Flere og flere mennesker plages af stress. Men hvorfor bliver vi mere stressede, når den gennemsnitlige arbejdstid aldrig har været lavere, og de tekniske hjælpemidler til at gøre livet lettere aldrig har været flere?

Stress er en væsentlig og sund tilstand, når den optræder kortvarigt. Stress er kroppens og psykens reaktion på farer, hvor stresshormoner som adrenalin og kortisol udskilles i musklerne, og vi får evnen til at præstere lidt mere. Stresshormonerne er kroppens egen doping. Det kan være forskellen på liv og død, hvis man har en olm tyr i hælene, men hvis stresshormonerne ikke brændes af igennem en fysisk udladning, vil de i stedet tære på kroppen og slide på hjerte og blodkar eller fremprovokere en sygdom, der har ligget hengemt i genernes arveanlæg, såsom diabetes eller en depression. Stress er ikke noget problem, hvis den optræder kortvarigt, og hvis vi bruger den aktivt. Problemet er, hvis stressen antager en mere kronisk form.

Vi taler mere om stress i dag, end vi gjorde for 20 år siden. Den store bevågenhed kan efterlade indtrykket af et modebegreb, især når man lytter til nye generationers sprogbrug, hvor ‘stresset’ ofte er et synonym for ‘travl’. Men hvis man dykker lidt længere ned i problematikken, kan man se, at problemet er større end som så. Ordet bliver måske nok brugt i forkerte sammenhænge, men konsekvenserne af den egentlige stress er svære at overse. Faktisk mener verdenssundhedsorganisationen WHO, at halvdelen af alle dødsfald i den vestlige verden i 2015 indirekte vil kunne henføres til stress. Der vil ikke stå ‘stress’ på dødsattesten, men stressen har skubbet til en udvikling, der i sidste ende endte livet for tidligt.

Stress skabes på tre niveauer

Kim Steen Nielsen arbejder med stress. Igennem virksomheden Corporate Care i Gentofte holder han foredrag og workshops om stress, og han laver også personlig rådgivning for stressramte. Han er ikke i tvivl om, at der er kommet mere stress i samfundet igennem de sidste tyve år, og han mener, at årsagerne til udviklingen er mange.

– Det er en lidt paradoksal størrelse, for hvis vi kigger på firkantede størrelser som arbejdstid og tekniske hjælpemidler, har det jo aldrig været bedre. Vi har de bedste overenskomster, vi arbejder mindre end før, og på grund af den teknologiske udvikling kan vi komme hurtigt og bekvemt omkring og være i kontakt med hinanden. Alligevel er der mere stress end for 50 år siden, hvor alting var mere besværligt og langsommeligt, og hvor vi arbejdede mere, siger Kim Steen Nielsen.

Han peger på tre niveauer, der bærer årsagen til udviklingen af stress.

– På det øverste niveau har vi den verden, vi lever i. Den økonomiske krise, den globale opvarmning, krige, terror og katastrofer. Verden synes mere uforudsigelig, fordi vi hele tiden kan følge med ned i mindste detalje. Vores hjerne stimuleres hele tiden med nye indtryk, nye udviklinger, der kræver en stillingtagen. Nye ting at være bange for, siger Kim Steen Nielsen.

Han peger på, at menneskets særlige evne, forestillingsevnen, både er en velsignelse og en forbandelse i den sammenhæng. Så vidt forskningen har kunnet regne ud, er mennesket det eneste levende væsen, der besidder en forestillingsevne. Når evnen udfordres af nyhedsstrømmene fra hele verden, kan det resultere i bekymringer og angst, der tærer på kroppen, fysiologisk som psykisk.

– På det mellemste niveau er der de mere konkrete bekymringer. Finanskrisen, der truer dit job. Et arbejdsmarked, der er meget bundlinjefikseret og derfor tænker kortsigtet, så du som ansat har svært ved at se meningen og de store linjer i det, du laver. Den dårlige kommunikation fra ledelse til medarbejdere, så du kan have svært ved at forstå og honorere de forventninger, omgivelserne stiller til dig. Vi lever på mange måder i en overlevelseszone, hvor stresspåvirkningerne også forstærkes, siger Kim Steen Nielsen.

På det nederste niveau finder man ifølge Kim Steen Nielsen den enkeltes personlige historie.

