Hjælp, jeg har IBM

Hvilke tilskud skal jeg tage, når jeg har Inclusion Body Myositis (IBM)?

Jeg tager en multivitamintablet, C-vitamin og magnesium. Men jeg får langsomt sværere ved at rejse mig.

Hvad kan jeg, foruden træning, gøre for at stoppe nedbrydningen af mine lårmuskler?

Mvh IS 

 


 

Inclusion Body Myositis (IBM) er en sygdom med inflammation i nogle af kroppens muskler.  

Bevægelse og ikke mindst træning af musklerne er yderst vigtig. Intet andet er bedre til at vedligeholde og genopbygge muskulaturen.  

Dernæst vil jeg anbefale dig at spise en antiinflammatorisk kost, som mindsker den samlede inflammation i kroppen. Det er helt essentielt. Det vil sige en kost med masser af grøntsager/bær, nødder/kerner/frø, flere fibre og gerne lidt kylling eller fisk. Tilføj dagligt gode antiinflammatoriske krydderier som gurkemeje og ingefær. Der er mange bøger om emnet, hvor du kan finde mere viden.  

Rent tilskudsmæssigt er det vigtigt, at du særligt får nok D-vitamin. Din egen læge kan måle det i en blodprøve, og blodværdien skal helst være omkring 100.  Derudover vil jeg anbefale dig at tage CoQ10, som har stor betydning ved myositis. Pharma Nord har et fantastisk præparat.  

Du kan med fordel ligeledes indtage traumeel og et Omega-3 tilskud. Begge virker antiinflammatorisk.  

God bedring 

Mvh, Maria Langbak 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*