Helseteket: Smagen af jordbær

De sunde smagfulde bær er en klar yndling hos både børn og voksne. Men skal smagen være sød eller syrlig, sent udviklet eller bærret stort? Når du selv dyrker, kan du lege med smagen og sorterne.

Der er ikke noget som danske friske jordbær – lige plukket. Det er noget for sig selv, og som man gerne vil give noget ekstra for. De er også nemme at dyrke selv.

I 20 år og i 3 forskellige haver har vi prøvet forskellige jordbærsorter. Noget af det, man skal overveje, er smagen, sortens sundhed, og hvor nem den er at få et godt udbytte af. Skal jordbærret komme tidligt, midt eller sent på sæsonen?

Vores idé har været at vælge med smagen, hvor vi løbende har nydt forskellige danske økologiske bær, friske fra dyrkningsstedet, smagt dem og så købt planter til efteråret.

I starten havde vi Dybdahl, som er en lys, mild og tidlig sort med meget smag og aroma. Den tåles også af nogle, som normalt ikke kan tåle de syrlige bær. Dybdahl giver ikke det helt store udbytte, men er et godt valg til dem, der vil have et mildt jordbær. Den har vi stadig. De fleste jordbær skulle være basedannende, og Dybdahl er anbefalet som en af de bedste.

Et væld af sorter

Zefyr kom efter. Den er sødere, men ikke så udbytterig. Senga Sengana er sene, højrøde jordbær med en god smag og så er de rigtig gode til marmelade og saft. Den har vi stadig.

I dag har vi også nyere sorter, som, vi synes, er mere robuste og velsmagende. Der er væsentligt færre problemer med skimmel og meldug. Dyrker man selv, er der også plads til romantikken ved de gamle sorter.

Honeoye: Meget tidligt bær, flot syrligt og rødt hele vejen igennem

Korona: Kommer efter Honeoye. Store frugter, der er meget flotte

Sonata: Middeltidlig sort, røde bær med højt udbytte og velsmagende som friske bær

Polka: Middeltidlig, mørkerød sort, god til at fryse og giver mange bær

Ostara: Er et remonteret bær, der er middeltidligt, men giver bær, indtil frosten kommer

Pandora: Et sent jordbær, der giver store faste jordbær. Sorten er selvsteril og skal have andre sorter at bestøves ved

Husk altid at tage dårlige bær væk, når du plukker bær, så de ikke smitter hinanden.

De bær, vi ikke får spist straks, kommer i fryseren. Det giver selvforsyning hele året. Mange ved, at de er gode over vinteren i marmelade, syltetøj, saft, grød, smoothies og bagværk.

Om at være jordbæravler

Jordbær skal passes, og vi planter dem om hver tredje år. Det er en nem plante at have med at gøre.

Vi har lært at plante de forskellige sorter væk fra hinanden. Ellers er de ikke til at styre, hvis de blander sig. Kommer der ligeledes ukrudt imellem dem, er det ikke til at styre. Jordbærs natur er at sætte nye planter med løbere. F.eks. kan man sætte jordbærplanterne fra løberne i en potte om efteråret, og så har man en ny plante. Er det august, giver det kraftige planter og bær allerede næste år.

Jordbær passes også ved at gøde dem om efteråret med kompost. Får de for meget kvælstof om sommeren, kommer der mange blade. Vi har dem stående i rækker, som vi lader vandre. Det er jordbærrenes natur. Det er godt at lægge halm omkring planterne, så de ikke får jordstænk i regnvejr.

Ekstra godt med højbede

Det, man dyrker i haven, kan man sjældent sammenligne med noget andet i kvalitet og smag. Det skal ikke på lager eller transporteres. De skal bare plukkes og spises.

Vi er meget glade for højbede, hvor der kan plukkes fra begge sidde, og hvor vi kan få bærrene meget tidligt ved at dække med plantefiberdug, der er spændt op på en ramme. Dugen beskytter mod fugle, hagl og kold temperatur om natten. I højbede er det nemmere at styre jord, struktur og afvanding. Har vi ikke fibernet over bærerne, sætter vi fuglenet over dem. Har man dræbersnegle, er der ikke noget som en metalkant på højbedet, for at forhindre dem i at komme op i højbedet.

Jordbær må ikke mangle vand, specielt når de grønne bær vokser sig store. Højbedet giver også en god beskyttelse gennem vinteren.

Spis danske jordbær

Der findes ofte sprøjtemiddelrester i dansk frugt og grønt, men generelt indeholder danske afgrøder færre rester end de udenlandske afgrøder. Det kan du læse mere om på Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor de offentliggør resultaterne af de kontroller, de laver: www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2014001

Hvis du vælger økologisk, slipper du for sprøjterester, fordi de ikke er tilladt at bruge. Vil du vide mere om alle de fordele, der er omkring økologi, så læs mere på Iloveøko.dk.