Har du skjult cøliaki? 

Cøliaki kan udvikles i barndommen, men du kan også få det som voksen. Symptomerne er ofte nemme at opdage, men de kan også være mere diffuse.  

Du kender garanteret til cøliaki (glutenallergi), som er en alvorlig autoimmun lidelse. Cøliaki er udløses af en unormal reaktion på proteinet gluten i føden. Fimrehårene (villi) i tarmen forsvinder. Det nedsætter tarmens indre overflade og dermed evnen til at optage maden i kroppen. 

Hvis du er hårdt ramt, vil du opleve symptomer som mavesmerter, oppustethed, forstoppelse, ekstra luft i maven og diarré. Men det er ikke alle, der har de symptomer. Faktisk kan du have skjult cøliaki – og ingen anelse om det.   

Hvad er skjult cøliaki? 

– Skjult cøliaki er, når der er reaktion på glutenproteinet uden de mest almindelige symptomer fra sygdommen. Du kan have de fysiske manifestationer af sygdommen som tyndtarmsbetændelse, men uden eksempelvis diarré og mavesmerter, siger Dr. Rabia De Latour, assisterende professor i medicin ved NYU Grossman School of Medicine, til Huffington Post.  

 Skjult cøliaki omtales også som “asymptomatisk cøliaki”.  

Selvom tanken bag begrebet skjult cøliaki antager, at du ikke har nogen symptomer på sygdommen, bliver nogle mennesker ikke klar over, at de oplever milde symptomer. 

– Du kan opleve symptomer uden at forbinde dem med cøliaki. Men du vil få det meget bedre, når du først går på en glutenfri diæt – hvis det altså er cøliaki, der er årsagen til symptomerne. Symptomerne kan være hovedpine, ledsmerter, kroniske bihuleproblemer eller muskelsmerter, siger Dr. David Kastenberg fra Jefferson Health i Philadelphia til Huffington Post.

Hvordan diagnosticeres skjult cøliaki? 

Fordi denne manifestation af cøliaki ikke involverer klare symptomer, får mange ramte aldrig diagnosen.  

– Skjult cøliaki er underdiagnosticeret, og læger bør have en lav tærskel for at teste for det, hvis der er små tegn, der tyder på cøliaki, familiehistorie med cøliaki eller andre tilstande, som cøliaki kan være forbundet med, siger Kevin Cronley fra Gastro Health i Cincinnati. 

Hvis du eksempelvis har jernmangel eller forhøjet leverfunktion kan lægen passende kontrollere for cøliaki ved at tage en blodprøve for visse antistoffer. De kan også lave en øvre endoskopi for at se på mavetarmkanalen og tage en prøve af væv fra tyndtarmen. 

Type 1-diabetes, Downs syndrom og visse hududslæt også er forbundet med øget risiko for cøliaki. 

Hvordan behandles cøliaki? 

Der er effektiv behandling af cøliaki, som ikke kræver nogen medicin. Den dårlige nyhed er, at det kræver en stor livsstilsændring. 

– Behandlingen af cøliaki er en glutenfri diæt. Gluten er et protein, der findes i hvede, som kroppen vil forveksle med slimhinden i patientens tarme, hvilket forårsager skade på tarmene. Denne tarmskade kan resultere i symptomer på malabsorption, vitaminmangel og kan øge risikoen for kræft i tyndtarmen, siger Kevin Cronley. 

For at fjerne det skadelige protein fra ligningen og reducere betændelsen, skal patienterne helt skære gluten ud af deres kostvaner. 

– Glutenfri diæter er populære lige nu, fordi folk generelt føler sig bedre tilpas på en glutenfri diæt ved at spise mindre forarbejdede fødevarer. Hvis du tror, du kan have cøliaki, så søg en vurdering hos en læge, der kan evaluere dig ordentligt for sygdommen, siger Kevin Cronley. 

Vigtigt at tage det alvorligt

Når du først har fået diagnosen cøliaki, er det vigtigt at foretage disse kostændringer, selvom du ikke mærker symptomer efter at have spist gluten. 

Skjult cøliaki er også cøliaki, så det er alvorligt. Det kan måske være svært at acceptere det, når du har det helt fint. Men hvis du ignorerer det, kan sygdommen føre til langsigtede problemer. 

– Selv om du har det godt, har din tyndtarm det ikke godt. Det fungerer ikke ordentligt, og der er masser af potentielle konsekvenser som en øget risiko for osteoporose, ernæringsmæssige mangler, øget kræftrisiko og endda reproduktive og graviditetsrelaterede problemer som lav fødselsvægt eller spontan abort. Hvis du har cøliaki, er det vigtigt at fortælle dine familiemedlemmer om også at blive screenet. At fange det tidligt gør en stor forskel, siger David Kastenberg. 

Kilde: Huffington Post