Hjææælp: Sådan håndterer du angst

Alle mennesker kender til angst. Men der er stor forskel på at opleve angst i en reel farlig situation, og så være angst for noget, der højst sandsynligt ikke sker. Vi ser på angsten og gode måder at tackle den.

Frederikke havde glædet sig til at få kørekort. Hun tænkte, at kørekortet ville give hende præcis den frihed, som hun længe havde drømt om. En dag, da hun var på vej hjem i bilen fra et besøg hos en gammel veninde, skete der imidlertid noget: En hund dukkede pludselig op fra skovbrynet, som en trold af en æske, og styrtede direkte ud foran Frederikkes bil … Frederikke nåede lige netop at bremse op og undvige, og hendes hjerte sad selvfølgelig helt oppe i halsen de næste minutter. Senere glemte hun det igen.

Indtil om lørdagen … Da hun kørte forbi skovbrynet, blev hun pludselig overvældet af en voldsom angst. Faktisk rystede hun så meget, at hun måtte holde ind til siden, og hun havde også problemer med at trække vejret. Knap en uge senere skete det samme igen, men denne gang på en helt anden vej-strækning. Frederikke har ikke kørt bil siden, og i dag er det fire år siden, hun parkerede sin bil i garagen for sidste gang.

Angst er en grundfølelse

Angst er en såkaldt grundfølelse, hvilket vil sige, at følelsen findes hos alle mennesker. Vi mennesker har i tidernes morgen haft brug for en god portion angst, sådan at vi hurtigt kunne reagere på vilde dyr, fjendtlige stammer og andre fysiske farer i det primitive samfund.

I dag er der ikke så mange fysiske farer, men vores hjerner udvikler sig langsomt, og derfor går vi nu rundt med en slags ”overskudsangst” indeni. Nogle kanaliserer angsten ud i hyperaktivitet, mens andre bliver deprimerede af at tænke på alt det, der kan gå galt. De former for angst, man hyppigst møder i den psykologiske praksis, er imidlertid såkaldte ”enkeltfobier” og ”social angst”.

Hvad er fobier?

Frederikke har fået det, som nogle kalder en fobi. Hun var udsat for en ubehagelig og angstprovokerende oplevelse, da en hund løb ud på vejen foran hendes bil. Mennesket har imidlertid ikke blot udviklet en betydelig evne til at opleve angst. Mennesker har også en betydelig evne til at generalisere oplevelser: Vi kan let ”overføre” erfaringer fra den ene kontekst til en anden.

Det er heldigt på den måde, at vi ikke behøver bryde vores hjerner med, hvad vi stiller op, når vi for eksempel står over for et dørhåndtag. Selvom nogle dørhåndtag er af metal, og andre af plastic, så ved vi præcis, hvad det er for en tingest, vi står overfor, og hvad vi skal gøre, hvis vi vil åbne døren. Vi har såkaldt “generaliseret” erfaringen.

Den samme evne har vi i forhold til angst, og det kan være hensigtsmæssigt i nogle tilfælde, men problematisk, smertefuldt og besværligt i andre. For eksempel i Frederikkes tilfælde, hvor hun nu er i stand til at føle angst på stort set alle veje, hun vælger at køre på.

Hvordan opleves angst?

På det mentale plan består angsten ganske enkelt af nogle indre billeder og lyde (såkaldt indre-tale: F.eks. ”Ups, der kommer sikkert en hund!”) De indre billeder og indre-talen fremkalder stærke kropslige fornemmelser af den slags, der tolkes som en ”advarsel”. Man ved ikke præcis, hvorfor nogle mennesker opbygger fobiske reaktioner efter en hændelse som den, Frederikke var udsat for, mens andre ikke gør det.

Det er sandsynligvis en kombination af arvelige komponenter (f.eks. temperament), tidligere erfaringer og den følelsesmæssige indre tilstand, som man tilfældigvis befinder sig i på det tidspunkt, hvor oplevelsen finder sted.

Problemet ved fobiske reaktioner er, at angsten er ude af proportioner i forhold til den egentlige risiko, eller at personen spilder sin tid og begrænser sit liv ved at være bange for noget, som der reelt ikke er nogen grund til at være bange for. Kun de færreste kan nå at fange præcis, hvad det er, de ”gør” i deres indre mentale univers, når de bliver bange i forbindelse med en fobisk reaktion.

En central del af behandlingen af fobiske reaktioner består derfor i, at coachen eller terapeuten hjælper den enkelte til at få øje på, hvad det præcis er for nogle indre billeder – eller ting, man siger til sig selv – der er fremkalder angsten. Når det lykkes at få øje på det, så er man allerede nået langt. Herefter gælder det om bevidst at skabe andre indre forestillinger, ligesom man gradvist kan øve sig i at møde og konfrontere det, som man har opbygget en urimelig angst for.

Den svære sociale angst

Nikoline får også ofte besøg af angst, men hendes angst handler ikke om hunde, der springer ud foran hendes bil. Den slags spekulerer hun stort set aldrig over. Hvis det var Nikoline, der sad i bilen, på vej til en sammenkomst, så ville hun danne helt andre indre, angstfremkaldende billeder: Hun ville danne indre billeder, der forestillede ydmygende situationer – hvor hun gjorde sig selv til grin foran alle de andre gæster, eller situationer, hvor hun hørte sig selv sige tåbelige ting, der fik de andre gæster til at rulle med øjnene og hviske ”sikken en idiot”.

Nikoline døjer med det, som nogle kalder “social angst”, hvilket på jævnt dansk vil sige, at hun er rædselsslagen for, hvad andre mennesker tænker og mener om hende. Nogle ville nøjes med at kalde hende ”meget genert”, men når man kigger på generthed indefra, så vil man se, at det netop er en fornemmelse af angst, der ansporer den enkelte til at være ekstremt opmærksom på andre menneskers vurderinger og ”domme”. Det er et spørgsmål om gradsforskelle.

Nikoline har ligesom Frederikke brug for at få øje på de indre billeder og den indre-tale, som hun ubevidst danner, når hun skal være sammen med andre mennesker. Ligesom hun har brug for i stedet at danne andre, mere realistiske og konstruktive mentale forestillinger, og desuden gradvist øve sig på at stå frem foran flere og flere mennesker.