– De mennesker, der kommer her, siger ikke, “Kim, jeg synes den globale opvarmning tager livet af mig”. De kommer og fortæller deres personlige historie om problemer på hjemmefronten eller et arbejdsprojekt, de ikke kan overskue. Men når de kommer her og søger hjælp, er det fordi, deres bæger er fuldt. De er i en eller anden grad påvirket på alle tre niveauer, og deres personlige situation er blot dråben, der er ved at få bægeret til at flyde over. De tre niveauer er uløseligt forbundet, siger Kim Steen Nielsen.

Ro og opmærksomhed

Han erkender, at det enkelte menneske ikke kan stille så meget op med det øverste niveau, ud over at lukke lidt ned for nyhedsstrømmene, når muligheden byder sig. Måske behøver smartphonen ikke være indstillet til nyhedsopdateringer hvert minut, og tv’et behøver ikke kværne i baggrunden hele tiden. Vejen til et liv med mindre stress begynder på et meget konkret niveau.

– Jeg har arbejdet i ti år med stress, og jeg er blevet præsenteret for et væld af værktøjer og gode råd. Hvis vi skal starte et fundamentalt sted, handler det om to ord: ro og opmærksomhed. Modvægten til det ydre kaos er indre ro. Det er ikke bare en filosofisk ro, det er også en biologisk ro, der er brug for. Vi skal ud af hamsterhjulet og tænke og mærke efter, så vi træffer nogle bevidste valg i stedet for blot at træde hurtigere og hurtigere for at nå det hele. Ro og tilstedeværelse er vigtige kilder til et liv i balance, siger Kim Steen Nielsen.

Han mener, det er meget individuelt, hvor det enkelte menneske finder ro. Måske er det meditation, måske er det en fisketur, måske er det en gåtur med hunden, måske er det frimærkesamlingen eller tilberedningen af god mad. Det vigtigste er, at du finder ud af, hvor din ro befinder sig, og opsøger den med jævne mellemrum. Det skal være et frirum, hvor man ikke er ‘på’, hvor man ikke søger at opnå noget, og hvor man tænker på noget enkelt, afslappende og ufarligt.

– Man har forsket i virkningerne af meditation og fundet fysiologiske ændringer i hjernen, men jeg tror, at hvis man lavede lige så kvalificerede studier af virkningerne af en fisketur, medlemsskabet af en læseklub, eller andre gode, mentalt afslappende fænomener, ville man finde nogle af de samme virkninger, siger Kim Steen Nielsen.

Han er bekymret for de nye generationer, der vokser op med informationssamfundets konstante støj og nogle forældre, der sjældent er egentligt nærværende.

– Vi har set en eksplosion af ADHD-tilfælde, og vi har aldrig før udskrevet så meget medicin mod angst og depressioner. Det kan selvfølgelig skyldes, at vi er blevet bedre til at diagnosticere, og at vi har adgang til nye typer medicin, men jeg tror også, at der er sket en udvikling, der får os til at reagere anderledes. I stedet for at symptombehandle skulle man måske i stedet se på, hvor årsagerne til de mange ADHD-tilfælde egentlig ligger. Måske oplever de bare meget uro og reagerer på det.

Et liv uden stress kræver ifølge Kim Steen Nielsen også en grad af eksistentielt mod. Du skal turde ændre på dit liv, hvis du ikke er rigtig tilfreds i det liv, du har, og du skal acceptere, at ikke alt er en dans på roser.

– Evnen til at acceptere kriser er noget, vi skal være bedre til at håndtere. I dag er der en tendens til, at vi ikke vil acceptere modgang. Men vi skal acceptere, at livet er fyldt med opture og nedture. Der findes f.eks. ikke kærlighed uden sorg. Så hvis du vil leve en sorgfri tilværelse, skal du holde dig fra nære menneskelige relationer. Forældre gør deres børn en bjørnetjeneste, når de siger ‘du må ikke være ked af det’. Lad dem blive fortrolige med skuffelser og sorg, så de ved, at følelsen går over af sig selv. Det er en væsentlig visdom at tage med i livet, når forældrene en dag ikke er der til at beskytte og fjerne forhindringer på livets vej, siger Kim Steen Nielsen.