Helbredsangst præger børn og unge

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

En ny undersøgelse fra ungdomspsykiatrien viser, at helbredsangst præger børn og unge. Angsten kan udvikle sig til et kronisk problem, og undersøgelsen konkluderer, at både lægefagligt personale og forældre har et ansvar for at bremse de uhensigtsmæssige tankemønstre.

De fleste kender nok frygten, der kan opstå, hvis man mærker, at noget er anderledes i kroppen. Det kan være en knude, som ikke har været der før. En forbipasserende stikkende smerte i brystet. Voldsom hovedpine. Før vi ved af det, sidder vi foran computeren og googler symptomer, som ofte vil fortælle os, at hvis ikke symptomet forsvinder, kan det være noget meget alvorligt – måske kræft.

Men for de fleste er disse tanker og den frygt flygtig. Vi er i stand til at slippe den igen, når hovedpinen er væk. Fra tid til anden vil det måske kræve en tur til lægen og en blåstempling af, at knuden bare er en hævet lymfekirtel eller en ufarlig seneknude. Men for nogle er det ikke så nemt at hoppe af sygdomstoget igen, og bekymringen kan udvikle sig til decideret angst. Og det er et stigende problem. 

Flere og flere danskere lider af helbredsangst – og det var allerede inden coronapandemien, som har skubbet yderligere til den udvikling. Også blandt børn og unge ser man denne særlige angstform, og det bekymrer forskerne bag en ny undersøgelse, der netop har set på hyppigheden af helbredsangst blandt 11- og 16-årige. 

Martin Rimvall, som er læge og hovedforfatter bag den nye undersøgelse, udtaler:

Da vores studie viser, at helbredsangst kan være et vigtigt problem blandt børn og unge allerede før Covid-19 pandemiens udbrud, er der nu yderligere grund til opmærksomhed på de unges psykiske helbred og i særdeleshed helbredsangst.

Kun et “quickfix”

Knap 1300 danske børn indgik i undersøgelsen, og de blev tjekket for helbredsangst både ved 11-års og 16-årsalderen. Forskerne fandt, at en del, som udviste tegn på helbredsangst ved første tjek, havde aftagende symptomer ved anden undersøgelse. Men der var også en gruppe, som ikke var kommet af med angtstankerne. Det særlige ved disse unge var, at de i langt højere grad end de øvrige opsøgte egen læge eller speciallæger, hvilket forskerne ser som en del af problemet.

– Dette fund kan være bekymrende, da denne sygdoms- og kontaktadfærd meget vel kan være med til at fastholde de unge i helbredsangsten, idet adfærden kun kortvarigt kan lette den unges helbredsbekymringer, men ikke løser de underliggende problemer med angst, uddyber Martin Rimvall.

For selvom man umiddelbart kan tænke, at det vil dæmpe angsten at få en fagpersons ord for, at der ikke er noget at bekymre sig om, så er effekten kun midlertidig. Angsttankerne vil dukke op igen, når de unge føler nye indikationer på sygdom. 

Seniorforsker Charlotte Rask forklarer, at der er en tæt sammenhæng mellem angst, opmærksomhed på kroppen og hvordan symptomer opleves. Men for mennesker med helbredsangst er det i langt overvejende grad ikke de symptomer, de reagerer på, som er problematiske. Det er angsten i sig selv. Og den kan forværres, hvis lægen ikke er opmærksom på, at der er et underliggende angstproblem. For hvis lægen sender en person med angst videre i systemet, kan det give personen en følelse af, at der må være noget galt – hvorfor skulle vedkommende ellers undersøges? 

Netop derfor peger hun også på, at forældre spiller en afgørende rolle i at få stoppet de uhensigtsmæssige lægebesøg, når det kommer til børn og unge med helbredsangst.

Angstdæmpende hjælpemidler

Angst i alle former er en lidelse, som til tider kan være voldsomt invaliderende for dem, der har den. Det kan føles fysisk voldsomt, og angstspiralen kan være svær at bryde, når først karrusellen drejer. Det gælder både for børn og voksne. 

Men særligt for de helt unge kan det måske være svært at tøjle angsten, og her har de voksne altså et ansvar og en opgave. Det gælder både de nære relationer og lægefagligt personale, påpeger forskerne. Derudover ser de, at der er behov for mere fokus på angst og helbredsangst, så der kan blive taget hånd om kernen i problemet. 

Det kan kræve hjælp i form af samtaler og terapi, der kan arbejde direkte med angsten. Derudover findes der også angstdæmpende metoder, man kan bruge i hverdagen, når først man har identificeret og accepteret, at det er angst, man kæmper med.  

Rigshospitalets patientguide anbefaler blandt andet at bruge naturen som beroligende middel, tale om det, dyrke motion og mindfullness, samt at lytte til beroligende lyde og musik, for bare at nævne nogle elementer. 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*