Religion og sundhed hang tidligere nøje sammen – tænk bare på medicinmanden og præsten samt klostrene, der i middelalderen også havde sygehuse. Vi ser på nogle af de urter, som vi kender, takket være klostrene.
Fra tidernes morgen har urter, planter, frugt og spirer været skattet og brugt til vores helse. Mange folkeslag har gennem historien brugt de lokale urter – og med klostrene begyndte de forskellige urter at brede sig over grænserne.
En af hovedstifterne til dette er klosterfaderen, Benedikt, fra Nuscia, der oprettede klosteret Monte Casino i Italien. Disse munke, benediktiner- og cisterciensermunke førte deres forskellige planter som stiklinger og frø over Alperne. De plantede dem i deres urtegårde for at kunne anvende og bruge dem selv og i deres kristne kald.
Efter kristendommes opstart i Danmark bredte klostersamfundet sig, og hermed også traditionen med at tage sig af syge. Urterne blev brugt friske, tørret som te og pulver, sammensat og hver for sig, så de kunne bruges hele året. De blev lavet til salver og tinkturer. Men reformationen i 1536 ændrede meget. Kronen overtog klostrene, som blev lavet om til herregårde, solgt eller revet ned. Haverne forsvandt, men en del af lægeplanterne forplantede sig ud i den omliggende natur.
Øm Kloster blev åbnet for besøgende efter en udgravning i 1920, og lidt senere kom klosterhaven til, så man kan danne sig et billede af, hvordan det kunne havde været. Det er et levende sted – allerede deres hjemmeside skærper nysgerrigheden og viser de mange muligheder.
En spændende ting er bl.a. reliktplanter – planter, som har overlevet i nærområdet, siden klosterhavens endelige efter reformationen. Andre planter er dvaleplanter, som ikke går til, og når der så kommer en udgravning, kommer de frem. I klosterhaven står planterne mærket, så man kan se, om det er reliktplanter eller dvaleplanter.
Vitskøl Kloster, der tidligere blev kaldt Bjørnsholm, er et tidligere kloster, som blev grundlagt i 1158 af Kong Valdemar den Store for munke i cister¬cienseordenen.
Opdagelsen af den forgangne klosterhave blev gjort af et tidligere forstanderpar i 1942, der fandt reliktplanter i naturen omkring det gamle kloster. For at bevare dem for fremtiden, samlede man dem i en ny klosterhave.
Haven er opdelt i afdelinger, hvor pågældende virksomme planter står inden for munkenes funktionsopfattelse – hud, lunge, mundhule, mave og tarm, galde, blære, nyre, hjerte og kredsløb samt nerver – i alt over 100 urter.
Senere kom en krydderurtehave til, en apotekerhave og dufthave for blinde og til sidst en snapsehave.
Vitskøl Kloster er et fantastisk sted at besøge. Der er et gartneri, hvor krydderurter og lægeplanter kan bestilles og købes. Hjemmesiden fortæller også om årstidens event. Stedet bør absolut besøges – gerne med en frokostkurv til optankning.
Esrum Kloster er grundlagt i 1151 og fungerede som åndeligt knudepunkt for nordiske cistercienserklostrer. Ligeledes tyder breve på, at munkene fordelte planter i Norden herfra.
I dag er der en restaureret længe tilbage med café og museum. Da Frederiksborg Amt i sin tid restaurerede området, var der en del gravearbejde. Mange reliktplanter spirede frem, og senere blev en middelalderhave sat op med beskrevne lægeplanter.
Esrum er et spændende sted at besøge, og det er en god idé at tjekke hjemmesiden omkring aktiviteter. Klosterhaven præsenterer sig bedst, når foråret er sprunget ud og til sensommeren.
Munkeklostrenes museumsurter indeholder også urter, som vi i dag vil kalde tekniske urter. De kan være helt eller halvt giftige.
Munkenes indsigt i urter blev fundamentet for brug af lægeplanter langt efter, at de fleste klostre forsvandt i Danmark. De flere hundrede planter, man ved, de har brugt, fungerede både forbyggende, lindrende og helbredende.
Den dag i dag bruger vi stadig mange af de samme urter. Gennem tiden har forskellige teer til alt mod dårlig ånde og problemer med urinvejene været populære, men i dag bliver urterne oftere brugt som dråber eller i alkoholblandinger.
Urter laves også til salver, f.eks. enebærsalver, der er helende, kulsukker mod ømme muskler, guldblomme og arnika mod rifter og sår.
Malurt, pebermynte, røllike, ensian
mod tarmgas: Kommen, anis, fennikel, kamille, pebermynte
Artiskok, marietidsel, korbendikt
Kongelys, timian, fyrnåle
Hvidtjørn, kastanje
Persillerod, persille og persillefrø, padderokke, gyldenris, krageklo og enebær
Hvidløg, ramsløg
Tørstetræ, hørfrø
Baldrian, humle, kamille, hjertensfryd
Du kan fortsat finde masser af teer i helsekostbutikker, som er sammensat på baggrund af kendskabet til urterne.
Samtidig findes der en masse urtemidler, hvor urterne er sat sammen for at støtte op om den ønskede virkning og processen i kroppen.
Lægemiddelindustrien har også altid benyttet urternes effekt – f.eks. er mange lægemidler syntetiske efterligninger af indholdsstoffer i de naturlige urter.