Krop

Her er min knold – klokken er 12

27. juni 2022

Børn med stress-symptomer er yngre og yngre. Som forældre har vi ansvaret for at give dem pauser – og så er det en fordel at lære at mærke sig selv!

Hvis forældrene har det godt, så har børnene det godt. Dette gælder uanset, om forældrene er fattige nomader, almindelige danskere eller meget velhavende. Børn har det godt, hvis forældrene har det godt.

Det modsatte gør sig også gældende – hvis forældrene er stressede, bliver barnet også stresset. Stress smitter, ikke kun fra chef til medarbejder, fra medarbejder til medarbejder, fra voksen til voksen, men absolut også fra voksen til barn.

I en travl hverdag har mange af os glemt at mærke og lytte til vores krop, som faktisk ofte kan fortælle os, hvordan vi har det. Tænk bare på sommerfugle i maven, når vi glæder os – eller ondt samme sted, når vi er nervøse.

Stressede børn: hvad er symptomerne?

Den tidlige stress viser sig ved:

– humørsvingninger

– koncentrationsbesvær

– urolig søvn

Hvis stressen står på i længere tid, så vil symptomerne udvikle sig til:

– mavepine

– ondt i hovedet

– afføringsbesvær

– svimmelhed

– tristhed

– aggressivitet

Støt børnene i at mærke

Vi har talt med afspændingspædagog Bodil Andresen fra Allingåbro på Djursland for at høre, hvordan man som forældre kan bakke op om, at give vores børn mere ro i sind og krop.

– Min erfaring er, at børn i en meget tidlig alder har brug for at være bevidste om deres krop, lære at lytte og mærke efter indeni. Især at lære at stole på de signaler fra kroppen, som hjælper os til at finde balancen og have det godt.

De seneste 6 år har Bodil Andresen sammen med musikpædagog Annette Møs undervist lærere og pædagoger i vigtigheden af dette.

– Musik har en helt fantastisk evne til at lære børn at mærke deres krop, når de tramper, trommer og danser med musikken. Samtidig lærer de også at ”samspille” med andre mennesker. Kombinationen af musiklege og afspænding er genial – børn lærer at bruge flere forskellige intelligenser. F.eks. den musiske og kropslige intelligens og bliver derved bedre rustet til at gå i lag med tal og bogstaver i klassen.

Bodil Andresen

Uddannet afspændingspædagog på Randers Afspændingspædagogiske Seminarium i 1991. Har siden sin uddannelse arbejdet med børn bl.a. som støttepædagog, afspændingspædagog og fagkonsulent.

Hun har undervist på Afspændingspædagoguddannelsen i Randers som adjunkt de sidste 6 år – sideløbende med, at hun har været privatpraktiserende og konsulent på området børn fra 0-16 år. Her har hun lavet kurser i amtet/ cvu-regi med musikpædagog Annette Møs.

Stressede børn mærker ikke trang til pauser

Mens gymnastik, leg og afspænding kan lære børn at mærke efter, skal vi derhjemme huske at give dem pausen og freden til at lytte til kroppen.

– Det er vigtigt, at man som forældre prøver at forstå barnets situation. Alle de indtryk, børn dagligt udsættes for, virker voldsomt på deres nervesystem, som endnu ikke er færdigudviklet. De har derfor brug for pauser – dagligt – for at ”fordøje” indtrykkene.

Børnene er normalvis ikke selv klar over, hvornår de har behov for pauser. Derfor er det vigtigt, at de, som er tæt på børnene – forældre, pædagoger og lærere – er opmærksomme på at indlægge pauser og prioritere dem i hverdagen.

– Hjemme kan man eks. lave lydpauser/skærmpauser – gerne op til en halv time flere gange ugentligt, hvor der slukkes for computer/TV osv. Så er der ro til at hvile, ligge på sofaen, slappe af, høre blid musik, få læst op eller tale stille og roligt sammen. Det vil ikke alene afspænde børnene, men også forældrene.

