Hvornår bliver et overforbrug til misbrug? Hvilke tegn skal man som pårørende se efter? Et misbrug, der indbefatter alkohol og stoffer vil normalt kræve, at kroppen får tilført nogle næringsstoffer – og så kan næringen samtidig gøre det lettere at slippe ud af misbruget.
Siden tidernes morgen har mennesker søgt efter og brugt midler til at lindre sygdom og smerter, både legemlige, psykiske, sociale og sjælelige smerter. Desuden har vi søgt midler, der kan gøre livet mere behageligt og spændende. Der er ofte tale om psykoaktive stoffer, som man bliver godt tilpas af og glemmer sine bekymringer og sine symptomer på, at der er opstået ubalancer i tilværelsen og måske sygdom. Det er en helt naturlig trang til at få et bedre liv.
Problemerne kommer, når brugen tager overhånd og kommer til at fylde for meget i livet, så man mister styringen af sit liv og kommer til at fungere dårligt, både i arbejdslivet, fritiden og tilværelsen i øvrigt. Når der opstår en afhængighed, bliver man ufri og mister kontrollen over sit liv. Der vil så hurtigt blive tale om misbrug, hvor man behøver mere og mere af det, man misbruger, og man får det dårligt, både legemligt og psykisk, hvis man ikke får det. Stoffet, hvad enten det er alkohol, tobak, hash og andre stoffer, eller kaffe, cola, hvidt sukker eller mad i det hele taget, kommer til at fylde så meget, at man ikke tænker på ret meget andet.
Det er misbrug, når man ikke længere kan holde pauser, stoppe eller nedsætte sit forbrug, og man sætter hensynet til andre og arbejdet til side, selvom man godt ved, at misbruget er skadeligt.
Skaderne kan være legemlige og gå ud over f.eks. lungerne ved tobaksrygning, der også øger risikoen for kræft og hjertekarsygdomme. Alkohol er en gift, der skader hjernen og alle organer, blandt andre leveren, nyrerne og hjertet. Alkohol medfører inflammation, betændelsesforandringer i kroppen, der er baggrund for både smerter og en lang række sygdomme samt tab af energi.
Ved misbrug af psykoaktive stoffer kommer der psykiske symptomer som f.eks. angst, depression, dårlig hukommelse og måske egentlige sindslidelser som skizofreni og psykoser. Misbrug går også ud over det sociale liv med venner og familie, det kniber med at lære noget, så det kan gå ud over skolegang og arbejdet. Det er ubehageligt og ensomt, når man kun har ”venner” på værtshuset.
Der er en vis arvelig tendens til misbrug, men oftest er det miljøbetinget, f.eks. på grund af en opvækst med misbrugende forældre, der ikke har kunnet dække barnets behov for tryghed og kærlighed, og ikke har kunnet give barnet så meget selvtillid, at det har kunnet sige nej til at misbruge noget og ikke har kunnet styre misbruget.
Vi har alle en forpligtelse til at hjælpe børn i misbrugerfamilier til en god opvækst. Misbrug skal anses for at være et symptom, og det er først og fremmest de bagved liggende sociale, personlige og ofte økonomiske problemer, der skal afhjælpes.
Det er vigtigt, at man i familien, skolen, på arbejdspladsen og det nære miljø er opmærksom på et eventuelt misbrug. Oplever man, at et menneske ændrer personlighed, vaner, opførsel eller ikke bliver til at stole på, må man forsøge at finde årsagen, som f.eks. kan være et misbrug. Symptomerne kan f.eks. være en sygelig trang til alkohol og et stigende forbrug. Det kan også være, at det begynder at knibe med hygiejnen, med at komme op om morgenen, at vedkommende holder op med at interessere sig for noget og isolerer sig fra andre mennesker. Jo tidligere man opdager et misbrug, jo lettere er det at hjælpe misbrugeren ud af det.
I de fleste tilfælde vil det, der misbruges, fylde så meget, at det går ud over kostvanerne, så det kniber for misbrugeren at få alt det, som kroppen har brug for gennem kosten. Kroppen kommer til at mangle vigtige næringsstoffer, så det går ud over alle dens funktioner og dens organer. Alkoholiske drikke indeholder mange kalorier, så mange alkoholikere spiser alt for lidt sund mad, der blandt andet indeholder vitaminer, som til en vis grad beskytter leveren og andre organer mod alkoholen.
Alkohol nedsætter også blodsukkeret, hvilket giver alkoholikere trang til sukker og hvidt brød, som øger inflammation, der medfører et endnu større behov for næringsstoffer som vitaminer, mineraler, aminosyrer og sunde fedtsyrer. B-vitaminer er således meget vigtige for at beskytte leveren mod alkoholens giftvirkninger.
Der er meget, man kan bruge for at nedsætte trangen til alkohol. Først og fremmest er det vigtigt med en sund og varieret kost samt tage et tilskud af vitaminer og mineraler af ordentlig kvalitet. For eksempel Spektro eller Omnimin. Vitamun er også et godt produkt, der er forsynet med ekstra urter. Det er godt at tage ekstra tilskud af B1-vitaminet thiamin, 300 mg dagligt, og samtidig et blandet stærkt B-vitaminpræparat (et kompleks).
Et studie af mere end 3.000 mennesker med afhængighed af alkohol har vist, at de, der fik tilskud af aminosyren taurine havde færre tilbagefald end de, der fik snydemedicin (placebo). Taurine findes først og fremmest i kød og fisk, og man kan selv danne den ud fra L-cystein og methionin, men ikke nok til at klare et øget behov. Et rimeligt tilskud er 500 mg tre gange dagligt. Marietidsel og mælkebøtterod hjælper leveren med udrensning.
