Vores hjerte pumper dagen igennem året rundt. Men der er skjulte farer for dette vores vigtigste organ og hovedbestyrer af blodkredsløbet – forhold vi let overser, når vi taler hjertesundhed. Og så skal især kvinder være mere bevidste om, hvad deres – og ikke mandens – symptomer på hjerteproblemer kan være.
Hjertet er et lille organ på størrelse med en knytnæve lokaliseret i vores brystkasse. En hårdtarbejdende pumpe koblet til et dynamisk rørsystem. Denne enhed sikrer døgnet rundt, at kroppen er velforsynet med blod, ilt og næringsstoffer i hver eneste celle.
Allerede i syvende fosteruge, lang tid inden hjernen er udviklet, kan man se vores fantastiske hjerte banke på livet løs. Styringen sker primært fra hjertets eget nervesystem. Det er ret unikt.
Samtidig er hjertet et organ, som langt de fleste mennesker har en relation og en følelsesmæssig tilknytning til på en helt anden måde end mange øvrige organer. Vi har vendinger i vores dagligdagssprog, der illustrerer dette så fint, såsom ”det gør ondt helt ind i hjertet”, ”du har knust mit hjerte” eller det modsatte ”følg dit hjerte og du bliver glad”. Sådan snakker vi sjældent om vores milt eller mavesæk.
Hjertet tillægges (måske ubevidst) funktioner, som langt overstiger, hvad man i den klassiske vestlige videnskab kan forklare rent anatomisk og fysiologisk. Alligevel er vi ikke i tvivl om, at der nok er en snert af sandhed i det. Altså, at der grundlæggende er en kobling mellem et fysisk organ og tanker/følelser, eller sagt på en anden måde: At der er en kobling mellem vores krop og sind.
Som læge oplever jeg, at hjertesyge mennesker ofte har et ekstra lag bekymringer. Måske fordi hjertet på mange måder opleves så essentielt for os mennesker.
Der eksisterer tre oversete, efter min mening, men vigtige årsager til hjertekarsygdom – søvn, psykisk sundhed og tungmetaller, som er undervurderede medspillere til udvikling af hjertekarsygdom.
I mange år har der – med rette – været fokus på diabetes, et højt kolesteroltal, forhøjet blodtryk og overvægt som årsag til hjertekarsygdom. Tilstande med det tilfælles, at livsstilen hele vejen rundt har stor betydning for udviklingen. I den forbindelse har særligt kost, bevægelse og rygning været i rampelyset.
I det følgende forklares, hvordan de tre oversete faktorer: søvn, psykisk sundhed og tungmetaller, mere præcist påvirker hjertekarsundheden.
I det etablerede lægesystem er søvn på mærkværdig vis en underprioriteret faktor ift. hjertesygdom. Dette på trods af, at adskillige studier påpeger netop denne sammenhæng.
Både søvnens kvantitet og kvalitet kan kobles direkte til sundheden i vores hjertekarsystem.
Et forskningsstudie fremhæver sammenhængen mellem søvn og udvikling af åreforkalkning. I studiet fik 3.974 mennesker i en uge registeret deres søvnmønster, samt foretaget en ultralydsundersøgelse til bedømmelse af blodårernes sundhed. De mennesker, som sov mindre end seks timer om natten, var næsten 30 pct. mere tilbøjelige til at have de tidlige tegn på åreforkalkning end dem, som sov otte timer pr. nat.
Studiet siger ikke direkte noget om, hvorfor søvnforstyrrelser skaber forstadier til hjertekarsygdom. De følgende studier tager os et spadestik dybere i denne forståelse.
I et amerikansk studie blev 30 unge og raske forsøgsdeltagere udsat for søvnmangel. Deltagerne blev i fem dage sat til kun at sove seks timer pr. nat. Her kan det nævnes, at søvnbehov er individuelt, men at vi mennesker gennemsnitlig har brug for 7-8,5 timers søvn. De fem dage med lettere søvnmangel resulterede hos deltagerne i mere inflammation i kroppen (altså betændelse, som ikke skyldes mikroorganismer) og et dårligere immunrespons.
Tankevækkende i øvrigt, at kun fem dage med en-to timers mindre søvn hos unge og raske mennesker kan give anledning til målbare ændringer.
Både immunrespons og inflammation har betydning for udviklingen af åreforkalkning. Inflammation kan kort fortalt ses som den gnist, der tænder åreforkalkningsbålet.
Søvnens påvirkning af immunresponset, er yderligere undersøgt på mus. Forsøg viser, at længerevarende dårlig søvnkvalitet giver anledning til en ændret signalering fra hjernen til knoglemarven, hvorved produktionen af enkelte typer af hvide blodlegemer øges. Disse cirkulerer rundt i blodbanen, og medvirker til dannelsen af plak i årenes væg. Åreforkalkningen er med andre ord i gang.
