Stræk er godt for kroppen! Hvor langt har du strakt dig i dag?

Af: Catrine Marcussen, bevægelsespædagog

Foto: Shutterstock

Vi strækker os generelt for lidt – altså sådan rent fysisk. Det gode stræk kan nemlig gøre rigtig meget godt for os – ikke mindst når det handler om at finde ro og blive afslappet.

Hvis du gør som langt de fleste af os, vågner du ved, at vækkeuret river dig ud af søvnen. Du tøffer ud og tisser og sætter vand over til morgenkaffe, spiser morgenmad, bader, klæder dig på, kører på job. Sidder og arbejder dagen igennem, kører hjem, laver mad og smutter ind i sofaen med et hyggeligt tæppe, inden du går i seng igen. Sæt selv dine egne billeder ind fra din dag.

Så spørger jeg lige: Hvor mange gange i løbet af dagen har du strakt din krop fra top til tå? I et helkropsstræk, hvor du tilmed gaber inderligt? Måske slet ikke en eneste gang.

Hvis vi iagttager dyr, så vil intet dyr være i stand til at fungere optimalt uden ofte at strække deres krop og gabe, og slet ikke efter søvn. En tiger vil ikke være ordentlig vågen uden at have vækket kroppen med et stræk og et stort gab først. Selv din huskat er ikke klar til at fange en mus uden at strække sig godt og grundigt efter søvnen.

Vi har glemt det naturlige stræk

Stræk er ren natur. Men som på så mange andre måder kan vi mennesker have en kedelig tendens til at fjerne os fra naturen ved at opfinde vækkeure og mødetider. Men det betyder ikke, at naturen og vores instinkter er slettet. Det betyder, at vi overdøver dem. Og det er bestemt ingen fordel.

Strækket gør vores sanser mere vågne, gabet giver ilt til hjernen. Musklerne strækkes igennem og får sendt ilt rundt og transporteret affald væk. Senernes sanseceller stimuleres, og leddene strækkes. Det var ikke så lidt.

Om natten ligger vi meget af tiden i et såkaldt bøjemønster. Dvs. at du ligger i noget, der kan minde om fosterstilling, bøjede albuer, benene trukket lidt op, ryggen rundet forover.

Derfor vil din krop instinktivt have et stort behov for at strække alle led og muskler grundigt ud efter søvnen. Men da vækkeur og klokkestreng er vores morgens diktator, så tumler vi bare videre uden at strække kroppen godt igennem.

Kroppen elsker balance. Hvis du har ligget og sovet med de fleste af kroppens led bøjet, vil der komme balance i regnskabet ved at gå den modsatte vej, altså strække ud.

Balance opstår nemlig ved at du gør det modsatte: Hvis du har stået op i lang tid, vil du gerne sidde ned lidt. Hvis du har siddet stille længe, vil du egentlig gerne gå lidt rundt.

Vi bliver mindre i løbet af dagen

Led og sener fortæller dig, via sanseceller, hvornår det er tid til at skifte stilling, men ofte er vi ikke i stand til at lytte til det. Hvis vi f.eks. skal køre langt i bil, så kan vi ikke rigtig ændre vores siddestilling. Eller hvis vi arbejder under pres og skal være færdige med en opgave, så vælger vi også at overhøre kroppens behov. Eller hvis vi holder fokus på at komme ud af sengen og døren om morgenen, så ignorerer vi kroppens signaler.

Det er rigtig ærgerligt, for det betyder, at vi ikke længere samarbejder og respekterer kroppens, ret beskedne, behov f.eks. for at strække sig.

Vi lever under tyngdekraftens påvirkning. Det betyder, at vi trykkes en smule sammen i dagens løb. Typisk vil du måle et par centimeter mindre om aftenen, end du gør om morgenen. Dette sker, fordi væsken i de bruskskiver, der er indskudt imellem dine ryghvirvler, trykkes ud og afflades. Bruskskiverne er som badesvampe i et fad med vand. De fyldes med væske, hvis du ikke trykker på dem, men tømmes ved et tryk.

Hvis du ser et billede af en rygsøjle, så kan du se et tårn af klodser, der er bygget af skiftevis en knogle (ryghvirvel) og en bruskskive (discus). I en kanal i midten har vi rygmarven og alle steder, hvor bruskskiverne ligger, dannes der et hul, hvor nerverne har en lille passage til at komme ud og forsyne muskler og organer.

Hvis bruskskiverne er meget flade, vil de huller blive små, og nerven trykkes eller irriteres. Det giver smerter som bare pokker.

Så noget så simpelt som et stræk af hele kroppen, som vil lette trykket på bruskskiven og dermed lade den suge væske til sig, vil kunne lindre rigtig mange af de rygsmerter mange tror der skal panodiler til at klare.

Stræk dig langt gennem arbejdsdagen

Uanset om dit job er stillesiddende eller ej, så vil du få det langt bedre i kroppen, hvis du husker to ting: Gør det modsatte – og stræk dig.

