Krop

Hjælp til selvhjælp: Stress skal forebygges med nydelse

27. juni 2022

Du kender det garanteret: Der skal ryddes op, handles ind, fixes dit og dat – og så kan du få lov til at slappe af. Nej, siger to stresscoaches. Du skal lære at gøre det omvendt.

 

De fleste af os er vokset op med mantraet: Du skal yde, før du kan nyde. For stresscoachene Lisbet Bladbjerg og Helle Kibsgaard fra Aarhus forholder det sig lige omvendt: Vi skal nyde, før vi kan yde. Hvis vi får fyldt kontoen op med overskud, kan vi nemlig langt bedre stå imod, når travlheden rammer os. Vi bliver også i stand til at yde mere, når vi starter ud med masser af nydelse i bagagen.

Stress er nærmest blevet en folkesygdom, fordi alt for mange af os glemmer at få tanket op – og i stedet forsøger at løbe hurtigere og hurtigere for at møde både egne og udefrakommende krav til både arbejdsliv og familieliv. Faktisk er stress blevet kontorfolkets fjende nummer 1. Stressforeningen anslår, at 35.000 danskere hver dag er sygemeldt på grund af stress, og WHO forventer, at stress og depression vil være nogle af de største sygdomsfaktorer i 2020.

Hver sin indgang til stress

Lisbet Bladbjerg og Helle Kibsgaard har hver sin indgang til at coache stressede og stresstruede medarbejdere. Lisbet Bladbjerg er uddannet sygeplejerske og har set her, hvad stress kan gøre ved mennesker, mens Helle Kibsgaard selv har prøvet at være ramt. Hun kommer fra en topstilling på et reklamebureau, men så ikke et eneste af faresignalerne, før hun fra den ene dag til den anden blev så syg, at hun måtte forlade sin stilling omgående. Det er ti år siden.

– Jeg havde det fantastisk. Jeg elskede mit arbejde, og jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive syg. Jeg opdagede ikke noget, før jeg lige pludselig lå der og ikke kunne komme ud af sengen.

Desværre er det helt almindeligt, at den stressede er den sidste, der opdager, at der er noget galt.

– Der er mange tegn, men den, der er stresset, mister sin selverkendelse og ser ikke tegnene, siger Lisbet Bladbjerg.

Helle Kibsgaard så heller ikke tegnene, faktisk fandt hun det upassende og reagerede afvisende, da en kollega – et par uger før sammenbruddet – trak hende til side for at sige, at han kunne se, at hun var presset og havde det hårdt.

Mange elsker stress

Nogle elsker at have travlt og fare fra det ene til det andet, mens andre hurtigt brænder ud, når der ikke er god tid til opgaverne. Men de fleste af os kan godt lide, at der er lidt stress på en gang i mellem, og den kortvarige stress kan da også være positiv, da den får os til at yde mere og kan give os mere selvtillid. Problemet opstår, når det høje tempo bliver hverdag, og vi derfor ikke får tanket op.

Videncenter for Arbejdsmiljø anslår, at cirka hver 10. dansker på arbejdsmarkedet er stresset i en grad, der truer med at gøre dem syge. Stress er ikke i sig selv en sygdom, endnu, men kan føre til alt fra depression til hjertesygdom. Hertil kommer, at mange ledige også udvikler stress. For stress skyldes ikke kun mængden af arbejde, men er ofte en kombination af arbejdsopgaver, uoverskuelighed, manglende indflydelse og egne forventninger. Og netop de tre sidste kan fylde meget hos ledige.

Fordi stress i små mængder ofte føles godt og ikke er farligt, kan livsstilen med stress blive en vane, og så kommer faresignalerne et efter et – men ofte overhører vi dem, og så bliver det farligt. Helle Kibsgaard og Lisbet Bladbjerg har derfor udviklet et kursus, som skal lære medarbejdere og ledere at forebygge stress på virksomhederne.

– Vi har udviklet et sikkerhedskursus for kontorfolk. Ligesom håndværkere kommer på kursus i farerne på deres arbejdsplads, så synes vi, at kontorfolket skal undervises i det, der er den største fare for dem: Nemlig når arbejdsopgaverne bliver for mange, for uoverskuelige og uløselige, siger Helle Kibsgaard.

Find alternativet til stress

Når man er stresset, mister man overblikket, og alt bliver lige vigtigt. Derfor er kendskabet til stress, inden den indfinder sig, vigtig.

– Vi hjælper folk med at blive opmærksomme på, hvordan deres helt personlige symptomer og signaler på stress er, for når de kender deres egne og deres kollegers stresstegn, kan de bedre hjælpe sig selv og hinanden.

For at stoppe stressen i at udvikle sig, er det afgørende, at man ikke fortsætter, som man plejer. Desværre føler mange, at de ikke kan sige nej til de ekstra opgaver, eller at de bare lige skal over hurdlen. Men er man så stresset, at man er i farezonen for at blive syg af det, kan det betyde, at ingen af opgaverne bliver løst, at man mister sit arbejde, eller at man bliver skilt, hvis man fortsætter. Nogle kommer sig aldrig efter et forløb med meget stress. Med de fremtidsudsigter er der mange, der alligevel kan se, at der er andre udveje end at fortsætte med den farlige livsstil.

– Derfor siger vi også, at du skal nyde, før du kan yde. Vi tager altid selv fri dagen før, vi skal have et intensivt undervisningsforløb eller andet, der kræver ekstra af os. Når vi tillader os at slappe af og gøre noget helt andet inden, går vi jo også til arbejdet bagefter med en helt anden gejst og overskud, fortæller Lisbet Bladbjerg.

 

Tegn på stress

Der kan både være fysiske og psykiske tegn: Svimmelhed, hovedpine, forhøjet blodtryk, aggressioner, tristhed, koncentrationsbesvær og træthed.

Hold øje med dem hos dig selv og andre.

 

Mere om stress og forebyggelse:

www.bladbjergkibsgaard.dk, www.arbejdsmiljoviden.dk, www.frastresstiltrivsel.dk og www.who.org

Forrige artikelHvor farligt er dit franskbrød?

Næste artikelMetasundhed og den psykiske svulst