Har vi gjort barndommen til en sygdom?

Man kunne tro, at befolkningen er mere psykisk syg i dag end for 30 år siden. Nu maner eksperter til besindighed med diagnosetrangen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at mængden af psykiske diagnoser er eksploderet de sidste årtier. Selvom mængden af diagnoser også kan tilskrives større viden og større evne til at behandle lidelser, der før blot marginaliserede de ramte, springer det i øjnene, at så mange børn og unge pludselig diagnosticeres og behandles medicinsk for adfærd, man førhen opfattede som på grænsen til det normale – men dog indenfor normal adfærd.

Men udviklingen har konsekvenser for alle aldersgrupper.

Når raske sygeliggøres

Den norske læge og specialist i almen og samfundsmedicin Gisle Roksund advarer i en kronik i norske Aftonposten mod udviklingen. Han skitserer den selv sådan her:

1: En sørgende får diagnosen depression allerede efter to eller tre uger.

2: Et introvert og stilfærdigt menneske får en diagnose i den milde ende at autismespektret.

3: Et genert menneske får diagnosen social angst.

4: En aktiv dreng med ild i numsen og koncentrationsbesvær på grund af vanskeligheder i hjemmet får hurtigt diagnosen ADHD.

5: Et menneske med humørsvingninger, der før måske blev opfattet som en sangvinsk personlighed, får diagnosen bipolar lidelse.

6: Et menneske oppe i alderen, der har en naturligt svigtende hukommelse, får diagnosen predemens.

Eksemplerne er ikke hentet ud af det blå – de er ifølge Gisle Roksund almindeligt forekommende. Han pointerer, at udviklingen naturligvis har sparket gang i en lukrativ forretning for medicinalindustrien, men at ledende, anerkendte psykiatere også har bidraget til den øgede diagnosticering – mange sikkert i god tro. Han påpeger også, at det sikkert er en forekomst af økonomiske interesser blandt disse fagfolk og en ensidig fokus og overvurdering af eget fagområde, der samlet forklarer udviklingen.

Vestlig psykiatri i dyb krise

Det er denne udvikling, Gisle Roksund betegner som en dyb krise for den vestlige psykiatri.

Han mener, at diagnosesystemet består af en række mere eller mindre tilfældige grupperinger af symptomer og adfærd, der ikke tager hensyn til det enkelte menneskes liv, baggrund og aktuelle livssituation.

Misforståelserne er sket de seneste årtier under udarbejdelsen af diagnosesystemerne DSM og ICD. De er kommet til verden ved hjælp af stærke fagfolk, der dog både har haft intellektuelle og økonomiske interessekonflikter.

Raske mennesker får en diagnose

Resultatet er, at raske mennesker diagnosticeres og fejlbehandles for normalt forekommende udfordringer i livet.

Det har fået den berømte amerikanske psykiater Allen Frances til at sige, at statistikken på området er ”vildt overdrevet”.

– Vores børn er ikke blevet sygere nu, end de altid har været. Det er blot fordi de alt for ofte får en fejlbehæftet diagnose for en adfærd, man før har betragtet som en del af normalvariationen. Vi har gjort barndommen til en sygdom, siger Allen Frances.

Ifølge Allen Frances ville 81 pct af alle 20-årige kunne diagnosticeres med en psykisk sygdom, hvis man fulgte diagnosesystemerne bogstaveligt.

Der er en voksende international skepsis overfor udviklingen. Ledende medicinske miljøer på Bond University, Oxford University og British Medical Journal er gået i brechen for modreaktioner såsom kampagnerne Choosing Wisely, Too much medicine og Preventing Overdiagnosis.

Hovedpine og hjernekræft

Gisle Roksund slutter med at præcisere, at der ikke er videnskabelig evidens for, at tidlig indsats mod mulige psykiske lidelser automatisk mindsker antallet af alvorlige psykiske liderlser senere i livet.

– Det svarer til at ville nedbringe forekomsten af hjernekræft ved at behandle hovedpine bedre, siger han.

De fleste psykiske lidelser går over af sig selv, hvis der er hjælp at hente hos familie eller venner. Fællesskaber er en langt bedre behandling af mild psykisk uligevægt end medicin.

Kilde: aftonposten.no