Hjælp til stressende måltider og madselektive børn

Af: Anette Straadt, sundhedsplejerske

Foto: Shutterstock

At spise sammen kan være hyggeligt og med til at samle familien. Det kan også være meget udfordrende og årsag til store bekymringer.

Måltider med urolige børn, irriterede forældre, bekymring om indtag af mad, træthed, konflikter, diskussioner. Kender du det?

Hvis ja, er du langt fra alene. Mange familier oplever, at måltiderne er en kilde til konflikter.

Der kan være flere ting på spil, når det drejer sig om urolige måltider.

Børnene i familien kan være meget madselektive og vil måske kun spise f.eks. pasta og ketchup. Børnene kan have svært ved at sidde stille og koncentrere sig om at spise. I stedet leger de, snakker, hopper op og ned fra stolen eller sidder bare og flytter maden rundt på tallerkenen.

Forældrene kan være bekymrede for, at barnet ikke spiser nok og minder hele tiden barnet om at spise. Måske forsøger de at lokke, true eller lege maden i barnet. Som forældre sidder det ofte dybt i vores mor/far-DNA, at vores børn har brug for næring for at overleve. Hvis vores børn ikke vil spise, bliver vi bekymrede og frustrerede.

Alt dette kræver en masse energi fra alle parter og kan ende i konflikter og skæld-ud.

Også uden for hjemmets egne vægge kan det give udfordringer. Det kan være svært for et meget madselektivt barn at være på besøg andre steder og evt. tage med på lejrskole og lignende.

Læs også: Kræsenhed eller småtspisende?

Hvad sker der, når måltiderne er fyldt med konflikter?

Allerede inden vi har sat os til bordet, kan stress ramme os, hvis vi gang på gang har oplevet, at måltiderne giver dårlig stemning, diskussioner og skæld ud.

Det kan fylde rigtigt meget i vores bevidsthed – faktisk hele dagen igennem. Dermed påvirkes hele familiens humør og overskud. En ond spiral starter, fordi bekymringer og manglende overskud nemt fører til flere konflikter.

Biologisk bliver vores kroppe også ramt af stress og konflikter. Hjernen sender stresshormoner rundt i kroppen, som nedsætter blodtilførslen til fordøjelsen. Dermed bliver det sværere for kroppen at udnytte den sunde mad, vi spiser, og beholde fordøjelsen i balance – hvilket igen har påvirkning på blandt andet immunforsvaret.

Barnets forhold til mad og måltider

Hvis barnet får et anstrengt forhold til det at spise, så kan det blive svært at få et naturligt forhold til mad. Det kan blive svært at mærke sult og mæthed.

Hvis et barn kun vil spise få ting og f.eks. ikke vil spise grøntsager, kan det komme til at mangle vigtige næringsstoffer.

I denne artikel kigger vi på, hvordan måltiderne kan blive hyggelige, og hvordan børn kan hjælpes til at smage og spise mange forskellige slags mad.

At spise er at sanse

Mad dufter, smager, har konsistens og udseende – alt sammen faktorer, der påvirker vores sanser. Vi er fra naturens side designet til at foretrække smagen af sødt og fedt. Det har været med til at sikre vores overlevelse i tusindvis af år.

Vi er også designet til at være lidt skeptiske overfor nye smage og ny konsistens, da det potentielt kunne være noget giftigt. Derfor tager det tid at vende sig til nye smage – især mad, der ikke smager sødt og fedt.

Nogle børn har også udfordringer med konsistens og udseende af nye madvarer. Maden vokser nærmest i munden på dem, eller de kan blot ved udseendet på maden beslutte sig for, at de ikke kan lide det.

Spisestigen

Vejen og nøglen til at spise nye ting går gennem meget små skridt. Det er som en trappestige med meget små trin, der hen ad vejen gør barnet tryg ved og vant til de nye sanseoplevelser. Det kræver en god portion tålmodighed, men det er det hele værd.

Skridt på vejen er blandt andet: se på maden, røre ved maden med hænderne, dufte til maden, lade maden ligge på tallerkenen, røre maden med tungen, tygge på en mikrobid og spytte den ud igen, spise en mundfuld sammen med noget kendt mad, spise en mundfuld af maden alene, spise en portion af maden.

Ofte kommer vi som voksne til at bede om alt for mange af disse skridt på én gang. Hvert skridt kan vare flere dage/måltider. Det handler om at finde så små skridt, at det er trygt for barnet. Og gentage skridtene så mange gange, som der er brug for. Nye smage tager ofte 7-10 gange, før kroppen har godkendt dem.

Hav meget gerne barnet med i køkkenet og lav mad sammen. Det er med til at forberede barnets sanser på, hvad det skal spise.

Hvis barnet har spist noget mad, hvor du har gemt for eksempel frossen broccoli i en lækker smoothie, og barnet har drukket det med velbehag, så fortæl barnet roligt og uden en masse ståhej, at der var broccoli i. Så nu ved I, at barnet godt kan lide broccoli, når det er blandet med nogle lækre ting. Det hjælper igen barnet til små skridt på stigen.

Læs også: Farligt eller fantastisk? Fedt til dit barn

Hjælp sanserne på vej

Hvis barnet har svært ved især nye konsistenser, kan det hænge sammen med de primære sanser, som igen hænger sammen med sansemotorikken.

