Nyheder

Hjernen har et blødt punkt for babyer

6. marts 2008

Ny forskning viser, at hjernen reagerer anderledes, når vi ser et babyansigt end et voksent portræt.

Runde hoveder, store, lavtliggende øjne og andre nuttede ansigtstræk får os til at reagere anderledes på babyer end på mennesker med større livserfaring.Tidligere har bl.a. Darwin og den østrigske adfærdsforsker og nobelprismodtager Konrad Lorenz fastslået, at spædbørn med deres karakteristiske udseende kalder på omsorg fra voksne mennesker. Nu er det for første gang nogensinde ved hjælp af en særlig hjernescanner lykkedes en dansk forsker at finde det sted i hjernen, hvor reaktionen sker.»Man har i lang tid vidst, at der er noget helt specielt ved babyer, som får voksne til at tage sig af dem, hvilket er af afgørende betydning for artens overlevelse. Men man har ikke tidligere undersøgt, hvad der sker inden i folks hoveder,« fastslår hjerneforsker Morten L. Kringelbach, forsker ved Oxford University og professor ved Aarhus Universitet.Hurtigere aktivitetHan har sammen med Alan Stein ledet et forskningsprojekt under TrygFondens Research Group. Her fik en gruppe testpersoner scannet hjernen, mens de i korte glimt så en række fotos af spædbørn og voksne.»Når der var tale om et babyansigt, så vi aktivitet i den forreste del af hjernen allerede 130 millisekunder efter, at billedet blev vist. Til gengæld var der ingen reaktion i den del af hjernen, når billedet viste en voksen,« fortæller Morten L. Kringelbach.Han forklarer, at det muligvis er der, lige over næsen og ca. fire cm. inde bag panden, at forældreinstinktet gemmer sig.Da den del af hjernen også kan være forbundet med depression, aner han en sammenhæng mellem reaktionen på babyansigter og fødselsdepression, som rammer ca. 15 pct. af de nybagte mødre og 3 pct. af fædrene.»Næste skridt bliver at undersøge, om forældre med fødselsdepression viser et anderledes reaktionsmønster,« siger han og tilføjer, at den viden kan være med til at opklare, hvorfor fødselsdepression også rammer fædre. Derefter håber Morten L. Kringelbach, at forskningsresultatet i fremtiden vil kunne bruges til at opdage fødselsdepressioner tidligere, så man hurtigere kan sætte ind med behandling.Ikke så enkeltMen så enkel er virkeligheden ikke, advarer Poul Videbech, professor i psykiatri, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og ledende overlæge ved Center for Psykiatrisk Forskning. Han var for et par år siden med til at lave verdens største scanningsundersøgelse af depression og har i sit mangeårige arbejde med fødselsdepressioner bl.a. foretaget en undersøgelse af 6.000 mødre, som havde født på Skejby Sygehus.»Det, der er galt i hjernen ved en depression, er meget forskelligt fra person til person. Selv om det ville have været dejligt, så er der ikke noget entydigt billede af, hvordan tingene hænger sammen,« fastslår han. Poul Videbech påpeger, at fødselsdepressioner kan spænde fra lette, men ubehagelige tilstande til svære tilfælde, hvor moderen vil slå sig selv og barnet ihjel.Derfor kalder han det naivt at tro, at man kan diagnosticere en fødselsdepression ved hjælp af scanning.Han understreger, at reaktionsundersøgelsen er interessant, men at han ikke er overrasket over resultatet.Sociale signaler»Vi ved fra tidligere undersøgelser, at dette område i hjernen både hænger sammen med belønning og forståelse for sociale signaler,« fortæller han og tilføjer, at voksnes reaktion på et babyansigt må være noget af det allermest grundlæggende, som er programmeret ind i os.»Hvis ikke vi reagerede på det, var vi uddøde som slægt for tusinder af år siden,« siger han.Poul Videbech mener derfor, at det ville have været langt mere mærkeligt, hvis Morten L. Kringelbachs forskning ikke havde vist reaktioner i den forreste del af hjernen. Kilde: Jyllands-Posten

Forrige artikelMusik kan hjælpe efter slagtilfælde

Næste artikelGénfund giver nyt håb for skaldede