Krop

Bindevævet holder sammen på os

29. juli 2014

Vores bindevæv har en vigtig rolle med at holde sammen på os, og omfatter i struktur og funktion så forskellige ting som ledbånd, sener, læderhud og underhud samt de løse bindevæv, der findes i hele kroppen undtagen i hjernen og rygmarven. 

Vores bindevæv er sjældent noget, vi beskæftiger os med, men det spiller faktisk en stor rolle for vores helbred og udseende.

De løse bindevæv findes blandt andet i slimhinderne, som hinder omkring musklerne og i organernes bindevæv, hvor blodkarrene til organernes celler fordeler sig, så alle cellerne gennem vævsvæsken, lymfen, får tilført ilt og næringsstoffer, og cellerne får støtte og sammenhæng. Affaldsstoffer fra cellerne går ud i lymfevejene, der fører lymfen op gennem kroppen og ud i returåreblodet oppe ved halsroden. Man kan først og fremmest styrke sit lymfeflow ved at bevæge sig.

Bindevævet indeholder celler, der kaldes fibroblaster, fordi de danner fibre til en sammenhængende struktur uden for cellerne med stærkt vandbindende stoffer med store molekyler, der kaldes glukosaminoglukaner, f.eks. hyaluronsyre og chondroitinsulfater. De danner en gel med bindevævsfibrene, som er opbygget af kollagen eller elastin, der giver bindevævene mekaniske styrkeegenskaber. Det kaldes den ekstracellulære matrix, som blod- og lymfekar løber igennem.

I de løse bindevæv findes der også en række andre celletyper, blandt andet fedtceller, mastceller, store ædeceller, plasmaceller og de hvide blodlegemer, der hedder lymfocytter. De har alle stor betydning for vores immunforsvar og er involveret i de vævsreaktioner, der kaldes betændelse eller inflammation og opstår ved skadelige påvirkninger. F.eks. ved bakterier, forbrændinger, skader og allergi.

Kosten ses i bindevævet

De tætte bindevæv har et stort indhold af fibre, der som i sener og ledbånd kan være arrangeret, så de giver stor trækstyrke i en retning eller kan danne et netværk med trækstyrke i alle retninger, som f.eks. i huden. Bindevævet spiller en stor rolle i forbindelse med heling af sår og andre skader af vævene, hvor fibroblasterne bliver stimuleret til at danne især kollagen. Bliver de stimuleret for meget, kan der opstå fibrose – altså for meget og fortykket bindevæv. Det kan f.eks. ses i ar (keloid), der er cellefattigt, meget kollagenholdigt bindevæv.

Den amerikanske naturlæge, alternativ læge og forsker Andreas Moritz skriver sin bog ”Slut fred med dit hjerte – og helbred dig selv,” at undersøgelser af bindevævet hos overvægtige mennesker har vist store mængder af tætte kollagen-fibre.

Indtagelsen af store mængder af protein, især fra dyr, øger proteinvævet i kroppen, og proteinet oplagres i blodkarrenes vægge og i det bindevæv, der omgiver cellerne. Det giver problemer med optagelsen af vand, ilt og næringsstoffer og med fjernelsen af affaldsstoffer. Det kan modvirkes ved regelmæssigt at faste. Han advarer mod at indtage store mængder af protein fra dyr.

Strækmærker sker i bindevævet

Strækmærker er bristninger i underhudsvævet, uden at overhuden er gået i stykker. De kan f.eks. opstå, når maveskindet udspændes meget under svangerskabet. Det er typisk glinsende, blå-hvide og senere hvide striber på de gravide kvinders maveskind og ofte også på brysterne. Der er her tale om sprængning af de elastiske fibre i læderhudens bindevæv. Strækmærker er almindelige ved hurtig vækst i puberteten, hvor de typisk forsvinder sidst i teen-alderen eller først i tyverne. Desuden under svangerskab, samt hvis man tager meget på i vægt og ved fedme. Man kan også se øget tendens til strækmærker ved hurtig vækst af musklerne, hvor muskelmassen strækker huden som ved body-building og ved brug af anaboliske steroider i uger eller måneder. Eller cremer med binyrebarkhormoner eller tabletter med binyrebarkhormoner i uger eller måneder. Tobaksrygning svækker huden.

En særlig type strækmærker kan opstå, hvis man kommer i behandling med binyrebarkhormon eller har en sygdom, hvor kroppen producerer for meget binyrebarkhormon, f.eks. ved sygdommen Cushings syndrom, hvor binyrebarken producerer for meget hormon eller man har fået tilført meget binyrebarkhormon som lægemiddel. Her er der ofte brede, violette strækmærker i huden.

Ernæringen af underhuden spiller en rolle for udviklingen af strækmærkerne, så det er vigtigt med en sund og varieret kost med ekstra vitaminer og mineraler under graviditeten. C-vitamin har f.eks. stor betydning for dannelsen af kollagen i huden, så det er vigtigt med grønt og frugt samt gerne ekstra tilskud af C-vitamin, f.eks. 500-1000 mg to gange dagligt, gerne suppleret med blandede E-vitaminer. Får man samtidig bioflavonoider, som f.eks. hyben og citron, forstærkes virkningen af C-vitamin. Huden har også brug for alle B-vitaminerne, zink, selen, mangan, svovl, kisel og jod, og det er vigtigt at tage en vitamin-mineraltablet af god kvalitet dagligt. Huden har meget brug for sunde fedtsyrer (EFA og GLA). Det er derfor godt at tage tilskud af disse fedtsyrer gennem indtag af omega-3 olier, som f.eks. Nutridan Strong Citron, Livets Olie og gode fiskeolier.

