Da “sundhedsingeniøren” Ewa Meurk ændrede på sin kost, blev hun mere fit, sundere og slankere. Det har hun skrevet en bog om.
Da “sundhedsingeniøren” Ewa Meurk ændrede på sin kost, blev hun mere fit, sundere og slankere. Det har hun skrevet en bog om.
Svenske Ewa Meurk var oprindelig civilingeniør. Hun skiftede karriere og kalder sig selv “sundhedsingeniør”. Hun mener, at det burde være lige så vigtigt at holde styr på sit blodsukker som at børste tænder.
Hun har selv haft problemer med vægten, energien og formen. Hun fjernede alle sukkerholdige drikkevarer, holdt op med at spise raffinerede kornprodukter og tilføjede naturligt fedt til sin kost. Dermed blev hun mere fit, sundere og slankere. Nu vil hun udbrede kendskabet til metabolisk sundhed.
I bogen “Bli din egen hälsoingenjör – verktyg för metabol hälsa” (Bliv din egen sundhedsingeniør — værktøjer til metabolisk sundhed”) deler hun ud af sin viden og erfaringer med blodsukker, insulin og vigtigheden af at have et fungerende stofskifte.
Som ingeniør vil man gerne løse problemer og se sammenhænge. Det var noget, Ewa Meurk fandt meget nyttigt på sundhedsområdet, hvor der ofte er forvirring og uvidenhed, når forskellige eksperter vil belyse netop deres vinkel på en problemstilling.
Ewa mener, at alle brikker er vigtige i sundhedspuslespillet.
— Information og viden er to helt forskellige ting. Information er rigeligt, men få har evnen til at omsætte informationen til viden. Uden viden bliver man nemt et offer for andre mennesker, der tager kontrol over ens helbred, siger hun til hälsa.se.
Ewa har selv kæmpet med helbredsproblemer gennem årene og har på grund af uvidenhed både taget på i vægt og fulgt masser af forskellige slankekure, som har resulteret i en tyndere pengepung og endnu mere overvægt. Derfor brænder hun nu for at formidle sin viden om metabolisk sundhed, og hvad det vil sige at være metabolisk sund.
Metabolisme er et andet ord for stofskifte, som handler om kroppens evne til at optage, omdanne, nedbryde og omdanne og/eller fjerne næringsstoffer fra kroppen.
Nogle vigtige værdier at holde øje med for at vide, om vi er metabolisk sunde, er fastende blodsukker, triglycerider, kolesterol/HDL og LDL, blodtryk og også taljemålet.
Omvendt, når stofskiftet er forstyrret, betyder det, at kroppen ikke længere kan omsætte den mad, du spiser, til energi på en effektiv måde. Risikoen øges så for, at du bliver ramt af det metaboliske syndrom.
Du løber en større risiko for at blive ramt af hjertekarsygdomme eller en af de andre livsstilssygdomme, hvis du først er ramt af det metaboliske syndrom.
Baggrunden for, hvorfor vi dør af de mest almindelige livsstilssygdomme som kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og demens har en stærk forbindelse til det metaboliske syndrom og dets risikomarkører.
Fedme omkring maven er det første tegn på, at vores stofskifte er blevet forstyrret, og når vi forstår de bagvedliggende årsager til den type fedme, vil vi også forstå, hvorfor vores stofskifte ikke fungerer optimalt.
Når vi spiser, stiger vores blodsukker. Det er helt normalt, så længe stigningen ikke forbliver på høje niveauer. Kroppen sender insulin ud i blodet for at få blodsukkeret (glukose) ind i cellerne, hvor det bruges som energi.
Kroppen er lavet til at forbrænde glukose. Sukker og hurtige kulhydrater giver højere blodsukkerstigninger end for eksempel proteiner og fedt.
Stærke blodsukkerudsving skaber ofte trang til hurtige kulhydrater og energirig mad, og vores krop er ikke skabt til disse store udsving.
Når blodsukker og insulin konstant er på høje niveauer på grund af sukker- og kulhydratrige fødevarer, slider det på kroppen og påvirker din hormonbalance.
— Glukosen bør ikke forblive i blodet i lang tid. Bliver den ved i længere tid, kan den skabe små, små skader i hjerte- og blodkarvæggene. Det er lidt som at tage en flaskebørste og ridse dine årer. Dette gør det muligt for de mindste LDL-partikler, der let oxiderer, at sætte sig fast i sårene. Der har vi begyndelsen på en blodprop.
