Mad

Genbrug i køkkenhaven

27. juni 2022

Meget af naturens bæredygtige balance er bygget op på genbrug. Fra træernes genbrug af næringsstoffer over kulstof-kredsløbet til vandets cirkulation gennem skyer, regn og undergrund – så jo mere vi genbruger, jo mere er vi i balance med naturen. 

Forskere mener, vi bringer ubalance ved at brænde for mange fossile brændstoffer af. Spiser vi planteføde, der kan brødføde 1000 mennesker, eller lader vi det i stedet gå gennem dyr til animalsk føde, så det kun er 100 mennesker, der kan blive mætte? 

Planteføde er CO2-neutral, og man undgår de gasser, som dyrenes maver afgiver.

Lige fra gammel tid har man vidst, at man skulle gemme såsæden for at kunne høste næste år. I dag køber vi de fleste madvarer, men der kan være spændende viden og penge at spare ved at prøve selv.

Skab dit eget genbrug

Jeg kan huske min morfars tomme sommerhusgrund, hvor han dyrkede en del og sjældent købte frø eller planter til udsætning.

Min morfar havde lært, at man kunne gemme de bedste kartofler og så sætte dem til foråret (bemærk, at der er regler for, at kartofler skal være sygdomsfri for at bruge dem i dag).

Alle planter fik lov at sætte frø og blev indsamlet, når de var klar til det hen over sommeren – typisk når frøene løsnede sig. Han lod derfor f.eks. moderplanten stå vinteren over – godt dækket til, mens de satte frø.

Han havde en snor, hvor de forskellige frøstandere blev hængt op på, og under var der er opsamlingsskål eller papir. Efter en uge eller to var frøene tørre og løsnede sig og kunne rystes ud. De blev sirligt puttet i kuverter med navn og dato.

Siden er jeg selv blevet flittig frøsamler, og jeg synes faktisk, frøene bliver bedre og bedre med årene, og at de på en eller anden måde tilpasser sig den jord, man dyrker dem i. Det er vigtigt, at opbevare frøene tørt og ikke for varmt.

Start småt – det er godt

Der er ikke noget som at dyrke selv. Det kan give sund motion og friskhed at bevæge sig i haven, men mentalt er det afstressende, hvis der ikke er for meget at lave. Jeg er absolut tilhænger af højbede. Jorden kan laves løs, og bliver dermed let at have med at gøre.

Er jorden lerjord, kan man fræse den op og blande den med grus. Herefter ligges 10 cm kompost i toppen.

Vi vælger at dyrke økologisk og har også høns.  De får madrester og alt frisk grøntsagsaffald. Deres affaldsproduktion sammen med kompost, bruger vi til vores højbede. Hønsene hjælper med at tage biller, når de bliver sluppet fri i haven, og så får vi også en del æg.

Dyrk dine grøntsager billigt

Det kan være dyrt at købe frø og planter hvert år, så husk at høste dine frø selv, når du har haft gode sorter i haven. Mange grøntsager kan du dog også dyrke fra en rest eller to i køkkenskabet – og så er det jo nærmest gratis at blive ved.

Asparges

kan fås som frø, eller man kan købe en rodknold af masse sammenfiltrede rødder. Man kan plante dem i en aflang høj. Her sender rødderne lange skud op. Er skuddene dækket til med sandjord, bliver de hvide, og skyder de frit, bliver de grønne. Er man over dem, så de ikke bliver store og seje, kan man have en lang sæson med asparges (60 – 70 kr kg).

Jordskokker

er gode bagte eller rå i salat. Der bliver mange, og bruger du dem ikke, skal de sættes om. Prisen i butikker kan være 40 kr. kg og har du nogle til overs, kan du sætte dem i jorden om foråret. De kan tåle frost og er bedst efter den første frost.

Hvidløg

kan plantes på hvidløg, du har købt. De kan også være spiret, og man sætter et fed løg. Et fed bliver til et helt løg. Sætter man dem i efteråret, han man fine hvidløg i juli.


Hokaido græskar

I de sidste 19 år har vi dyrket spiselige græskar. Det startede for mange år siden, da min kone Jeanette forslog, at vi også tørrede nogle af frøene fra hokkaidoen. Vi skyller dem i vand, rengør for frugtkød og tørrer dem et lunt sted i ca. en uge. Herefter puttes de tørrede frø i et tomt glas med låg. Vores erfaring er, at de frø, som er tilpasset dansk klima, fungerer bedste til økologisk avl, og tilpasser sig den jord, man bruger.

Man har også mulighed for at vælge de bedste formeringsplanter ud. Har man ikke frø, så kan disse købes.

Tips med kerner

Græskarkerner kan spises som snack. Man vasker dem, lægges dem i et olieret fad i et lag, drysser urtesalt over, og lader dem tørre i ovnen en time ved 150 grader.


Squash

Planterne kan ikke overleve ude om vinteren. Vi lader altid et par squash blive store, og tager frø fra dem. Vi har flytbare højbedskasser og sætter dem, hvor der har været kompost. Bare to planter giver udbytte til en stor familie. Tager du frø og dyrker dem selv, er de gratis.

Ærter og bønner

Begge dele giver et højt udbytte. De vokser i højden, og to rækker af hver i et højbed giver rigeligt udbytte til en stor familie. Du kan let tage ærter og bønner og lave frø til næste år.

Pastinak

Er yderst taknemmelig. Vi får op til 25 kg på 2 rækker (7 meter) i højbede. De sættes, når jorden er klar, og udtyndes så de kan blive store. Fordelen ved højbede er, at jorden er løs og planten kan komme langt ned, uden at roden danner flere rødder. Pastinak kan tåle frost og kan graves op, når du har brug for det. God i suppe, pateer, og som ovnbagt grønsag. Står pastinakken fra vinteren en sommer over, skyder der en blomst op, der danner frø. Tørres de, er de gratis at så næste år.

Spinat

Sås skiftende steder og med tidsinterval i foråret. Så er der noget at høste af i en periode. Kan evt. sås om efteråret med henblik på overvintring. Vi sår den i et højbed, der fungerer som mistbænk, samt i kanterne i drivhuset. Tager du frø til næste år, er de gratis.

Krydderurter på den billige måde

Køber du krydderurter i potte, kan du sætte dem i jorden bagefter.

Nogle krydderurter er flerårige, så du kan dække dem til om vinteren eller tage dem ind i potter, så du har dem fra år til år. De et-årige planter kan du tage frø af, som kan sås næste år.

Forrige artikelSolcreme ødelægger fertilitet

Næste artikelSkuespiller Nicolaj Kopernikus: Jeg er stadig nysgerrig