Sansemotorikkonsulenter kan sammensætte træning og behandling, der hjælper med at udvikle barnets primære sanser og dermed nervesystemet. Der findes private sansemotorikkonsulenter over det meste af Danmark.

Dette kan i høj grad også hjælpe de urolige børn, som har svært ved at sidde stille på en stol. Kropslig uro hænger ofte sammen med et sansesystem, der er ude af balance. Kombiner eventuelt sansemotoriktræning med behandling hos en kraniosakral terapeut.

Har barnet svært ved at styre maden i munden og synke den, så få gerne tjekket, om barnets tungebånd er stramt. Det kan gøre det svært for tungen at arbejde. Tungen er i høj grad ansvarlig for at styre maden inde i munden og få den samlet og gjort nem at synke.

Hjælp smagen på vej

Ny mad glider nemmere ned, når det bliver kombineret med smag vi godt kan lide. Lav f.eks. meget gerne en lækker dip til grøntsagsstænger.  Vend bønner i olie og drys med lidt salt og bag dem så i ovnen til ”bønnefritter”. Put blomkålsris i kødsovs og lasagne.

Mind i det hele taget barnet om, at det gerne må tage en bid af den bagte rodfrugt sammen med frikadellen.

Stemningen ved bordet

Små tricks kan hjælpe meget, når det handler om stemningen ved bordet.

Tænk over, hvor barnet er placeret. Det kan være ret intenst at sidde for bordenden, hvor hele familien kan holde øje med, hvad og hvor meget barnet spiser.

Lad gerne barnet sidde ligeværdigt med resten af familien rundt om bordet.

Vær opmærksom på, hvordan du bruger sproget. Hvis vi kommer med skarpe udtalelser, så er de med til at skabe virkeligheden. Undgå at sige: ”Du er så kræsen” eller: ”Det kan du ikke lide” eller ”du er en gris, du spilder altid”. Sig i stedet: ”Du er i gang med at øve dig i at spise forskellig mad”, ”det har du ikke lært at kunne lide endnu” og ”hov – du spildte, lad mig vise dig, hvordan du kan tørre op”.

Hvis barnet hurtigt beder om at gå fra bordet og siger, det er mæt, så kan du lade barnet gå og samtidig gemme tallerkenen med den ikke-spiste mad. Hvis barnet så kommer tilbage og er sulten efter 10 minutter eller senere, kan du tilbyde den gemte mad. På den måde undgår I at diskutere, om barnet skal blive siddende, og hvor meget barnet skal spise.

Hvis barnet ikke kan lide den mad, der står på bordet, så kan du bede barnet smage en lille bid eller gøre en anden handling ud fra, hvor på spisestigen barnet er nået til. Derefter kan du tilbyde et alternativ, som ikke er alt for attraktivt i barnets smagsoptik.

Prøv så vidt muligt at være rolig, venlig og tydelig omkring, hvad du vil have. Lad også barnet tage del i de praktiske dele omkring at dække bord, rydde af, tørre bordet af osv. Det kan børn fra børnehavealderen og opefter godt hjælpe med. På den måde får barnet også en mere ligeværdig rolle ved måltiderne. Det er helt okay, hvis barnet protesterer i begyndelsen. Hold fast i det, du gerne vil have barnets hjælp til. Det er en gave for alle på sigt.

Er måltiderne gået helt i hårdknude, så prøv at gøre noget helt nyt for at bryde den dårlige stemning. Lav picnic på stuegulvet. Tag sjove hatte på. Spis med pinde. Tag fint tøj på og hold fest. Lad fantasien få frit løb.

Læs også: “Nej, det kan jeg ikke lide”

”Is i maven”

For de fleste børn kan du godt have ”is i maven” og lade barnet selv bestemme, hvor meget det spiser. Hvis barnet ikke spiser så meget, vil det være mere sulten til næste måltid og spise mere der.

Server sund mad, også til mellemmåltider. Især eftermiddagsmaden er god til at få spist lidt ekstra sund mad, da barnet ofte er sulten der. Server gerne en lille skål med grøntsager, lidt frugt og f.eks. et stykke ristet rugbrød med pålæg, ost eller peanutbutter.

Vælg mest muligt hele fødevarer og undgå raffinerede produkter. På den måde ved du, at dit barn får spist sundt hele dagen. Det kan også være med til at fjerne pres og stress fra måltiderne.

Giv gerne barnet en god kvalitets multivitamin og evt. fiskeolie. Det er med til at dække barnet ind med sunde næringsstoffer.

Er dit barn meget småtspisende, er det især vigtigt ikke at lokke barnet med søde og raffinerede madvarer, da de indeholder få næringsstoffer og også påvirker barnets smagssans i en uheldig retning. Her kan der være brug for personlig vejledning til at optimere barnets indtag af både kalorier og næringsstoffer.

Mad er kærlighed

Mad og måltider er vigtige for vores krop og trivsel.

Både selve maden og stemningen omkring måltiderne har stor betydning for vores sundhed og velvære.

Selvom det kan virke lidt uoverskueligt at ændre på dit barns madvaner, så er det i høj grad det hele værd.

Tag små skridt, så vil I hen ad vejen opleve forbedring.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*