Min mormor lavede stangsæbe af overskudsfedt i kageforme under krigen for at kunne vaske tøjet fint og billigt. Fortællinger fra gamle dage er hyggelige og kan sætte gang i nysgerrigheden. Så vi kastede os selv ud i sæbefremstilling.
Du er, hvad du spiser og putter på kroppen, og du høster, som du sår. Derfor søger flere og flere de naturlige løsninger og nogle gange de hjemmelavede, da det kan være en jungle at finde rundt i indholdet af diverse produkter – især fra kosmetikbranchen. En sæbe kan f.eks. være lavet på vegetabilske, koldpressede olier eller på animalske restfedstoffer, der er tilsat syntetisk farve og aroma.
Mange farvestoffer, tilsætningsstoffer, parfumer og konserveringsmidler skaber problemer med allergi. Når du laver sæben selv, er du ikke i tvivl om, hvad den indeholder. Du kan samtidigt vælge at tilsætte naturlige ingredienser med regenererende eller andre egenskaber. En naturlig plante kan have op til 200 indholdsstoffer. Alle stoffer har nogle egenskaber, og ved at lave tingene selv kan man fravælge uønskede stoffer, som individuelt kan give allergi mm.
Uanset hvad dine bevæggrunde er for at lave sæbe, så har du mulighed for at fremstille god kvalitet for færre penge. Du kan lave din sæbe på flere måder og med mange forskellige ingredienser. Der er dog visse grundelementer, der skal være til stede for at få en god sæbe:
Fedtstof kan være palmekerneolie, fiskeolie, svinefedt, olivenolie, kokosolie m.m. Fedtstof består af tre fedtsyrer, der er bundet til et glycerinmolekyle. Når sæbeluden forbindes med fedtstof, dannes der sæbestof og fraspaltes glycerin og vand. I industrifremstillet sæbeproduktion skilles glycerinen fra, hvor vi i håndlavet sæbe bevarer glycerinen, da den plejer og blødgør huden, og bevarer fugtigheden i huden. Olier, der er koldpressede, indeholder ikke tilsætningsstoffer.
Palmekerneolie og kokosolie er giver en fast, lækker og skummende sæbe. Hjemmelavet sæbe bør indeholde fra 30 til 80 % af disse olier.
Selv har jeg prøvet at lave sæbe på stearinlys. Det blev til en rigtig rensende sæbe.
Lud kan være base som natriumhydroxid (kaustisk soda), salmiakspiritus, kaliumkarbonat (potaske), gæret urin og askeudtræk.
Forsæbningen er en kemisk reaktion, der sker, når man koger fedt og lud sammen (industriel forarbejdning) eller ved koldforsæbning som beskrevet i vores opskrift.
Selv om sæbeformlen er enkel, er der utrolig mange variationsmuligheder, når det kommer til indholdet i sæbe. Dufte giver endnu flere muligheder. Men vær opmærksom på, at nogle ting kan virke irriterende på huden, f.eks. æteriske olier, som nogle parfumeallergikere skal holde sig fra.
Vi har selv med stor succes afprøvet forskellige opskrifter på sæbe. Den lette løsning er at købe smeltesæbe, som man selv kan tilføje forskellige egenskaber. Du kan også prøve at lave sæben helt fra bunden, men det kræver helt klart, at man som forælder står for de lidt skrappere indledende manøvrer.
Smelte-sæben er lavet af forsæbet sæbe med den naturlige glycerin i. På den måde springer man selve processen med at lave sæbe over og kan i stedet for hygge sig med at smelte sæbe og tilsætte duft og farve.
Tilberedningstid ca. 30 min. Holdbarhed min. to år ved alm. opbevaring.
Vægt, kogeplade, gryde i rustfri stål (ikke aluminium), kniv, spartel, forme til sæbe.
Råsæbe (fås fra f.eks. hobbyforretninger)
Æterisk olie
Evt. farve
Skær grundsæben i strimler, så smelter den hurtigere, og opvarm den i gryden.
Når sæben er smeltet, tages gryden straks af pladen.
Efter afkøling tilsættes duft. To dråber pr. 100 g sæbe under omrøring.
Hæld nu sæben i form.
