Faste: En kur mod autoimmune sygdomme?

Tidligere var autoimmune sygdomme, også kaldet bindevævssygdomme, relativt sjældne, men det er de ikke længere. Hyppigheden er tiltaget meget gennem årene, og i dag er der flere end 100 forskellige. Kosten spiller en stor rolle.

Kvinder bliver hyppigere ramt end mænd af autoimmune sygdomme. Du kan have en arvelig tilbøjelighed til disse sygdomme, men i langt de fleste tilfælde er det kosten, livsstilen og miljøet, der sætter gang i sygdommene.

Udsættelse for kunstige kemiske stoffer i maden, luften, arbejdsmiljøet og drikkevarer ser ud til at kunne øge risikoen for at få en autoimmun sygdom. Smitsomme sygdomme kan også være årsagen, især virussygdomme, men bakterier i maden og vedvarende infektioner kan også være årsager. For eksempel hvis du lider af tandkødsbetændelse eller kronisk betændelse i tandrødder.

Autoimmune sygdomme udvikler sig ofte snigende, så der kan gå flere år, før sygdommen får et navn. Symptomerne er ofte ukarakteristiske – som træthed, hårtab, vægtændringer, søvnproblemer, tab af sexlyst, led- og muskelsmerter, maveproblemer og symptomer fra nervesystemet. Mange af symptomerne kan henføres til stress, for lidt søvn, for hårdt arbejde, milde depressioner og hormonproblemer, men mange med autoimmune sygdomme har desværre oplevet at få at vide, at det bare var psykisk, eller at de var hypokondere.

Fordøjelsens rolle

Der er ingen tvivl om, at mange autoimmune sygdomme skyldes en utæt tarmslimhinde. Er tarmen ikke tæt, vil små stumper af ikke helt nedbrudt føde kunne komme ind i blodet. Så aktiveres immunsystemet, som angriber de kropsfremmede ting, der er kommet ind i blodet. Det udløser så en betændelsesreaktion, inflammation, med henblik på at uskadeliggøre det fremmede.

Der indgår en række stoffer ved navn cytokiner, hvoraf nogle fremmer inflammationen, mens andre modvirker inflammation, når der ikke længere er brug for den. Ved autoimmune sygdomme skyder inflammationen over målet, og immunforsvaret begynder at angribe kroppens normale celler.

Tobaksrygning øger risikoen for autoimmune sygdomme. Risikoen for at få leddegigt øges således fire gange. En lang række lægemidler øger også risikoen, og vaccinationer er også i søgelyset. Vacciner indeholder en række antigener, og selvom de er inaktiveret, kan de måske medføre autoimmune reaktioner mod proteinerne i vaccinerne og dermed udløse en autoimmun sygdom. Godt hjulpet på vej af indholdsstoffer i vaccinerne – blandt andet kviksølv og aluminium. Der kommer efter indførelsen af HPV-vaccine mod livmoderhalskræft tiltagende meldinger om autoimmune reaktioner.

Faste mod autoimmune?

En ufuldstændig fordøjelse af maden vil, sammen med en utæt tarm, øge risikoen for autoimmune sygdomme og overbelaste tarmsystemet. Spiser man for meget og for tit, vil fordøjelsessystemet blive overbelastet og få problemer med at nedbryde maden til de enkelte bestanddele. Det kan knibe med at danne nok fordøjelsesenzymer, og mange ødelægger enzymerne i maden ved at koge og stege den for meget.

Der er mange forskellige måder at faste på, og enhver må forsøge at finde den måde, han eller hun føler fungerer bedst. En metode, der er ved at vinde frem, er at faste hver anden dag, hvor man kun indtager få kalorier gennem f.eks. grønsagssuppe, grønsagsjuice og rå grønsager samt frugtjuice, der ikke er tilsat sukker. På disse dage må man ikke indtage mere end højst 600 kalorier. I dagene ind imellem kan man spise helt normalt uden trang til at spise for meget.

Nogle finder denne metode besværlig at styre og vælger i stedet at spise normalt fem dage om ugen og faste de to resterende dage med indtagelse af højst 600 kalorier – den såkaldte 5-2 Kur. Dyreforsøg med hver anden dags faste-metoden peger på, at den kan påvirke flere risikofaktorer og derved forebygge kroniske sygdomme (Am J Clin Nutr 2007).

Ved autoimmune gigtsygdomme har undersøgelser vist, at faste nedsætter aktiviteten i sygdommene. Det gælder også, hvis man spiser vegetarisk.

Det sundeste er ikke at spise for meget, og at der går mindst 4-5 timer mellem måltiderne.