For at bedre blodgennemstrømningen i den udspilede hud kan det være godt at massere huden med en god creme. Det vil også stimulere underhudens væv. Cremen må gerne indeholde eller tilsættes det svovlholdige MSM (methylsulfonylmethane), der er et naturligt stof, som har stor betydning for nedsættelse af ardannelse. Man kan også tage tilskud af MSM, to gram morgen og aften til maden. MSM styrker også brusken i leddene, modvirker smerter, gør tarmslimhinden normalt tæt og modvirker derfor allergi. Man kan selv købe MSM-pulver og blande det i en god økologisk hudcreme uden alle mulige skadelige kemiske tilsætningsstoffer.

Strækmærker kan behandles med laserlys. Laserlyset stimulerer produktionen af kollagen. Det virker bedst, når strækmærkerne er opstået for nylig, og der skal flere behandlinger til. Behandlingen gør ikke ondt, men nogen kan mærke en kildrende fornemmelse i huden. De fleste hudlæger har i dag laserapparatur, så man kan spørge sin hudlæge, om det kan betale sig at blive laserbehandlet.

Giver dit bindevæv appelsinhud?                                                              

Appelsinhud skyldes fedt, som har hobet sig op i huden og ændret hudens struktur. Fedtet ligger indkapslet i små hulrum mellem overhuden og musklerne. Væggene består af bindevæv, som med tiden bliver stift og kan trække sig sammen og trække i huden. Bliver huden tykkere, f.eks. når man tager på, trækker bindevævet endnu mere i huden, så den kommer til at ligne appelsinskal.

Der findes ingen lette løsninger til at fjerne appelsinhud. Det er godt at få meget motion, for det modvirker appelsinhud. Ikke hård motion, men daglig motion og ikke for lidt ad gangen.

Man skal også spise sundt og få nok af det sunde fedt i f.eks. olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Det modvirker inflammation. Samtidig skal man undgå de fedtsyrer, der gør fedtet i kroppen hårdt og øger den betændelsesagtige reaktion i kroppen og huden. De findes i planteolier som majsolie, sojaolie, vindruekernolie, solsikkekerneolie mm., som man laver margarine af. Så ud med margarinen og alt, der indeholder “hærdet vegetabilsk fedt,” der er det samme som margarine. Undgå også mælkefedt undtagen økologisk smør, som også indeholder gode fedtsyrer.

Det er godt at spise en grov og grøn kost med mange kostfibre. Altså i hvert fald de 600 gram grønt og frugt, vi alle bør spise dagligt. Undgå sukker, slik og hvidt brød samt anden raffineret kost. Drik mere vand og undgå sodavand og cola mm. Tag som tidligere nævnt ekstra C-vitamin med bioflavonoider.

Det er også godt med bindevævsmassage, og man kan selv massere sig med en god hudcreme, gerne med MSM, og med en massagerulle. Tørbørstning af huden er også godt. Langt det meste af det, der anbefales af cremer, elektriske behandlinger, fedtsugninger etc., hjælper ikke. En god creme skader dog ikke, men tro ikke, at den kan fjerne appelsinhud. Det er din egen indsats, der er den vigtigste.

Bindevævssygdomme

De mange celler i bindevævet, der udgør en vigtig del af immunforsvaret og er stærkt involveret i den inflammation, der opstår ved angreb fra f.eks. bakterier og virus og ved skader, kan medføre dannelse af antistoffer, der kan sætte sig i kroppens væv. Immunforsvarets celler kan opfatte dem som fremmede og derfor angribe dem. Det medfører langvarig inflammation med celle- og vævsdød. Bindevævssygdomme kaldes også autoimmune sygdomme, fordi man angriber sine egne celler og væv.

Der er efterhånden over 100 forskellige autoimmune sygdomme, og har man en, kommer der ofte flere til. Medvirkende kan være en raffineret og dårlig kost med sukker og hvedemel, som stimulerer væksten af candidasvampe i mave-tarmkanalen, der så vokser eksplosivt og danner et mycelium, der klistrer til tarmslimhinden og gør den utæt.

Samtidig danner svampene gifte, der giver mange symptomer, som f.eks. træthed, hovedpine og smerter. Det kan først og fremmest modvirkes ved at spise sundt og undgå søde sager og andet, der hurtigt omdannes til sukker i maven. Andre ting, der kan udløse autoimmune sygdomme, kan være infektioner med virus og bakterier, kemiske stoffer og kraftige psykiske belastninger.

Typiske autoimmune sygdomme er leddegigt og andre gigtsygdomme, lupus, sclerose, Hashimotos stofskiftesygdom, Sjøgrens syndrom, Crohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa). Læs mere om autoimmune sygdomme på radiodoktoren.dk

Forrige artikelCitron: En god ven i sommervarmen

Næste artikelJordbærfest!