Hvidt sukker og forarbejdede kulhydrater er særlig farlige for os. Hvidt sukker består af halvt glukose, halvt fruktose. Vores kroppe er ikke designet til at bruge fructose som brændstof. Den overskydende fruktose lagres i leveren og omdannes til glukose og fedt.
Kroppens kommunikationssystem bruger hormoner til at bringe kroppen i balance. Og kroppens hovedhormon insulin styrer de andre hormoner. I dette komplicerede samspil mellem alle dele af kroppen udskilles hormonerne konstant efter de behov, der findes.
Efterhånden som vi tager på i vægt, lagres fedtet i leveren, og vi bliver mindre følsomme over for insulin. Der skal mere insulin til for at få glukosen ind i cellerne, og bugspytkirtlen, der producerer insulinet, arbejder nu med høj hastighed, og risikoen øges for, at bugspytkirtlen til sidst bliver udmattet og ikke kan producere den nødvendige mængde insulin.
Når kroppen udsættes for insulin i længere tid, øges risikoen for, at cellerne bliver insulinresistente.
— Vi har brug for insulin for at kunne bruge glukose som brændstof. Når vi bliver insulinresistente, betyder det, at cellerne er blevet resistente over for insulinet og får sværere og sværere ved at få glukosen ind i cellerne.
Ewa fortæller os, at fedt i leveren og høje insulinniveauer er tegn på hormonel ubalance. Høje insulinniveauer er et signal til kroppen om, at der allerede er energi i systemet (højt blodsukker), og at man derfor ikke skal forbrænde det fedt, der er lagret, men forbrænde det, der er i blodet i første omgang.
Tværtimod, når insulinet er lavt, bliver det et signal til kroppen om i stedet at begynde at forbrænde den oplagrede energi (fedt), fordi glukosen i blodet er løbet tør.
— Her har vi nu indgangen til stofskiftesygdom. Vi føler os generelt syge, trætte og mangler energi og bærer ekstra kilo, fordi cellerne ikke får energi, forklarer hun.
Ewa beskriver sukker som “non-food”, fordi sukker kun indeholder energi og ingen næring. Det er et ultraforarbejdet produkt fra sukkerroer, hvor mineraler, aminosyrer og vitaminer er blevet fjernet og omdannet til et rent kemisk stof. De forarbejdede råvarer bliver ugunstige for os og kan nemt skabe en vanedannende adfærd.
Kulhydrater i deres naturlige form er hverken farlige eller ubrugelige for os. Det er de forarbejdede produkter, der er farlige.
– Sukker er overalt, og det er inflammatorisk. Børn og unge, der fx spiser slik og drikker sodavand i stedet for rigtig mad, får mættet den forkerte energi og mange har ernæringsmæssige mangler på trods af, at de er tynde og slanke.
Nyere forskning sætter fokus på hormonel sundhed, på blodsukker, insulin og fedtlever, frem for de gamle måder at tænke på, hvor vi blev fodret med kaloriebegrænsning, fedtreduktion og fuldkorn.
De nyere sundhedsråd er nu næsten præcis det modsatte af de gamle. Men hvad skal vi spise for at holde vores blodsukker på et stabilt niveau?
— Vi bør primært skelne mellem dem, der er stofskiftesyge, og dem, der er metabolisk raske. Hvis du er prædiabetiker eller allerede har udviklet diabetes, bør du undgå alle former for glukose og stivelse og spise så naturlig mad som muligt. En metabolisk sund person kan tage sig af glukosen på en helt anden måde, men skal stadig være meget forsigtig med sukker og forarbejdet mad, forklarer Ewa.
Maden kan med fordel være enkel. Det skal være godt, mættende, nærende og ikke bestå af diverse måltidserstatninger og pulverkost.
Da hun selv skar alle sukkerholdige drikke fra, holdt op med at spise raffinerede kornsorter som hvedemel og tilføjede naturlige fedtstoffer til sin kost, blev hun sundere, sundere og slankere.
– Uvidenheden er desværre stor blandt mange. En større viden og forståelse for, hvor farligt sukker og forarbejdede fødevarer faktisk er, ville få flere til at være mere forsigtige med, hvad de putter i sig. Skolerne burde undervise i biokemi i stedet for bollebagning, slutter Ewa Meurk.
1: Stop med tilsat sukker, slik og sødede drikke.
2: Skær ned på raffinerede kornprodukter.
3: Øg mængden af naturlige fedtstoffer.
Ewa Meurks bog er ikke oversat til dansk, men hvis du har mod på det svenske, kan den både findes som rigtig bog og e-bog på internettet.
Forrige artikelHar du styr på dine hormoner?
Næste artikelSunde knogler – også efter overgangsalderen