiejnen, fordi produktionen af spyt stimuleres, og det er med til at nedbringe mængden af plak.
Når vi kysser, forbrænder vi også kalorier. Helt præcist to kalorier i minuttet under et passioneret kys. Med lidt god vilje kan man sige, at kys er en slags træning, da vi bruger mange af ansigtets muskler under et kys.
Nogle forskere har også en formodning om, at kys styrker vores immunforsvar, fordi vi udveksler bakterier. Endelig stimulerer kys hjernen og kan skabe de samme psykologiske forandringer i hjernen, som man forbinder med meditation.
Kilder: Reuters.co.uk, alun.dk, tidenskvinder.dk, jp.dk, FOXNews.com, Scientific American Mind, berlingske.dk, Wikipedia, politiken.dk.
Fakta om kysVidenskab om kysset kaldes også philematologi. I juni 2009 blev verdens første officielle konference om kyssevidenskab afholdt i Chicago. Konferencen hed ”The Science of Kissing.” 90 procent af alle mennesker husker deres første kys. Det første kys på lærredet skete i 1896, og kysset varede 47 sekunder. Louisa Almedovar og Rich Langley har rekorden i verdens længste kys. De kyssede i 30 timer, 59 minutter og 27 sekunder. Vi bliver stimuleret mere intenst, når vi spiser et stykke chokolade, end når vi kysser. |
Forrige artikelEr din hud lærred eller beskyttelsesbarriere?
Næste artikelMotion rykker tydeligst på sundheden