Stil sæben i køleskabet i 30 min. eller i en dybfryser i 15 min.
Lad sæben stå i stuetemperatur et par min, og tag den så ud af formen.
Ønsker man at tilsætte farve (findes i naturlige varianter), gør man det sammen med duften.
Hvis du køber en klar råsæbe, kan du f.eks. støbe ting ind i sæben – f.eks. et blad.
(Prøveopskrift til fire stk. sæbe – mængderne ganges op, når man vil lave mere).
Gryde (Ikke aluminium), glasskål, røremaskine, målebæger, vægt, forme (til at støbe sæbe i) – evt. en firkantet ramme i en passende størrelse, indikatorpapir
Ingredienser:
50 g palmekerneolie
50 g kokosolie
1 ml lavendelolie (eller anden æterisk olie)
38 ml vand
15,5 g kaustisk soda (natriumhydroxid)
Vær forsigtig med håndtering af sæbeluden (blanding af kaustisk soda og vand). Anvend kittel, handsker og beskyttelsesbriller. Sørg for, at ingen kommer i nærheden af sæbeluden eller den ufærdige sæbe.
Palmeolie og kokosolie smeltes over svag varme. Kaustisk soda røres i det kolde vand. (Obs: Hæld aldrig vand i kaustisk soda! Det kan sprøjte og klumpe sig sammen. Processen udvikler kraftige dampe, og du skal derfor have udsugning på – brug emhætten. Undgå at indånde dampene.)
Det smeltede fedtstof hældes i en røreskål, og sodaopløsningen tilsættes under omrøring.
Der røres, så sæben får en cremet konsistens (vi brugte 15 til 20 minutter samt vandbad).
Tilsæt duftolie, f.eks. lavendelolie.
Dæk sæben godt til med et klæde et par dage. Den forsatte forsæbning medfører varmeudvikling, og ved at holde på varmen kan man fremskynde processen.
Sæben skal modne, indtil pH-værdien er ca. 8-8,5. Det tager ca. 1 måned. Er værdien for høj, er sæben for skrab for huden, men velegnet til rengøring.
Sæben eller sæberesterne er meget velegnede til rengøring af ubehandlede træmøbler og trægulve. Virker beskyttende uden at fedte og modvirker, at lyst træ bliver gult og mørkt.
I helsekostbutikker kan du mange steder finde et store udvalg af natursæber, der er fremstillet ved forsæbning af naturlige olier. Man bruger her mange slags olier, f.eks. oliven, der gør sæben mere plejende, eller mandel, der gør den mere mild.
Duftstoffer kan være tilsat både for duftens og for virkningens skyld. Lavendel virker beroligende, og rosen dufter himmelsk.
Klid bruges i mild skrubbesæbe og tang i den lidt skrappere udgave. A.Vogel laver sæber med echineacea til uren hud og hamamelis til irriteret, ømtålig hud.
Røllike i en sæbe virker lettere bakteriehæmmende. Tea tree-olie er meget helende. Kamille virker beroligende. Stedmoder er god mod tør hud.
Sæbens historie
Legenden fortæller, at for 4.000 år siden uden for Rom fandtes et bjerg, hvor man ofrede dyr til guderne som brændofre. Når fedtet fra dyrene rendte sammen med asken, dannedes en sæbemasse, som blev blandet med vandet fra bjergets kilder. Det strømmede ned ad bjergsiden, hvor kvinderne skyllede deres tøj. Her opdagede kvinderne, at tøjet blev renere af den skummende blanding.
Vi ved også, at i stenalderen er kuillabark og sæberod blevet brugt som udtræk, på grund af deres indhold af saponin, der er et sæbeaktivt stof. Det er også kendt, at naturfolk samlede urin sammen og lod det gære i 3-4 uger. Det dannede derfor ammoniak og senere sæbestof med det fedtede tøj. Senere lærte man at lave askelud og natriumhydroxid.
Mere information
Bliver du grebet af sæbeproduktionen, bør du læse ‘Sæbekogebogen’ af forfatter Sumo Lotus. Her er masser af gode erfaringer, opskrifter og henvisninger samlet. På side 106 er der en lud- og fedtstoftabel med de rette mængdeforhold mellem lud og fedtstof.