Biodynamisk helhed

Det rød ø-mærke har de fleste af os styr på, men hvad får du med i kurven, når varen er prydet af det orange Demeter-mærke, der er på de biodynamiske varer?

Omkring 1924 holdt Rudolf Steiner foredrag om optimale måder at dyrke jorden på – opfordret af landmænd i Tyskland og Schweiz, der var bekymrede for de nye kunstgødningers skadelige virkninger på jorden og planterne. Det her var lang tid før intens sprøjtning blev indført. Landmændene søgte metoder til at bevare jordens optimale frugtbarhed og give stærke planter, som gavnede menneskers og dyrs sundhed.

Steiner gav anvisninger på at gøde med  kompost af planteaffald og husdyrgødning, der var tilsat nogle præparater for at forbedre gødningsværdien – bl.a. lægeplanter, så som baldrian, røllike og kamille og egebark, samt kisel mm. 

Dette blev til udviklingen af en helheds dyrkningsform, der stadig praktiseres. Iagttagelser og  praktiske metoder giver en levende jord, levende planter, sunde dyr og sunde mennesker, der spiser produkterne. Sædskifte og hensyn til naturens rytme er også vigtige dele i den biodynamiske dyrkningsmetode, der har udbredelse over hele verden.

Biodynamisk økologi

Kontrolmærket for de biodynamiske varer  er Demeter-mærket, som må bruges på varer, der er godkendt og opfylder reglerne i det Internationale Demeter forbund. Det er det samme mærke over hele verden, i modsætning til økologi, der har nationale mærker, regionale mærker og EU mærke.

Hvis en avler ønsker at sælge sine produkter som biodynamisk Demeter-mærket, skal landbruget være omlagt økologisk og følge disse regler, som statskontrolleres. Herefter kan landbruget omlægge sig til Biodynamisk/Demeter. Demeter-godkendte bedrifter kan markedsføre deres produkter, når de er kontrolleret og godkendt  af Demeterforbundet i Danmark. Det er en proces, der tager 2 år som økolog og 2 år under omlægning, i alt min. 4 år.

Man lægger stor vægt på et helhedssyn, hvor bedriften skal have dyrehold af drøvtyggere (køer, får eller geder) eller have et fast samarbejde med en biodynamisk gård med drøvtyggere, hvor man kan få gødning fra.

Der er regler for hvor meget gødning, der må bruges på markerne, og der er krav til frø, der ikke må være CMS-hybride sorter (pga. GMO-lignede fremstilling).

UVC-lys må ikke bruges til bestråling mod svamp og skimmel på planter. Ingen nanoteknologiske stoffer er tilladt at bruge til biodynamisk jordbrug. Produkter, dyr og planter bliver behandlet skånsomt. Flere ting høstes med håndkraft.

Kun 14 tilsætningsstoffer må bruges i Demeterprodukter mod 45 tilladte i økologiske produkter.

Krav til demetervarer

Kontrollen og godkendelsen kan også omfatte forarbejdningsvirksomheder, grossister og butikker, som f.eks. ikke må benytte mikrobølgeovn i fremstillingen. Behandling af mælkeprodukter med homogenisering og UHT behandling er ikke tilladt.

Saft må ikke fremstilles af saft, der først er lavet til koncentrat og senere blandet op med vand. Det skal være ren pressesaft. Korn må ikke formales i hammermøller.

Klaus Loehr-Petersen, der er informationsansvarlig i Biodynamisk Forening, siger om Demeter-varerne:

– Det er økologisk plus noget ekstra: et større helhedssyn på natur, landbrug og fødevarekvalitet – og skrappere regler af hensyn til jordens, dyrenes og forbrugernes sundhed og livskraft.

Han henviser desuden til  Restaurant Geraniums hjemmeside, hvor der står: ”Dynamisk betyder kraft og står for levende, formende kræfter i naturen. Disse kræfter er ikke synlige, men deres aftryk i det biologiske er. Virkningen kan ses, hvis man lærer sig at iagttage og forstå forbindelsen mellem de formende kræfter og de fysiske stoffer i alle organismer”.

Biodynamisk Demeter-produktion udgør 1,5 pct. i areal og fødevaremængde i forhold til økologisk. I Danmark er der 40 biodynamiske avlere, hvoraf 33 er Demeter godkendt.

Biodynamisk bedst til CO2-binding

 Biodynamisk og økologisk har meget til fælles, da begge dyrkningsformer ikke vil bruge sprøjtemidler og kunstgødning.

 Økologisk dyrkning er 20 pct. bedre end konventionel, når det gælder opbygning af organisk kulstof i jorden (”mulddannelse”) af luftens CO2. Biodynamisk er dog endnu bedre – i snit er der 25 pct. mere organisk kulstof i de biodynamiske jorde end i de økologiske. Det viser en rapport fra den engelske økologi-organisation Soil Association om dyrkningsforsøg fra hele verden. Forskellen er bl.a. kompostering af gødningen og brug af de biodynamiske præparater.

I dag er der stor fokus på økologi og værdier omkring sund levevis. Det betyder noget at være en god forvalter i det sociale og naturlige rum.  Mange firmaer er med på vognen i at lave deres produkter økologisk og med kvaliteten i top. Det er win-win, når smag, helseværdier og miljø, alle bliver tilgodeset.