Hjernen er stjernen

Uden hjernen kan livet ikke opretholdes, og du ville ikke være DIG. Mental sundhed handler dog ikke kun om hjernen, for hjernen er ikke en isoleret og upåvirket ø i det store vilde menneskehav.

Hjernen er på mange måder unik. Den behandler og sammenkører tusindvis af informationer hvert eneste millisekund. Formålet er at regulere det indre miljø i mennesket og alle bevægelser i den ydre verden. Hjernen rummer tillige sindet og personligheden. Måske de sidstnævnte funktioner i virkeligheden er det største mysterium og det, som i så høj grad adskiller organet fra alle andre.

Du kan miste et ben og vil få andre muligheder for fysisk udfoldelse, men stadig være dig. Du kan få en ny lunge eller nyre – men det ændrer ikke grundlæggende på, hvem du er. Med hjernen er det derimod anderledes.

Selve dit ”jeg” associeres i høj grad med netop din hjerne. For hjernen rummer sindet og giver det en mulighed for at udtrykke sig fysisk og at manifestere livet på denne smukke jord.

Hjernen er med andre ord det eneste organ, som ikke enten er uundværligt, kan transplanteres eller har en funktion, som i en vis grad kan substitueres med medicin eller anden terapi. Din hjerne kan ikke erstattes på nogen måde!

At tage vare på hjernen og sindets sundhed må derfor være højeste prioritet. Dette kræver dog, at der kigges på mere end blot den øverste etage. For kroppen er en helhed, hvor alt påvirker hinanden.

Sygdom i hjernen og sindet

Sygdom i hjernen kan udtrykke sig på måder, som synes mere udfordrende end andre sygdomme. For det forandrer ikke nødvendigvis blot indre vitale fysiske funktioner såsom vejrtrækningen, temperaturen og hormonbalancen.

Sygdom kan også ændre på personligheden, evnen til at huske og udtrykke sig samt måden at anskue og være i livet på. Forandringer i hjernen kan på den måde komme til at gennemsyre alt i den enkeltes liv, men ligeså påvirke mennesker tæt på i en højere grad end mange andre sygdomme. 

Mental sygdom har i mange år været tabubelagt og underprioriteret. Muligvis fordi, at der ikke er nogle specifikke blodprøver eller scanninger, som definitivt kan stille en diagnose. Det handler i stedet om mere subjektive beskrivelser af det indre liv hos det enkelte individ og observationer gjort af andre mennesker.

Samtidig lever vi i en tid, hvor tingene helst skal være målbare og synlige, for at vi tror på dem. Derfor har psykiske ubalancer haft svære vilkår. For hvordan måler man, at livssynet er blevet mørkere, at følelsen af uoverskuelighed har bosat sig i hjertet og konstant pumpes ud til hver eneste celle i kroppen eller at angsten har inviteret op til en tæt tango og nu hindrer mange almindelig dagligdags aktiviteter.

For individet selv mærkes det stærkt og destruktivt, men udefra kan det initielt måske ikke engang anes. Mennesket ser intakt ud på overfladen, men nedenunder er bølgegangen som et ubønhørligt mareridt.

Foruden dette har spørgsmålet om ”egen-skyld” fejlagtigt fyldt langt mere i denne kategori af sygdomme. Det har tilført et element af skam og ”jeg skal også bare tage mig sammen, det er mig der er svag og gal på den” eller noget helt tredje, hvilket absolut ikke virker fordrende på, at sindet kan genfinde balancen.

Mennesket som en computer

I min optik har der været for lidt fokus på, at den fysiske hjerne og sindet dels er uløseligt forbundet og ikke mindst er koblet op til sundheden i resten af kroppen. Godt nok har hjernen en kongestatus og indtager som det eneste organ en kroneplacering i hovedet, men det er ikke adskilt fra det øvrige indre miljø. Kroppen er en helhed. På godt og ondt.

Måske du kan bruge sammenligningen med en computer. Kroppen og hjernen er hardwaren, og softwaren er dit sind indeholdende din grundlæggende programmering som menneske. Din unikhed.

Hardwaren kan du fysisk se og holde i hånden – præcis som med din fysiske krop og hjernen. Softwaren er til gengæld noget mere uhåndgribelig og ikke mindst usynlig for øjet. Det er noget, som du sætter ind i hardwaren, og herigennem får det form og sætter sit aftryk i verden. Hardwaren og softwaren er en symbiose, og den ene vil ikke give mening uden den anden.

Ved udfordringer i den mentale sundhed alias i softwaren tyes der ofte til primært at kigge på det kognitive. Altså programmeringen. For måske skyldes ubalancen, at hele systemet trænger til en opdatering i form af nye overbevisninger, som bringer et liv levet mere fra hjertet og værdierne end fortidens skygger.

