Vores hjerne skal hver dag forholde sig til et overload af indtryk og informationer. Derfor kan det også være svært at bearbejde dem alle sammen uden at føle sig overvældet. Men forskning peger på, at man kan hjælpe sin hjerne på vej.

Computeren bimler. Friktioner af ord fra radioavisen stjæler din opmærksomhed. Kollegaen kalder. Telefonen lyser op. Det er meget, og det er rigtig meget at forholde sig til på én gang. Ikke desto mindre er det for mange moderne mennesker hverdagen.

Men når familien skal passes, der skal præsteres på jobbet, det sociale liv skal plejes, og de nyeste katastrofer fra rundt om i verden skal læses, er det nemt at blive overvældet.

Det er vores hjerne, der skal hjælpe os med at behandle alt det, vi ser, hører, lugter og føler og omsætte det til handlinger, samtidigt med at den skal huske på alle de planer, vi har lagt, og løfter vi har givet. Måske begynder tingene at gå langsommere, måske bliver noget glemt?

Men det man ikke må glemme er, at hjernen udover at være vores styresystem, også bare består af celler. Præcis ligesom resten af os. Derfor skal den også, præcis ligesom resten af os, have den rigtige næring for at fungere optimalt.

Spis hjernen sund

En sund kost er alfa og omega for hele kroppen. Grøntsager. Vand. Nødder. Fisk. Især sidstnævnte er vigtigt for hjernen.

I fisk er der nemlig omega 3, som blandt andet indeholder fedtsyrerne DHA og EPA. Det er påvist at høje niveauer af omega 3 giver en bedre blodgennemstrømning i hjernen, og at EPA hæmmer inflammation.

I et studie fra Harvard University fandt man en sammenhæng mellem inflammationer i hjernen og depression. Hernæst undersøgte man mulighederne for at mindske inflammationen for at lindre depression. Konklusion var, at der hos de deltagere, der havde fået EPA, var en betragtelig forskel før og efter behandlingen.

DHA holder cellemembranerne smidige, som er vigtige for cellernes kommunikation og fremmer enzymaktiviteten af stoffet NOS, der er vigtig for hukommelse og indlæring. Faktisk har studier også vist, at mennesker med Alzheimers har en lavere mængde af DHA i hjernen.

Ved at få tilstrækkeligt omega 3, kan man altså hjælpe sin hjerne til at yde bedre i en overvældende hverdag, og måske holde både depression og Alzheimers for døren. Men man skal være påpasselig, når man vælger sin fisk.

Lav i fødekæden – høj i renhed

Der skal fed fisk til for at stille kroppens behov for fiskeolie. Men det kan være en god ide at være en kende forsigtig, når man vælger sin fisk. Eksempelvis kan sild eller ansjoser anbefales, fordi de ligger så lavt i fødekæden, at de ikke indeholder så mange tungmetaller, som kviksølv, der ellers ophober sig i fiskenes fedt.

Man kan også vælge at ty til en fiskeolie, hvis det er svært at få fisk nok i hverdagen. Igen er det her vigtigt at være opmærksom på, hvilken fisk olien stammer fra, for at undgå indtag af skadelige stoffer.

Olien i Eye Q er eksempelvis udvundet fra sardiner og ansjoser, altså fisk, der ligger først i fødekæden. Den bliver udvundet i de sydlige oceaner og på særlige tider af året, hvor indholdet af EPA er særligt højt i forhold til mængden af DHA.

Fedtsyrernes indbyrdes forhold

Det er interessant, fordi forholdet mellem de to har vist sig at have en effekt på evnen til at optage læring og håndtere store mængder information uden at blive stresset.

Et australsk studie undersøgte netop, hvordan koncentrationsevnen hos studerende blev påvirket af fiskeolietilskud. MRI-scanninger af forsøgspersonernes hjerner viste, at de efter indtag af tilskud med høje koncentrationer af EPA skulle arbejde mindre hårdt for at bearbejde information.

Forholdet af fedtsyrer i for eksempel Eye Q er cirka tre gange så meget EPA som DHA og tre gange så meget DHA som GLA, der er en omega 6-fedtsyre.

Det sidste forhold er værd at bemærke, fordi mange i dag får en stor mængde af både omega 6 og 9 gennem kosten, og der er derfor ikke grund til at indtage store mængder af det.

Man kan nemt bliver overvældet i en moderne verden, men en velnæret hjerne klarer sig altså bedre i informationsinfernoet.