Hjælp til selvhjælp: Hjælp kroppen ud af misbrug

Der kan være en usynlig grænse mellem brug og misbrug, og hvornår man er blevet afhængig af et eller andet. Hos mange udvikler et misbrug sig, uden at de selv er bevidste om det. Afhængighed kan defineres ved, at der er noget, man ikke kan lade være med at gøre eller overdrive, og det kan have svære sundhedsmæssige og sociale konsekvenser.

Den vigtigste forudsætning for at komme ud af et misbrug er at være bevidst om det og at søge hjælp til at komme ud af det, blandt andet ved at sætte sig nye mål i livet. Der er imidlertid meget, du selv kan gøre for at styrke din motivation og for at fastholde den på trods af eventuelle abstinenser. Vores nye ‘Hjælp til selvhjælp’-serie handler om alt det, vi selv kan gøre for os og kroppen, når vi har et problem. Vi lægger ud i dette nummer med en gennemgang af misbrug.

Alkohol – et omfangsrigt misbrug

Misbrug af alkohol, der er et organisk opløsningsmiddel, har store skadelige virkninger, blandt andet for leveren, nyrerne, hjertet og hjernen. Det går også ud over arbejdet og familien, og mange alkoholikere ender med sygdom og ensomhed.

Der er meget, man kan gøre, for at nedsætte trangen til alkohol. Først og fremmest er det vigtigt med en sund og varieret kost samt at tage et tilskud af vitaminer og mineraler af ordentlig kvalitet. For eksempel Spektro eller Omnimin. Vitamun er også et godt produkt, der er forsynet med ekstra urter. Det er godt at tage ekstra tilskud af B1-vitaminet thiamin, 300 mg dagligt, og samtidig et blandet stærkt B-vitaminpræparat (et kompleks). Desuden ekstra C-vitamin og blandede E-vitaminer.

Aminosyren taurin spiller en stor rolle ved afvænning fra alkohol. 1 gram tre gange dagligt i en uge nedsætter blandt andet klart risikoen for psykotiske episoder. Et studie af mere end 3.000 mennesker med afhængighed af alkohol har vist, at de, der fik tilskud af taurin, havde færre tilbagefald end de, der fik snydemedicin (placebo). Taurin findes først og fremmest i kød og fisk, og man kan selv danne den ud fra L-cystein og methionin, men ikke nok til at klare et øget behov. Et rimeligt tilskud er 500 mg tre gange dagligt.

Mineralerne selen, zink og krom er nødvendige, og man bør tage dem ud over vitaminpillen. Selen i en mængde på 200 mikrogram dagligt, zink 30 eller 40 mg, og krom som kromgær, f.eks. Bio-Chrom, 1 tablet to til tre gange dagligt. Krom er vigtigt for at modvirke svingninger i blodsukkeret, som godt kan øge trangen til alkohol.

Magnesium er også meget vigtigt. Man skal have 600 mg magnesium om aftenen, bedst som citrat, sammen med 100 mg B6-vitamin. Mineraler optages bedst om natten, så det er bedst at tage dem om aftenen.

Marietidsel og mælkebøtterod samt artiskok, f.eks. Cypar, er gode midler til udrensning og til at styrke leveren. Det er desuden vigtigt at tage et tilskud af de sunde fedtsyrer, som findes i f.eks. Livets Olie, Nutridan Strong citron eller Udo’s Choice, 1-2 spiseskefulde dagligt.

Glykoernæring, otte sammensatte sukkerstoffer, som er vigtige for cellernes kommunikation i kroppen og dermed for kroppens funktioner, kan blandt andet nedsætte trangen til alkohol.

Man skal have genoprettet en normal tarmbakterieflora og tarmfunktion med en godt fungerende tarmslimhinde. Her kan man have hjælp af probiotika (mælkesyrebakterier) som pulver, kapsler eller tabletter. Fordøjelsen kan have taget skade af langvarig indtagelse af for meget alkohol. Her kan det være gavnligt med et tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid.