Eller måske der er kommet en virus i systemet, som konstant bringer opmærksomheden hen på bekymringer om fremtiden, der sandsynligvis slet ikke vil manifestere sig i virkeligheden. Eller noget helt tredje.

Uanset er det sjældent nok kun at kigge på softwaren. I stedet skal der, som ved alle andre fejlmeldinger, kigges på hele computeren. Både softwaren og hardwaren.  

De tre kasser

I min måde at arbejde med sundhed på, kigger jeg grundlæggende efter 3 forskellige former for påvirkninger, som kan skabe ubalancer og sygdom i både kroppen og sindet. De kategoriseres som hhv. fysisk, kemisk og emotionel påvirkning.

Tilgangen er beskrevet lidt kasseagtig her for at øge forståelsen. I virkeligheden overlapper faktorerne meget, og en ubalance i én søjle vil ofte med tiden have en dominoeffekt ind i de andre. Nogle gange kan det derfor være svært at finde ud af, om hønen eller ægget kom først.

I det følgende vil jeg ud fra denne tilgang beskrive hvordan forandringer i kroppen kan bidrage til mentale udfordringer. Der sættes fokus på de første to faktorer, da den emotionelle faktor allerede er adresseret i det gængse behandlingstilbud.

Fysisk påvirkning

Ved disse påvirkninger rammes computerens hardware. Måske noget bliver trykket, presset, bulet eller slået en flig af. Årsager kan f.eks. være hovedtraumer såsom slag mod hovedet, kraniefrakturer, hjernerystelser og piskesmæld. Fælles for alle disse er, at følgerne kan være langvarige.

Fysiske forandringer særligt ved kraniekanten og i nakken kan ligeledes betyde et anderledes tryk på nervus vagus og nervus phrenicus. N. vagus sørger for transport af information via nerverne mellem bla. hjernen, hjertet, lungerne og store dele af fordøjelsen. N. phrenicus sørger for aflevering af beskeder til mellemgulvsmusklen diaphragma, og har stor betydning for åndedrættet. Lidt mere indirekte kommer afklemningen af disse nerver til at påvirke hjernen gennem bla. en højere aktivering af det sympatiske nervesystem.

Gigtforandringer i halsrygsøjlens led kan på samme måde trykke på iltførende blodkar ved bestemte hovedbevægelser og skabe kortvarige udfald i hjernen. Svær åreforkalkning i halspulsårerne kan mere kronisk give anledning til et dårligere flow af blod og dermed vitale faktorer såsom ilt og glucose til hjernen.

For nogle læger tiden alle sår i hardwaren, men for andre er en form for manuel behandling nødvendig for at bedre tilstanden. Særligt ved de førstnævnte årsager kan anbefales kraniosakralterapi, myorefleksbehandling, posturologi, osteopati eller andet.

Biokemisk påvirkning

Alt hvad du indtager er i princippet med til at gøre din hjerne ældre eller yngre hvert sekund. Her nævnes blot nogle hyppige syndere, når der kigges på mental sundhed.

En fordøjelse i udu skaber et sind i uro. Dels findes en to-sporet motorvej mellem hjernen og fordøjelsen. Via denne forbindelse kommunikeres der 10 gange flere informationer fra tarmen til hjernen end omvendt. Ubalancer i tarmens mikrobiom kan ad denne vej sætte sit aftryk i sindet. I tarmen dannes tillige 90 % af kroppens serotonin og herfra transporteres det op i hjernen, hvor effekten på humøret finder sted. En såkaldt utæt tarm bidrager i kroppen til øget inflammation, som påvirker ikke blot de omkringliggende organer men også hjernen.

Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som i høj grad påvirker hjernen. Dette foregår ad flere veje herunder ved ændring af neurotransmittere såsom dopamin, serotonin og glutamat. Et langvarigt alkoholindtag påvirker typisk de fleste signalstoffer i en negativ retning, og resultatet bliver adfærdsændringer med depression, angst, nedsat hukommelse, rast- og/eller søvnløshed.

Andre vigtige elementer, som kan påvirke hjernen og den mentale sundhed negativt, er euforisende stoffer, hash, tungmetaller og tillige nogle typer af medicin.

Mikronæringsmangler kan give sig udslag i psykiske eller neurologiske symptomer. Herunder er særligt B-vitaminer vigtige for hjernen. Eksempelvis indgår B6-vitaminet i dannelsen af flere vigtige signalmolekyler såsom GABA, serotonin, melatonin og dopamin, mens B12 er essentiel i dannelsen af celler og fedtsyrer og ikke mindst for korttidshukommelsen.

Hjernen er stjernen. Men med denne gave følger en sundhedsmæssig opgave livet igennem. For uden dette fokus kan mistes selve glæden, meningen med livet og den glimtvise lykke.