Forsøg med mus har vist, at de ved at få færre kalorier kunne modvirke de autoimmune forandringer og leve længere. Stoffet resveratrol, der blandt andet findes i skallen af røde druer, kan faktisk efterligne virkningerne af en nedsat mængde kalorier og måske derved forlænge livet.

Immunsystemets rolle

Immunsystemet er kompliceret opbygget, men det aktiveres af antigener, der er molekyler, sædvanligvis et protein, der kan være kombineret med et sukkerstof. Antigener findes på overfladen af det, der kan skade kroppen. For eksempel på levende organismer som virus, bakterier, parasitter, svampe og på ikke levende stoffer som kemikalier, lægemidler, skæl fra dyr, støv og dele af vores føde.

Det er vigtigt, at immunsystemet kan skelne mellem fremmede antigener og vores egne celler, organer, væv, blod etc. – alt det, der er os selv. Vores celler har markører, som viser, at det er vores egne. Derfor angriber immunsystemet normalt ikke vores egne, normale celler. Dette kaldes selv-tolerans.

Antigener har også deres markører, og immunsystemet har en fantastisk evne til at genkende millioner af disse antigener som noget, der ikke hører til os selv. Sker det, så danner immunsystemet antistoffer, flere hvide dræberceller og andre stoffer, der kan forsvare vores krop og angribe skadevolderne.

Når antistoffer binder antigener, dannes der et antigen-antistofkompleks, der kan tiltrække store ædeceller (makrofager) og dræberceller (”killer cells”).

For mange immunkomplekser?

Når mange antistoffer bindes til antigener i blodet, danner de et netværk, som kaldes et immunkompleks. Disse immunkomplekser kan hobes op og starte inflammation i de små blodårer, der forsyner vævene med blod. De kan sammen med celler fra immunsystemet hæmme blodstrømmen til vævene og organerne, f.eks. til nyrerne.

Utætte tarmslimhinder kan spille en rolle for dannelsen af immunkomplekser. Nedbrydes proteiner i f.eks. mælk eller kød ikke ordentligt, det vil sige til højst to sammenhængende aminosyrer, kan de normalt ikke optages i blodet, men ved utætte tarmslimhinder kan der optages længere kæder af aminosyrer, der dels kan danne immunkomplekser og dels virke som peptidhormoner, der kan påvirke både kroppen og hjernen. Det kaldes protein intolerans.

Et eksempel er sygdommen cøliaki, også kaldet glutenallergi, hvor skaden kommer fra proteinerne gluten og gliadin, som skader tarmslimhinden og medfører mangel på vigtige næringsstoffer. En glutenfri kost kan kurere denne lidelse. Mennesker med autoimmune sygdomme har ti-30 gange så hyppigt som andre cøliaki. Man mener også, at det at have cøliaki øger risikoen for andre autoimmune sygdomme. Andre fødevareallergier, der er langt hyppigere end hidtil antaget, menes også at øge risikoen for autoimmun sygdom.

Kosten skal helst være naturlig og så fri for kemikalier som muligt. Der er en fordel at nedsætte mængden af protein fra dyr og i stedet spise flere proteinrige fødevarer fra planteverdenen. Forsøg har vist, at en vegetabilsk kost kan nedsætte aktiviteten ved autoimmune sygdomme.

Styrk immunforsvaret rigtigt

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen måske i de tre sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Vores reelle behov er mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt, og en del skal have mindst 100 mikrogram dagligt for at få nok.

B12-vitamin, der understøttes af B6-vitamin og folinsyre, spiller givetvis en rolle ved autoimmune sygdomme, f.eks. ved sclerose og vitiligo (hvide pletter). Om man mangler B12-vitamin og/eller folinsyre kan måles i blodet.

Kostilskuddet LongoVital er godt for immunsystemet. Det er bevist, at det blandt andet kan modvirke den autoimmune sygdom Sjøgrens syndrom, hvor kroppen angriber sine egne spyt- og tårekirtler, så der opstår tørhed.

Det er meget vigtigt for både tarmen og immunsystemets normale funktion at have en velfungerende tarmbakterieflora. Den bliver for eksempel ødelagt af antibiotika. Hvis du ikke har en normal tarmbakterieflora, vil det gå ud over immunforsvaret, der hele tiden stimuleres af tarmbakterierne, og du risikerer, at skadelige bakterier og svampe (f.eks. candida) kommer til at fylde for meget og f.eks. danne gifte, der svækker kroppen og immunsystemet yderligere.

Probiotika, oftest i form af mælkesyrebakterier, er gode til at genkolonisere tarmen med sunde bakterier, undertrykke skadelige bakterier og styrke et normalt immunforsvar.