Hedeture i overgangsalderen

Årsagen til hede- og svedeturene er en ubalance i det ubevidste nervesystem, udløst af en ændret hormonbalance med mangel på østrogent hormon, som der dannes for lidt af efter overgangsalderen, hvor æggestokkene holder op med at fungere. Binyrebarken vil stadig kunne producere lidt, og fedtvævet også, så runde kvinder har normalt ikke så store problemer.

Cellerne har alle nogle nøglehuller, receptorer, for østrogener og østrogent virkende stoffer, der virker som en slags nøgler til dem. Er der ikke nøgler nok, skriger cellerne efter dem. Samtidig kommer der hedeture, problemer med huden, tørhed af slimhinderne, især i skeden, og måske også psykiske problemer, der dog også hænger sammen med sociale forandringer i den alder, hvor børnene rejser hjemmefra, og børnebørnene endnu ikke er kommet.

Behandlingen går ud på at genskabe balancen i kroppen og at undertrykke symptomerne.

Men den bedste behandling er og bliver at sørge for, at der stadig er tilstrækkelig mange -nøgler- i nøglehullerne, dvs. østrogener. Der er mange, der er bange for østrogene hormoner, ikke mindst pga. angsten for at få kræft. De første ti år er risikoen for kræft i bryster og livmoder dog lille, og risikoen ved at mangle østrogen skal heller ikke underkendes. Der er måske en let øget risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme ved mangel på østrogen, og en større risiko for afkalkning af knoglerne med risiko for knoglebrud som ældre.

Mange ældre, især kvinder, dør faktisk af komplikationer til knoglebrud. Dertil kommer, at man ved tilførsel af østrogent hormon gennem huden i form af plaster eller gel kan nøjes med at belaste kroppen med kun en brøkdel af den hormonmængde, der er nødvendig i tabletform. Det skyldes, at leveren nedbryder det meste af hormonet, når det kommer fra tarmkanalen med blodet. Der er altså ikke nogen særlig øget risiko ved behandling med østrogen i en begrænset årrække, hvis der ikke er andet, der taler imod det.

Det er imidlertid også vist, at østrogent virkende stoffer fra planter og krydderurter kan fungere som nøgler i østrogenreceptorerne. Sojabønner, tofu og hørfrø kan øge østrogen aktiviteten, og mineralet bor kan også øge østrogenindholdet i blodet. Bor findes især i frugt, især i pærer, æbler, druer, dadler, rosiner og ferskener. Desuden i sojabønner, nødder, mandler og honning. Flere melder om virkning af honning og pollen mod hedeture, fx i form af Bidro.. Så ved at spise mange grønsager og krydderier samt meget frugt kan man gøre noget selv. Prøv at undgå varme drikke som te og kaffe samt alkohol, da de kan udløse hedeture.

Tobaksrygning kan øge problemet med hedeture meget, da det ødelægger østrogen.

Nogle kvinder har med god effekt taget et tilskud af Q10, der er et co-enzym, hjælpeenzym, der findes normalt i kroppen, men mange har for lidt af det, og er et kraftigt antioxidant..

Naturlægemidlet Remifemin, der er baseret på ekstrakt af sølvlysrod (Cimicifuga racemosa), har i Tyskland være brugt i 40 år som alternativ til hormonbehandling, i 50% af tilfældene ordineret af læger. I Sverige har det været brugt siden 1993.

Naturmidlerne Melbrosia og Angelika har vist sig at kunne lindre eller modvirke hedeturene, og man kan også forsøge sig med salviethé eller ginseng. Som et alternativ til hormonbehandling kan man også se virkning af stoffet clonidin 75 mikrogram to gange daglig (lægerecept).

D-vitaminmangel øger tilbøjeligheden til at svede, så jeg vil også anbefale et tilskud af D-vitamin, fx sammen med kalk (calcium) og magnesium. Denne kombination er med til at forebygge knogleskørhed, og alle kvinder over 45 år bør efter min mening have et dagligt tilskud på 1000 mg kalk med magnesium og D-vitamin.

Det nyeste indenfor behandling mod svedeture er, at det antidepressive stof venlafaxin (Efexor R, en af “lykkepillerne”) synes at kunne nedsætte tilbøjeligheden til hede- og svedeture, og det gælder måske også for andre antidepressive stoffer. Da hedeture er en naturlig del af overgangsalderen, må brugen af antidepressive midler imidlertid opvejes mod de ikke uvæsentlige bivirkninger, som antidepressive lægemidler har. Fx tørhed af munden, nedsat appetit, kvalme og forstoppelse, søvnforstyrrelser, mareridt, nervøsitet og for højt blodtryk, evt ændringer af personligheden.

Da hyperikon – prikbladet perikum -, også kaldet “den grønne lykkepille”, virker på de samme systemer som de nye lægemidler mod depression, men med kun et minimum af bivirkninger, kan man evt. forsøge sig med et af disse præparater, der kan købes i håndkøb.

Forfatter: Læge Carsten Vagn-Hansen