Forside Hjernen har evnen til at holde sig frisk
Nyheder

Hjernen har evnen til at holde sig frisk

Redaktionen
4. marts 2010

Rigtig mange af os – uanset sundhed – vil opleve nedsatte kognitive evner med alderen. Men sådan behøver det ikke være. Vi har fundet nogle hjernetips.

Selvom du måske har oplevet hukommelsen svigte i ny og næ eller forvirringen brede sig, så er der ingen grund til at give alderen skylden. Rigtig mange ældre rammes af demenssygdomme, men der er intet, der tyder på, at vores hjerner er beregnet til at bryde ned med alderen.
Professor og ph.d. Michael Merzenich fra University of California i San Francisco maner den gængse opfattelse til jorden om, at hjernen modnes tidligt og bliver fast og uplastisk som en computer.
– Vi forstår nu, at hjernen hele tiden trækker nye forbindelser i sig selv i takt med nye erfaringer.

Hjernen kan trænes

Han bakkes op af Neurolog David Perlmutter, der er forfatter til ’Better Brain Book’.
– Ikke alene kan vi danne nye ledningsnet mellem andre hjerneceller, vi kan også få nye til at vokse frem. Vi har tidligere troet, at man fik et endeligt antal hjerneceller, og at det var for nedadgående med alderen. Men i virkeligheden bevarer den menneskelige hjerne evnen til at skabe nye hjerneceller i hele vores levetid.
Faktisk viser forskning, at vi både kan bevare og endda forbedre vores kognitive evner, hvis vi giver hjernen i sund livsstil, som indeholder:

Udfordringer for hjernen

Du skal jævnligt udfordre din hjerne.
– Din hjerne vil gerne have oplysninger, der er nye og komplekse, siger Paul D. Nussbaum, ph.d., klinisk neuropsykolog og professor i neurokirurgi ved University of Pittsburgh School of Medicine.
Kryds og tværs er fint, men hvis du er vant til at lave dem, har du allerede udviklet de hjerneforbindelser, som der her kræves. I stedet opfordrer Nussbaum til, at vi laver noget, vi er dårlige til – f.eks. kan vi lære at spille et nyt instrument, spille nye spil el. lign.

Hjernen skal have konditionstræning

Dyreforsøg har vist, at konditionstræning får neuroner til at fungere bedre og fremmer væksten af hjerneceller. Samtidig tyder det på, at neuroner også bliver mere modstandsdygtige over for skade, når du træner.
Raske voksne kan ikke blot forbedre opmærksomheden og hukommelsen, men også vende aldersrelaterede kognitive problemer, viser forskning om træning.
– Det er muligt, at hjernen mere effektivt får brændstof, når motionen forbedrer blodtrykket og stofskiftet, giver Laura Baker, ph.d. og hjerneforsker med University of Washington School of Medicine som mulig forklaring.
Hun offentliggjorde i januar resultaterne af de første kliniske forsøg med konditionstræning til mennesker diagnosticeret med præ-Alzheimers. De forsøgspersoner, der brugte 45 til 60 minutter om dagen på et løbebånd eller motionscykel fire gange om ugen i seks måneder, blev bedre og hurtigere til test på ord og multitasking.
Stræk- og balanceøvelser havde ikke samme effekt, men et andet forsøg har vist at styrketræning også kan styrke hjernen. De, der ikke strække sig og balance øvelser i stedet så ingen fordel. Blandt 155 ældre kvinder i British Columbia var dem, der løftede vægte én eller to gange om ugen, op til 12 procent bedre i til at træffe beslutninger, konfliktløse, huske og multitaske i forhold til kontrolgruppen efter et år.

Hjernen kan lide frugt og grønt

Antioxidanterne, som er til stede i farverige grøntsager og mørke frugter, kan forhindre de frie radikaler i at skade hjernen og aktivere de gener, der beskytter mod inflammation. Betændelsestilstande har vist sig at øge risikoen for demens.
En undersøgelse af 193 voksne fra 45 til 102 år viste i august 2009, at personer som dagligt indtager 400 gram eller mere frugt og grønt klarer sig bedre i kognitive tests, end dem, der spiste mindre en 100 gram dagligt – uanset alder. Så spis endelig de seks om dagen for hovedets skyld.

Olie til hjernen

Den måske mest undersøgte fedtsyre – DHA – er en omega-3 fedtsyre, som findes i fede fisk, alger og selvfølgelig modermælk. DHA menes at fremme produktionen af hjerneceller og støtter neuronerne.
485 raske voksne blev undersøgt i 2009 – og de, der tog 900 mg DHA om dagen i seks måneder lavede væsentligt færre fejl i huskeopgaver end ved undersøgelsens start. Spis derfor fisk jævnligt og suppler evt. med 300-800 mg om dagen.

Meditation for hjernen

Stress øger produktionen af kortisol, et hormon, der er særligt skadeligt for den kognitive funktion. Vi ved, at kronisk angst ofte giver problemer med hukommelsen.
Du kan sænke produktionen af kortisol ved at meditere. I en mindre undersøgelse, som neuroforskere ved UCLA School of Medicine lavede i 2009, scannede man hjernen hos 22 mennesker, der havde praktiseret meditation i længere til, og 22 andre, som ikke mediterede. De ’mediterende’ hjerner havde en væsentligt større grå materie i hjernens hukommelsescenter end kontrolgruppen

Hovedet skal have hvile

Ligeledes kan mangel på søvn også føre til øget kortisol. Søvnen har også andre helsefremmende egenskaber – bl.a. mener man, at hjernen hjælper dig med at få dagens oplevelser på plads under søvnen. Så få gerne mindst otte timer om natten.
Kilde: Deliciouslivingmag.com
(Opettet den 4. marts 2010)

Forrige artikelEr du i æbleform?

Næste artikelDemens og Alzheimers – når åndsevnerne svigter