Liv

Hede nætter? Pas på med åbne vinduer om natten

Foto: Adobe Stock
29. maj 2018

Det danske vejr viser sig fra sin bedste side for tiden – men ny forskning viser, at de varme nætter med åbne vinduer kan være farlige for vores helbred.

Vejrguderne har været med os i maj måned – og indtil videre ser det ud til, at højtrykket og varmen bliver over Danmark.  De højere temperaturer indbyder til grillaftener og strandture – men de solrige dage efterlader også vores soveværelser med temperaturer, der kan være svære at sove i.

Kolesterol, blodtryk og hjerte påvirkes

De opvarmede soveværelser frister mange af os til at sove med åbent vindue, så vi kan få lidt frisk luft ind i soveværelset. Men en ny undersøgelse lavet på Johannes Gutenberg-universitetet i Mainz viser, at vi kan blive syge af at sove med åbent vindue.

Det er ikke på grund at træk og kulde, som man umiddelbart ville tænke – faktisk er det støj udenfor vinduet, der er den store synder, når du sover med åbent vindue. Støjen, som oftest er trafikstøj, påvirker nemlig vores krop meget negativt – også selvom du ikke vågner af det.

Du behøver ikke bo ud for en trafikeret vej for at være i farezonen – faktisk er én eneste bil, der kører forbi, nok til at forstyrre søvnen i løbet af natten, hvilket øger kroppens kolesteroltal og blodtrykket. Samtidigt er hjertet også udsat, når du sover, og støjen øger risikoen for hjerteanfald.

Luft ud inden du skal sove

Udover de fysiske konsekvenser, kan man også opleve psykiske lidelser som depression og psykisk angst ved støj. Derfor anbefaler forskerne, at du bør lufte ud en halv time, inden du skal i seng, hvis du har problemer med at sove i varmen,

Konklusionen er altså klar: Luk dit vindue, inden du lægger dig til at sove – særligt, hvis du bor i en storby, hvor der er meget trafikstøj.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE10622122/nyt-studie-det-er-farligt-at-sove-med-aabent-vindue/

 

 

Forrige artikelSkal du være ekstra opmærksom på B12-vitamin?

Næste artikelRegnbuesalat med havtorn-mangodressing