Ved afvænning er der også problemer med syre-basebalancen, så kroppen er sur. Det er derfor godt at tage tilskud af natrium bicarbonat (natron), f.eks. en teskefuld to til tre gange dagligt. Endnu bedre er det naturlige middel Basica, og så undgå sukker og for meget kød. Natron skal tages mellem måltiderne, da det ellers nedsætter mavesyren, der er nødvendig for fordøjelsen. Desuden modvirker det bakterier i maden, letter optagelsen af mineraler, og sikrer optagelsen af B12-vitamin.

Et godt afvænningssted, hvor kosten spiller en stor rolle, er Behandlingscenter Tjele. Se www.tjele.com. Det kan anbefales at læse Jørgen F. Nissens bøger om alkohol. For eksempel ‘Den usynlige elefant’.

Tobak – et svært misbrug

Rygning og nikotin i det hele taget giver hos nogen en meget kraftig afhængighed. I USA har man sammenholdt afhængighed af en række stoffer, blandt andre kokain, heroin og nikotin, og det viste sig, at nikotin var det stof, der gav mest afhængighed.

Rygning har en lang række skadelige virkninger, også på fostre, børn og andre i miljøet. Rygning øger risikoen for en række sygdomme livet igennem, blandt andre kræft (ikke kun i lungerne), KOL med kronisk bronkitis og forstørrede lunger, celleforandringer på livmoderhalsen, dårligt immunforsvar, for højt blodtryk, åreforkalkning, depression, nyresten, mavesår, tandkødsbetændelse og dårlig ånde.

En væsentlig mekanisme er foruden giftindholdet, at rygere danner langt flere skadelige, frie iltradikaler, der angriber cellernes kraftværker (mitokondrierne). Desuden oxideres – forharskes – fedtstofferne i blodet, så de sammen med kalk og betændelsesforandringer sætter sig i pulsårernes årehinde og bliver til åreforkalkning. Rygere udtømmer på denne måde deres beholdning af de livsvigtige antioxidanter, først og fremmest C-vitamin og E-vitamin sammen med hele gruppen af B-vitaminer, der er vigtige for alle omsætninger i kroppen. Der er også et stort indhold af det giftige tungmetal cadmium i tobak.

De symptomer, som hyppigst forekommer hos afhængige rygere, når de holder op, er træthed, dårlig evne til at koncentrere sig, irritabilitet, angst, dårlig evne til at styre arme og ben (koordinationen), kvalme, hovedpine og øget appetit.

Samtidig sker der noget med forbrændingen af fedt, der forbigående bliver dårligere. Til sammen fører det til vægtøgning hos mange, der holder op med at ryge, oftest 3-6 kilo. Det er dog ikke mere, end at man kan modvirke denne vægtøgning ved at spise fornuftigt og gå en ekstra halv time dagligt.

Den fysiske ydeevne bliver også nedsat ved rygning. Det skyldes, foruden giftvirkningen fra nikotinen og andre skadelige stoffer i røgen, at en del af det ilttransporterende røde farvestof i blodet – hæmoglobinen – beslaglægges af kulilten i røgen, så ilten ikke kan afgives ude i vævene, hvor cellerne har brug for den. Rygere oplever derfor en svækkelse af deres evne til fysisk arbejde, der mindst svarer til den, man finder hos mennesker med blodmangel.

Bekæmp røgtrang med motion

Det er vigtigt at fokusere på de gode ting, der vil ske efter ophør med rygning. For eksempel at du får bedre kondition og ydeevne. Det kan du overbevise dig selv om ved at tage en løbetur hver dag fra et bestemt punkt og så notere, hvor langt du kan løbe, før du må stå stille og puste. Det vil samtidig modvirke vægtøgningen. Motion er også en erstatning for rygning og er god for psyken.

En oversigt over en række videnskabelige artikler om motion og rygetrang og abstinenssymptomer ved tobaksophør har vist, at en omgang motion medfører en hurtig nedgang i trangen til at ryge, abstinenser og andre symptomer på tobaksafhængighed. Blot fem minutters motion, som f.eks. gang eller fitnesstræning, viste sig at være lige så effektivt som et nikotinplaster. De fleste studier, der så på ophørssymptomer, fandt, at motion gav en klar nedsættelse af mindst to af seks symptomer: angst, irritabilitet, uro, stress, anspændthed og dårlig evne til at koncentrere sig.