Jeg underviser ofte som konsulent på arbejdspladser, hvor jeg lærer de ansatte disse og andre enkle metoder (samt måder at få det indopereret i en travl hverdag), og reaktionerne er som regel:

”Jeg troede ikke, at så små og enkle metoder kunne gøre noget for mig, eller at jeg ville kunne huske det”. “Jeg fandt lynhurtigt ud af at det føles så rart og naturligt, at min krop meget hurtigt selv huskede mig på det”. Og “jeg troede ikke, det kunne hjælpe mig af med mine skavanker. Men hold da op, tænk hvis nogen havde lært mig det her for 20 år siden. Jeg kunne have sparet mig selv og min arbejdsplads for mange timer hos fysioterapeut og sygedage”.

Wow, må man da sige. Det koster ikke noget at gøre det modsatte og strække. Du skal ikke arbejde over, fordi du har gjort dette flere gange, eller virkelig mange gange, i dagens løb. Du skal bare samarbejde med din krop i højere grad, end du ellers har gjort.

At gøre det modsatte er ofte stræk, fordi vi også arbejder i bøjemønster. Stræk op eller bagud vil være at gøre det modsatte, når nu mange af vores opgaver foregår fremme foran os, uanset hvad vi beskæftiger os med. (tænk et øjeblik over, om du overhovedet laver nogle bevægelser, der ikke er foran dig).

At stille sig op og strække kroppen igennem er universel for alle.

Har du stillesiddende arbejde, vil det ikke invitere til dybe åndedrag, fordi du er fysisk inaktiv. Men din hjerne har behov for ny energi, og det er altså også godt at få forsynet hele systemet med ilt.

Stræk af hele kroppen involverer vores mellemgulv, som er en åndedrætsmuskel, strækket løfter ribbenene, så lungerne får plads til at fyldes, stræk udløser ofte gab. Så kom i gang. Ilten er energi til hele dig.

Stræk efter sport

Stræk efter sport bliver ganske ofte underprioriteret, hvilket er en stor fejl. Jeg tænker, det er, fordi mange af os ikke kender fordelen ved det.

Før i tiden lærte mange at stræk og udspænding efter sport, ville forhindre eller mindske træningsømhed. Det gjorde det ikke, og så konkluderer mange, at strækøvelser er komplet overflødigt og rent tidsspilde. Det er det ikke, men af en anden årsag end ømhed.

På alle sider af et led har du muskler. Disse muskler trækker i leddet, når du bruger det, ja, det er jo musklerne, der laver bevægelserne, og leddet følger med. Hvis musklerne har nogenlunde samme længde og tonus, vil leddet blive bevæget symmetrisk og ikke blive trukket skævt. Hvis musklerne er stramme og stive, vil leddet blive presset sammen, altså komprimere leddene, så ledfladerne kommer for tæt på hinanden. Dermed vil der slides unødigt meget.

Muskler, der er stramme på den ene side og enten normale eller måske for slappe på den modsatte side, vil trække skævt i leddet. Det starter en kædereaktion af dårlig funktion.

Hvis du f.eks. har løbet en tur, vil dine lår og hoftebøjere være de muskler, du har brugt meget aktivt til at træde frem, og haser og balder til at sætte af med. Hvis du udspænder alle disse muskelgrupper bagefter ,vil du lettere kunne opnå et lige og symmetrisk træk på siderne af leddene. Og på den måde undgå smerter, skader og i sidste ende slid.

Det er ikke uden grund, at yoga er blevet så populært. Du får strakt kroppen, og det tørster den efter, samtidig med at yoga reducerer stress bl.a. fordi dit åndedræt bliver dybt og roligt. Hvem har ikke behov for det?

Godnat og sov godt

Stræk inden sengetid er den dejligste sovepille. Det gør det langt lettere at finde en god afslappende sovestilling.

Læg dig på ryggen og tag armene op over hovedet og stræk dig alt, hvad du kan. Rul gerne lidt om på siderne og stræk igennem, overdriv bare. Pust og støn, sæt dit åndedræt frit. Nu har du gjort det modsatte, du har sendt ilt gennem musklerne, blodet sender affaldsstofferne væk fra vævet, og din åndedrætsmuskel er blevet aktiveret.

De dybe åndedrag inden søvnen beroliger dit nervesystem. Nu er din krop klar til at slappe af, ligge trygt og godt i dit foretrukne bøjemønster og samle kræfter til en ny dag.

Har du svært ved at sove pga. spændte muskler? Eller har du svært ved at mærke din krop, helt generelt?

Så kan en opspændning af musklerne være en hjælp.

Læg dig godt tilrette. Prøv at slappe af så meget, som det er muligt. Luk øjnene.

Spænd nu det ene ben kraftigt, og slip igen, spænd det samme ben en smule og slip igen. Fortsæt nu sådan kroppen igennem, ben, balder, mavemuskler/lænd (tryk ryggen mod underlaget), løft skuldrene, spænd armene, hænder, bid tænder og gab højt op.

At bruge kontrasterne spænding/afspænding vil lære dig at mærke selv de mindste irritationer, før de sætter sig som kedelige myoser.

Vær meget opmærksom på om din tunge presses op mod ganen, eller om du bider tænder, for spænder du her, vil du ikke være rolig nok til at kunne falde i søvn. Har du tendens til kæbespændinger, så væn dig til at tjekke dig selv her mange gange i dagens løb, for du kunne nemt spænde, når du koncentrerer dig, kører bil osv.

Endelig vil et tilskud af magnesium før sengetid hjælpe dig, der spænder meget eller har svært ved at slappe ordentligt af.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*