Krop

Hjælp til selvhjælp: Træk i smertebremsen

27. juni 2022

“Man kan ikke vænne sig til smerter, for man kan ikke lukke af for dem, som man kan med andre sanser”. Sådan siger en professor i smerte. Men heldigvis kan vi lindre smerter på mange forskellige måder. Også uden brug af medicin.

 
Smertefuld er skidt.

Smertefri er godt.

De fleste mennesker kan blive enige om ovenstående, men virkeligheden er en anden. Smerte er nemlig med til at holde os i live, når den advarer os mod fare.

– Smerte bruger vi til at overleve. Dens funktion er at fortælle os, hvornår vi skal passe på. De ganske få mennesker, der fødes uden evnen til at føle smerte, lever som regel ikke så længe, fordi deres forsvarsberedskab er ødelagt. De bider tungen af, brækker knogler og ødelægger leddene, siger professor og smerteforsker Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitet.

Ikke at kunne føle smerte er altså ekstremt problematisk, men det er det også, hvis smerten er konstant.

– Når smerter bliver kroniske, kan de ikke længere bruges til at advare os og sige: ‘Pas på, der er noget galt’, for det ved vi allerede.

Ud over smertens rolle som overlevelsesmekanisme, er der ikke meget godt at sige om den. Den kan ikke behandles universelt, for der findes ikke en enkeltstående behandling, der virker på alle smertetyper og -styrker. F.eks. er inflammation i kroppen årsag til mange kroniske sygdomme, der giver smerter.

Først må vi finde ud af, hvordan smerten rejser rundt i kroppen, og hvilken rolle hjernen spiller. Derefter kigger vi på, hvad du selv kan gøre for at dulme smerten.

Det smertefulde køn

Når kvinder siger, at det gør ondt, så gør det faktisk rigtig ondt!

Hvis en kvinde og mand hver især støder lilletåen mod et bordben på præcis den samme måde, gør det nemlig mest ondt på kvinden, fordi mennesket har to systemer i hjernen, der har med smerte at gøre. Det ene er godt, det andet skidt. Hvor det første system hæmmer smerte, reagerer det andet diametralt modsat, nemlig ved at fremme smerten.

– Der er to baner fra hjernen, som kæmper om at styre smertesystemets tilstand – et system, der hæmmer smerten, og et system, der forstærker smerten. Hos mænd er det som om, det hæmmende system er mere effektivt end hos kvinder. Man ved ikke, hvorfor det smerteforstærkende system findes. Men generelt vil den samme smertepåvirkning gøre mere ondt på en kvinde end en mand, siger Lars Arendt-Nielsen

Og der er flere dårlige nyheder for det feminine køn. Det kvindelige kønshormon østrogen øger nemlig følsomheden over for smerte yderligere, mens dets mandlige modstykke testosteron nedsætter den.

Det betyder ikke, at kvinder har lavere smertetærskel end mænd, for tærsklen kan påvirkes af bl.a. hvile, søvn, angst, tryghed og depression.

Smerten, hjernen og ‘av, for fanden’

Der er flere forskellige smertetyper, og både læger, zoneterapeuter og andre behandlere kan blive involveret i at dulme dem. Men ens for alle smerter er, at vores egen krop sørger for den indledende behandling.

Hvis du brænder hånden på en varm kogeplade, sender nerveenderne besked om smerten ind til rygmarven, som beordrer dig til at trække hånden til dig, altså hurtigere end hvis hjernen skulle have taget beslutningen. Smertebeskeden kører via specifikke smertebaner op til thalamus, der sidder nederst i hjernen og kobler smerten med følelser. Derefter fortsætter beskeden til hjernens overflade, og du mærker den.

Så starter hjernen det smertehæmmende system og det smertefremmende system.

– Hjernen fortæller rygmarven: ‘Hold igen – stop med at aktivere nervecellerne’, for de to systemer fører krig mod hinanden. Hos mennesker med kroniske smerter ser det ud til, at det smertefremmende system vinder, siger Lars Arendt-Nielsen.

Kroniske smerter vokser

Sidste år påviste Lars Arendt-Nielsen, der til daglig leder Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet, sammen med sine kolleger, at nervesystemet faktisk kan blive allergisk over for smerter.

– Kroniske smerter kan blive stærkere og stærkere, fordi der sker en omkodning i nervebanerne, som får systemet til at sende forkerte signaler. Smerten spreder sig også over tid. Det betyder, at det begynder at gøre ondt steder i kroppen, hvor der ikke er nogen årsag til det, siger Lars Arendt-Nielsen.

Smerteforskerne fra Aalborg Universitet har også fundet frem til smertens rod. Ved at måle på elektriske signaler i hjernen kan de påvise, at der også sker en omkodning i hjernen. Det giver mere viden om de to smertesystemer. Resultaterne har bl.a. vist, at nogle patienter med slidgigt i knæet slet ikke kunne hæmme smerte.