Kroppen har en utrolig evne til at genoprette sig selv, hvis man lader være med at skade den med blandt andet kemiske stoffer og tobaksrøg, og tilfører den alle nødvendige næringsstoffer, først og fremmest gennem kosten, men også ved hjælp af tilskud af de næringsstoffer, som man ikke får nok af på anden måde.

En god, men overset hjælp til at nedsætte tobakshungeren og dæmpe abstinenserne er at ændre sin kost til at blive mere basedannende. Det betyder, at man skal sørge for at spise mere grønt og frugt, der langsomt frigør nikotin fra depoter i fedt og muskler. Man skal tilsvarende spise begrænsede mængder af kød og kornprodukter, der er syredannende kost, som frigør nikotin i pludselige, større mængder, der udløser trang til nikotin. Et tilskud af æblecidereddike et par gange dagligt kan være en stor hjælp, da den er basedannende. En teskefuld natriumbikarbonat to til tre gange dagligt er også godt.

Har du en allergi eller overfølsomhed over for fødevarer, kan det øge trangen til at ryge. Du må være opmærksom på, om du får det dårligere eller får lyst til at ryge efter at have spist visse fødevarer, og så undgå dem. Alkohol og kaffe er gode eksempler.

Man kan nedsætte angst og depression meget ved at tage prikbladet perikum – hyperikum. Må ikke tages sammen med lægemidler mod depression.

For at modvirke skaderne fra de frie iltradikaler er det vigtigt med et stort tilskud af antioxidanter, især C-vitamin, E-vitamin, Q10, alle B-vitaminerne, A-vitamin, selen og zink. Foruden et generelt vitamin-mineraltilskud af god kvalitet. Det gælder især mennesker, der ikke kan eller vil holde op med at ryge. Andre gode tilskud er bromelain, curcumin og proanthocyanidiner (som findes i f.eks. aroniasaft, kirsebær, blåbær og hyldebær).

Sennepsfrø, der sætter forbrændingen i vejret og indeholder vigtige næringsstoffer, er et godt kosttilskud, som modvirker vægtøgning. Det gør grøn te også, og den kan fås som tabletter eller pulver fra blandt andet Pharma Green og Panacea Helse.

Stofmisbrug kræver god kost

Det kan være meget svært at komme ud af et stofmisbrug ved egen hjælp, så man bør rådføre sig med sin egen læge og et misbrugscenter. Misbrugere er oftest under- eller fejlernærede og har brug for at få en fuldgyldig kost og kosttilskud ved siden af anden behandling.

Ved svær afhængighed kan man forsøge med C-vitamin i stigende doser i løbet af ti dage op til 250 gram dagligt. Normalt vil mere end 7-8 gram medføre diaré, men ved infektioner og ved svær afhængighed kan man tåle de meget store doser, der fjerner trangen og modvirker abstinenser. Når det er sket, skal man langsomt gå ned i dosis i løbet af uger til måneder. Ellers risikerer man skørbug. C-vitamin blokerer for og nedbryder blandt andet de receptorer, som opioider sætter sig på, så misbrugere ikke får noget ‘sus’ eller andet ud af det.

Hovedpinepiller – et nyere misbrug

Der er et stort overforbrug af almindelige smertestillende midler som f.eks. paracetamol, og brugen af migrænemedicin kan også stige til misbrug. Der er et problem, at overforbrug af disse former for medicin kan føre til forværring af hovedpinen, så det kan blive nødvendigt med en afvænningskur. Hertil kommer bivirkninger af medicinen, som kan være skader på leveren, nyrerne, maven og immunforsvaret.

Det er vigtigt altid at forsøge at finde årsagerne til hovedpine og migræne – eller andre smerter – og at forsøge at gøre noget ved dem. I mange tilfælde kan et par glas koldt vand fjerne en hovedpine. Læs mere om hovedpine og migræne på f.eks. www.radiodoktoren.dk