Musik til afspænding
Bodil Andresen fortæller, at det selvfølgelig er meget individuelt, hvilken musik vi slapper bedst af til. Nogle slapper af til rockmusik og techno, hvorimod andre bedre slapper af til klassisk musik. Det er altså smag og behag. Så man må være opmærksom på, om musikken virker rolig og afslappende på én selv, inden man spiller det for børnene.
Bodil vil dog godt komme med nogle forslag: MusiCure (fås på apoteket), Lau Laursen (særligt CD’en ”Gentle Rain”) samt forskellige stille stykker klassisk musik.

Stressede børn kan få ondt

Når forældre til tider vælger at komme til en afspændingspædagog med barnet, er det ofte fordi, der er en psykosomatisk smerte forbundet med deres stress – f.eks. mave- eller hovedpine.

– Ved starten af et forløb taler jeg med forældrene om, hvad grunden er til at opsøge en afspændingspædagog. Det kan måske være, at barnet en tid gentagende gange har haft mavepine og ikke vil i skole.

Selve behandlingen er en blid massage. Man skal ikke have tøjet af for at få behandling.

– Det er med til at bevare barnets integritet og følelsen af, at ”jeg er ok, som jeg er”. Interessant nok er det ofte under en sådan afspændingspædagogisk behandling, når barnet slapper rigtigt godt af, at det åbner sig og fortæller om sine følelser. F.eks. hvad der er grunden til, at det får ondt i maven. Herefter taler jeg så med barnet om, hvordan den viden, der nu er kommet frem, skal komme barnet til gavn. Skal jeg tale med forældrene om det? Eeller vil barnet det helst selv?

Målet må dog være, at barnet ikke får vedvarende ondt – så frem med sange, rim, remser, bevægelseslege, blid massage og pauser.


Et godt hvil – kropsbevidsthed og velvære

Bodil har i samarbejde med flere kolleger og foreningen Danske Afspændingspædagoger udgivet bogen ”Et godt hvil – Kropsbevidsthed og velvære”, der indeholder 36 instruktioner i afspænding.

Som en lille smagsprøve bringer vi her et lille uddrag af Bodil's instruktion fra bogen.

Situation: Barnet ligger i en behagelig stilling på ryggen.

– Er det ikke forunderligt, at vi har én krop og alligevel er der to af hver af mange ting?

– Du har én krop, men to ører, to øjne, én næse – men to næsebor, én mund – men to læber.

– Du har to arme, to albuer, to hænder – to tommelfingre, to pegefingre, to langfingre, to ringfingre og to lillefingre.

– Du har én brystkasse – med to brystvorter og to lunger, der fyldes med luft, så brystkassen bliver større – og når luften pustes ud, så sænkes brystkassen.

– Du har én ryg – med to kropssider. Ét bækken, hvor dine to ben sidder på – to lår, to knæ, to underben, to fødder, to hæle – og to af hver af tæerne fra storetå til lilletå.

– Er det ikke forunderligt, at vi har en krop?

Bodil nævner derefter tre variationer, man kan gå videre med. Det, der går igen i variationerne, er, at det handler om at mærke efter – f.eks.: ”Mærk med dine hænder din mave – hvordan mærkes maven udefra? Og mærk nu det samme område indefra, hvordan mærkes det?”

”Et godt hvil – Kropsbevidsthed og velvære” kan købes på www.dap.dk

MERE VIDEN…

– Ylva Elleby: Om børn og Stress

– Kerstin Uvnäs Moberg: Afspænding, ro og berøring

(en bog med forskers belæg for at afspænding ”smitter” til børn og voksnes)

– Gideon Zlotnik: De stakkels forældre (om stress i familierne) & De stakkels børn

Relevante hjemmesider:

www.forebygstress.dk

www.dap.dk

www.center-for-stress.dk

Forrige artikelPenicillinæraen er ved at udløbe

Næste artikelJaws-rugbrød