Lars Arendt-Nielsen og hans kolleger tester løbende nye stoffer, der muligvis kan hæmme smerte, men videnskaben har endnu ikke fundet vidundermidlet.

– Lige nu findes der ingen præparater, som kan slukke helt for smerter. Man kan desværre heller ikke vænne sig til smerter, for man kan ikke lukke af for dem, som man kan med andre sanser, siger Lars Arendt-Nielsen og tilføjer, at medicinalindustriens midler som regel kan tage 30-40 procent af smerterne.

– Man vil rigtig gerne finde frem til nogle stoffer, der kan forbedre kroppens smertehæmmende system, og nogle andre stoffer, der kan undertrykke det smertefremmende system, siger han.

 

METODER MOD SMERTER

Kognitiv terapi, coping, hypnose

Ifølge professor Lars Arendt-Nielsen kan hjernens smertehæmmende system påvirkes med kognitiv terapi, coping-strategier eller hypnose. Man lærer med hjælp fra en psykolog at mestre sin smerte bedre.

Alexanderteknik

Nogle smerter hænger sammen med forkert brug af kroppen. Alexanderteknikken går ud på at lære at bevæge sin krop hensigtsmæssigt igen. Med andre ord: Målet er en forbedring af den motoriske adfærd.

Sex

Under sex og orgasme frigives kroppens egne smertestillere endorfiner og hormonet oxytocin. Oxytocin påvirker hjernens smertecenter, så smertetærsklen hæves.

Kraniosakralterapi

Henvender sig især til mennesker med nakke-, skulder- og bækkensmerter samt andre ikke-smerterelaterede tilstande, f.eks. stress og indlæringsproblemer.

Metoden er baseret på teorien om den kraniosakrale puls, dvs. sammenhængen mellem hjernevæsken, hjernemembranerne og knoglerne i kraniet, rygsøjlen og korsbenet. Ubalance i den kraniosakrale puls pga. spændinger forårsaget af sygdom eller slag, behandles med lette tryk mod ansigt og rygsøjle.

Akutryk

Bærer også navnet akupressur og benytter de samme principper om påvirkning af nervebanerne og endorfin-dannelse, som akupunktur og zoneterapi. Praktisk er det massage eller tryk på bestemte punkter på kroppen, og man kan selv lære det.

Andre metoder mod smerter:

D3-vitamin, kuldebehandling, varmebehandling, magnetfeltbehandling, akupunktur, zoneterapi, tankefeltterapi, kiropraktik, TNS (transkutan nervestimulation), low level laser, hyperventilation, afspænding og visualisering, distraktion – afledning af smerten, musik, latter, motion.

 

 

NATURENS HOVEDPINEPILLER

Før Panodil blev opfundet, brugte vi naturens urter og planter som smertestillere, når kadaveret gjorde ondt. Og de virker stadigvæk. Det er vigtigt at spørge sin læge til råds, inden man begynder at tage kosttilskud. Nogle medicintyper og kosttilskud må man nemlig ikke tage sammen.


Guldblomme

Mod: Blodansamlinger, forstuvninger, slidgigt, forvridninger, betændelse i sår

Virkemåde: Betændelseshæmmende – både mod inflammation i kroppen og bakterier

Andet: Er ikke tilladt til indtagelse i Danmark, men findes derimod som salve, olie, gel eller tinktur.

Latinsk navn: Arnica montana


Gurkemejerod

Mod: Led- og muskelsmerter, gigt

Virkemåde: Betændelseshæmmende, øger dannelsen af endorfiner, der lindrer smerter, forbedrer humøret, modvirker træthed og hæmmer Substans P (stof i rygmarvsvæsken, der videresender smertesignaler)

Andet: Væsentlig bestanddel af karry

Latinsk navn: Curcumin

Djævleklo

Mod: Smerter i bevægeapparatet, diarré, forstoppelse, luft i maven, gigt

Virkemåde: Betændelseshæmmende – ved at regulere indstrømningen af calcium til cellerne. Calcium starter nemlig en kædereaktion, der ender med dannelsen af det inflammationsfremmende stof prostaglandin.

Andet: Øger appetitten, kaldes også ‘venustorn’.

Latinsk navn: Harpagophytum procumbens

Ingefær

Mod: Ledsmerter, hovedpine, køresyge, kvalme, ømme og stive muskler, gigt.

Virkemåde: Hæmmer visse smertefremmende stoffer (cyclooxygenase, lipoxygenase, leukotriener)

Andet: Der findes forskellige slags ingefær – den fra grøntafdelingen har ikke så mange af de aktive stoffer

Latinsk navn: Zingiber officinale

Forrige artikelGuldbrød med cider

Næste artikelDiagnosen skygger for mennesket bag