Har knoglerne gavn af CBD olie?

Mener I, at CBD olie kan medvirke til hurtigere heling af knogler og medvirke til bedre knoglemasse?

Jeg har knogleskørhed. For nylig stødte jeg min lilletå ind i bordbenet. Tåen blev helt blåsort og gjorde selvfølgelig ondt, men jeg ved, at man ikke behandler brækkede tæer.

Efter et par dage have tåen det bedre, men til gengæld fik jeg smerter i fodrodsknoglerne overfor de to tæer ved siden af. Jeg kan sagtens gå (der bruger man jo mest storetåen), men det gør faktisk ondt hele tiden. Så slog jeg “heling af knogler” op og fandt nogle links til CBD olie.

Det er temmelig dyrt, så jeg vil høre, om I har nogen fornemmelse af, om det kan hjælpe?

Venlig hilsen,

H.

 


 

CBD er absolut ikke det første, jeg tænker på til at støtte knogleheling. I min optik er der andre ting og remedier, som er langt bedre.

Dels skal du sørge for at få en basedannende kost med masser af grøntsager. Gerne bladgrønt som har et højt indhold af mineraler og vitaminer såsom calcium, magnesium og C-vitamin. Sørg samtidig for at få nok D-vitamin, gerne via solen her i sommermånederne. Alle disse elementer er byggestenene i knoglerne. Såfremt du ikke kan indtage nok via tilskud, kan du supplere med Bone Support fra Nature’s Own. Bone broth, altså langtidskogt suppe på ben, er ligeledes fantastisk, da det indeholder masser af knogleopbyggende substanser.

Du kan supplere med det homøopatiske middel Traumeel, som bl.a. indeholder urten symphutum, der kan afhjælpe hævelsen omkring bruddet og stimulere helingen. Ligeledes kan du supplere med urtete af brændenælde og kinesisk salvie.

God bedring.

Mvh Maria Langbak

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*