Mineralerne selen, zink og krom er nødvendige, og man bør tage dem udover vitaminpillen. Selen skal tages i en mængde på 200 mikrogram dagligt, zink 30 eller 40 mg, og krom som kromgær, f.eks. Bio-Chrom, en tablet 2-3 gange dagligt. Krom er vigtigt for at modvirke svingninger i blodsukkeret, som godt kan øge trangen til alkohol. Magnesium er også meget vigtigt. Man skal have 600 mg magnesium om aftenen, f.eks. som citrat, det flydende Salus Magnesium eller som magnesium-olie, sammen med 100 mg B6-vitamin. Mineraler optages bedst om natten, så det er bedst at tage dem om aftenen. Man bør have ekstra C-vitamin, for eksempel 1.000 mg 2-3 gange dagligt, ekstra E-vitamin, og ekstra A-vitamin vil også være godt i en periode.
Det er desuden vigtigt at tage et tilskud af de sunde fedtsyrer i f.eks. Livets Olie, Nutridan Strong citron, EPA-DHA, EyeQ, Eskimo 3 eller Krillolie. Kan man ikke få olien ned, så kan man blande den med Aroniasaft, som er meget sund og stærkt antioxidativt virkende.
Mange misbrugere af forskellige andre stoffer taber sig, bliver tynde og udtærede af mangel på en god ernæring. De får et dårligt immunforsvar og bliver let ofre for smitsomme sygdomme, som f.eks. leverbetændelse og AIDS. Også her spiller det en stor rolle at sikre en sund og næringsrig kost samt gode kosttilskud. Ved en længerevarende mangel på mad går det ud over tarmbakterierne, de er vigtige for fordøjelsen, tarmsundheden og optagelsen af næringsstoffer, så det må anbefales at tage tilskud af probiotika, typisk sunde mælkesyrebakterier.
Ved svær afhængighed kan man forsøge med C-vitamin i stigende doser i løbet af ti dage op til 250 gram dagligt. Normalt vil mere end 7-8 gram medføre diarré, men ved infektioner og ved svær afhængighed kan man tåle de meget store doser, der fjerner trangen og modvirker abstinenser. Når det er sket, skal man langsomt gå ned i dosis i løbet af uger til måneder. C-vitamin blokerer for og nedbryder blandt andet de receptorer, som opioider sætter sig på, så misbrugere ikke får noget ”sus” eller andet ud af det. Man kan læse mere i ”Textbook of Natural medicine” Vol 2.
Ved afvænning er der også problemer med syre-basebalancen, så kroppen er sur. Det er derfor godt at tage tilskud af natrium bikarbonat (Natron), f.eks. en teskefuld tre gange dagligt, undgå sukker og for meget kød. Natron eller f.eks. Basica skal tages mellem måltiderne, da det ellers nedsætter mavesyren, der er nødvendig for fordøjelsen, ligesom mavesyren modvirker bakterier i maden, påvirker mineraler, så de let optages, og sikrer optagelsen af B12-vitamin.
Misbrug af medicin er desværre også meget udbredt. Især når det drejer sig om lægemidler mod smerter og psykiske lidelser. Der skal ofte kun kort tids behandling til, før man sidder i saksen. Det gælder f.eks. for brug af de beroligende benzodiazepiner og for sovemedicin, der giver tilvænning, behov for mere, og holder man op efter flere ugers behandling, vil den angst og uro, man begyndte behandlingen for, oftest blive meget værre end før.
Holder man pludselig op med benzodiazepiner vil der komme abstinenssymptomer med søvnløshed, ophidselse, angst, ændret opfattelse af omgivelserne, depressive symptomer og problemer med mave og tarme. Hjernen og kroppen skriger. Man skal derfor igennem lang tid trappe ganske langsomt ned i dosis, men der kan gå flere år, før man er helt ude af eftervirkningerne ved brug af benzodiazepiner. De psykiske symptomer efter afvænning kan modvirkes ved regelmæssig og rigelig motion, og akupunktur eller zoneterapi kan også lindre.
Mange kan også komme ud i et overforbrug eller misbrug af lægemidler mod hovedpine og migræne og kan få kronisk hovedpine af misbruget. Det kan blive nødvendigt med en indlæggelse til afvænning. Smertestillende medicin sænker også smertetærsklen, så behovet for medicinen stiger, og dermed øges bivirkningerne. Der findes mange naturlige måder at modvirke smerter på. Læs blandt andet om dem i min bog ”Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig behandling”, der fås i Naturlishoppen.dk.
Forudsætningen for, at en afvænning skal lykkes, er først og fremmest, at man kan overbevise en afhængig person om, at det er nødvendigt, og at et fortsat misbrug er farligt. Det kræver normalt støtte fra familie, venner og bekendte, men også at den afhængige er parat til selv at gøre en indsats. Der findes forskellige steder i landet, hvor man hjælper alkoholikere ud af misbruget ved hjælp af såkaldte Minnesota-kure. Herved hjælpes alkoholikeren også med at sætte en ny kurs i livet, og efter afvænningen kan man finde støtte i de to organisationer Anonyme Alkoholikere (AA) eller i Lænken.
Man kan også henvende sig til kommunale misbrugsafsnit eller misbrugscentre, eller til regionale misbrugscentre. Blå Kors tilbyder anonym telefonrådgivning på tlf. 7010 0130.