Kender du det med at have ekstra travlt – og bare tænke, at så må der lige en kop kaffe til eller et stykke kage? Når vi er stressede, har for meget om ørerne eller bare ved, at vi lige er nødt til at holde sprinten et øjeblik mere, så er vi som regel også gode til at finde på undskyldninger for at snuppe nogle af de stimulanser, vi kender.
Problemet med sukker, kaffe – eller alkohol – er bare, at de i sidste ende dræner os. De stjæler energien, og vores kroppe vil forlange ekstra, mens vi slider på sundheden.
Det sunde alternativ hedder adaptogene urter. De er hverken vanedannende eller har bivirkninger. At være adaptogen betyder nemlig at tilpasse sig kroppens balancer. De understøtter og styrker immunforsvaret og binyrerne, der producerer vores stresshormoner, så de har en beroligende virkning oven i den energifremmende effekt. Og så virker de som regel hurtigt og effektivt.
Når vi er stressede, bør vi altså se på, hvordan vi kan få endnu flere sunde næringsstoffer til kroppen, der i en stresset tilstand vil have behov for mere. Ligeledes hvis stressen består af en livsstil eller udefrakommende påvirkninger – som rygning, påvirkning fra kemi, støj eller andet – der stresser kroppen. Stress er nemlig ikke altid betinget af, at vi har travlt og løber ekstra stærkt.
Food state-vitaminer og næringsstoffer, der er tæt på naturens egne, er ekstra skånsomme muligheder for at booste kroppen. Fordelen ved at tage vitaminer, der er så tæt på dem i de originale fødevarer som muligt, er, at vi behøver langt mindre, da optageligheden er markant højere. Det forebygger også, at vi overdoserer eller får for mange ligegyldige følgestoffer, da vi behøver mindre for at få en effekt.
Et nyt mærke på det danske marked er Nani – “Nutrients As Nature Intended” – der i høj grad tilbyder et spændende nyt alternativ til de næringsstoffer, vi til dagligt eller i perioder kan have brug for som tilskud.
Udover kvaliteten i indholdet har Nani også tænkt anderledes og forbrugervenligt i indpakningen, når det kommer til deres kombinationspakker. Her kan du finde pakker til forskellige målgrupper og formål (til mænd eller kvinder 45+, hjertekarsystemet, fordøjelsen m.m.), hvor indholdet er pakket i små breve med en dagsdosis. Du får altså de fem til seks tilskud, du skal bruge til formålet i en og samme indpakning og skal ikke rode rundt mellem flere glas eller pakker med tilskud.
Således kan man også finde en Energipakke – hvor netop adaptogene urter er kombineret med B-vitaminer i food state-form og coenzym Q10. Indholdet består af urterne schisandra, rosenrod, russisk rod og citronmelisse samt en multi B-vitamin og en Q10-kapsel.
Schisandra er netop kendt for at være en af de bedste adaptogene urter, når det gælder om at øge evnen til at modstå stress. Rosenrod og citronmelisse fremmer både den mentale og fysiske energi, mens russisk rod fremmer modstandskraft og udholdenhed.
B-vitaminerne er med i pakken, fordi de er så vigtige at få nok af – især når systemet er under pres. De understøtter både nervesystemet og immunforsvaret. Q10 er det lille coenzym, der hjælper kroppen med at danne energi i alle celler.
De adaptogene urter indtages bedst tidligt på dagen sammen med et måltid, så du kan nå at få brændt energien af, inden du kryber til køjs om aftenen. En vigtig del af at få ekstra energi er jo, at vi også får en sund og dyb søvn til at lade op på.
Food state-vitaminerDer er efterhånden ingen tvivl om, at de nye food state-vitaminer og -mineraler vinder mere ind på markederne nu. Den første forskning viser, at optageligheden er langt højere fra næringsstoffer, der er udvundet af fødevarer (og ikke kemisk fremstillet). For den danske producent Nani er det dels disse resultater og ønsket om at lave naturlige, bæredygtige og ansvarlige produkter, der har drevet lysten til at komme på markedet med food state-alternativer. De letoptagelige vitaminer og organiske mineraler er lavet bl.a ved hjælp af næringsrig tang fra Endelave, naturlig C-vitamin i form af acerola bær, organisk calcium fra mineralrige rødalger og vilde nordiske bær fra de finske skove. Urterne i deres tilskud er tørekstrakter, som fremstilles ved hjælp af en form for avanceret tebrygningsproces, hvor man forsigtigt udtrækker plantens indholdstoffer i en væske (enten vand eller en blanding af vand og alkohol). For at opkoncentrere indholdsstofferne reduceres væsken herefter ved skånsom fordampning under vakuum. Et tørekstrakt har en langt højere koncentration af indholdsstoffer end den samme mængde tørret urt. Urteekstrakterne er standardiseret og kommer i potente doser, som man ved har en effekt i følge forskningen. |