Nyheder

Her er de såkaldte 'superfrugter'

30. september 2009

Julian Mellentin, markedsføringsekspert: “En superfrugt er en frugt, der opfattes som en superfrugt. Så simpelt er det.”

Her er, hvad der siges om de såkaldte superfrugter – men det er ikke bevist, fastslår forskere overfor Politiken. Til gengæld er det helt sikkert, at frugt, grønt og også bær er med til at forebygge en række af de livsstilssygdomme, danskerne lider af.

Blåbær

Søde, velsmagende og nemme at spise friske. Kan tilsættes mange ting: morgenmad, muffins, yoghurt, pandekager, smoothies. Ingen har kontrol over markedet.
Mange videnskabelige studier siden midten af 1990'erne. Siges at være godt for hjerne, øjne, mod cancer og hjerte-kar-sygdomme.

Tranebær

Uattraktivt bær i rå form, men fremragende til juice. En af de største juiceformer især i USA. Firmaet Ocean Spray sidder på 65 procent af verdensmarkedet – distributionsaftale med PepsiCo. Gode beviser for, at det virker mod urininfektion. Men EU har sagt nej til, at firmaet reklamerer med det.

Goji

Stor eksotisk appel – markedsføres som spirituel frugt fra Tibet. Er i virkeligheden udbredt i meget af verden. Kommer fra plantager i Kina. Spås en stor fremtid som superfrugt – rig på C-vitamin, antioxidanter, plantefedt, m.m. Meget få hårde beviser på, at bærrene har sundhedsfremmende egenskaber.

Kirsebær

God spisefrugt uden nyhedens værdi. Dyrkes overalt, svært at repositionere som sund. Højt indhold af antioxidanter, heriblandt nogle unikke anthocyaniner. Menes at være smertestillende, god mod gigt, god til muskelrestitution. Den nye store sællert: indeholder melatonin, der kan hæve humøret.

Açaí

Udtales asay-ii. En af de nye superfrugter. Stammer fra Amazonas. Produceres frit af indianere, men det californiske firma Sambazon har kontrol over distributionen. Sælges som kosttilskud herhjemme. Deler vandene smagsmæssigt. Lav mængde af videnskabelige studier.

Granatæble

Som frisk frugt har den lav appel i Vesten, men er blevet et kæmpe hit som juice. Salgsargument: Meget høj indhold af antioxidanter, godt for hjertet. Den første 'superfrugt', der er skabt som følge af ét firmas forretningsplan. Nemlig amerikanske Paramount, der har støttet 65 studier om frugten.
Kilde: Politiken
Oprettet: 1. oktober

Forrige artikelHenriks rødbede- og jordskokkeopskrifter

Næste artikelForsker og sundhedsplejerske: Bliv ved med at amme og spis økologisk