Pas på dit hjerte og undgå hjerteproblemer ved at prioritere og arbejde med din søvn.
Vores psykiske sundhed med tanker og de tilknyttede følelser har stor betydning for det fysiske helbred. Ikke mindst når vi snakker om hjertet. Ekstrem sorg kan lamme hjertet, så man i sidste ende dør. Det kaldes for ”broken heart syndrom”. En svær depression fordobler risikoen for hjertekarsygdom. Omvendt er man i højere risiko for at få en depression efter et hjerteanfald. Krop og sind hører sammen og påvirker hinanden gensidigt.
Mindre ekstreme (end et bristet hjerte) tanker og følelser, som fastholdes over en længere periode, kan ligeledes få betydning for hjertekarsundheden.
I et studie fremhæves sammenhængen mellem den enkeltes tanker om sig selv og dødeligheden. Forskerne fandt, at de mennesker, som tror, at de er mindre fysisk aktive end deres medmennesker, har 71 pct. højere dødelighed end dem, der tror, at de er meget fysiske aktive. Dette er uafhængigt af, hvor aktive de er i virkeligheden.
Tankerne omkring at være aktiv, og ikke mindst sin egen præstation ift. andre, har større indflydelse på helbredet, end det at være aktiv. Mind over matter, som de kalder det.
Ovenstående studie illustrerer, at det får fysiske konsekvenser, når vi konstant dømmer og nedvurderer os selv. Kroppen har nemlig kun et alarmsystem, som den kan igangsætte ved en trussel mod vores helbred. Kroppen er ligeglad med, om truslen er en tiger, mobning fra en kollega eller fra os selv, der med vores egne tanker skaber selvhad.
Kroppen opfatter en trussel, reagerer på den og igangsætter et fysisk stressrespons medførende bl.a. en inflammatorisk respons, samt et højere blodtryk og puls. Over længere tid bidrager dette til udvikling af hjertekarsygdom og hjerteproblemer.
Andre undersøgelser har vist, at akut og voldsom oplevelse af vrede, angst, tristhed, sorg og stress øger risikoen for at udvikle en blodprop i hjertet. I et svensk studie fandt man, at risikoen for at få en blodprop i hjertet var højest juleaften af alle højtider. Forfatterne tillægger delvist dette de mange følelser, som kan være i spil denne aften. Interessant.
Her vil jeg gerne pointere, at alle følelser er ligeværdige. Ingen skal udelukkes fra vores følelsesregister. Negative følelser yder samme formål, som de mere positive, nemlig at lave en hensigtsmæssig korrektion af vores adfærd. Dette gennem ændring af tanke og/eller bevægelse. Problemet sundhedsmæssigt med negative følelser opstår udelukkende, når følelserne er for overdrevne enten i tid eller styrke.
Tanker skaber følelser. Ved at arbejde med vores tanker, har vi indflydelse på følelserne og dermed vores helbred. Flere undersøgelser bekræfter, at et positivt mindset beskytter mod hjertekarsygdom. Eksempelvis et stort amerikansk studie, hvor 70.000 kvinder blev fulgt i 10 år. De kvinder, som scorede højest på optimisme-scoren, havde en signifikant lavere risiko for at dø af hjerteanfald og slagtilfælde.
Pas på dit hjerte ved at øve dig i taknemmelighed hver dag.
Tungmetaller og hjertekarsygdom vies ikke meget fokus i det etablerede sundhedssystem. Desværre. Ikke mindst, fordi der efterhånden er evidens for sammenhængen. Samtidig kan man selvfølgelig diskutere, om der overhovedet er tests, som ordentligt og sikkert kan vise omfanget af den kroniske tungmetalforgiftning.
Tungmetaller er grundstoffer med en høj vægtfylde. Kendetegnende for stofferne er, at enkelte er nødvendige for organismen i små mængder, mens de alle udøver en giftig virkning i højere koncentrationer.
De tungmetaller, som potentielt kan medvirke til udvikling af hjertekarsygdom og hjerteproblemer, er bly, arsen, kobber og cadmium. Måden, de typisk påvirker kroppen på, er via en øget inflammation, et øget blodtryk og/eller gør skade på celler i blodkarvæggen. Alle har de hver deres unikke virkemåde. Alle har de potentiale til at skabe umådelig ravage i vores krops indre økosystem, og ikke kun hjertekar-mæssigt.
Lad os gå dybere i et af tungmetallerne. Bly. Det er et tungmetal, som vi tidligere i høj grad har fået ind i kroppen gennem luftforurening fra blyholdig benzin. I dag får vi det stadig via luft- og vandforurening, men også via bl.a. kosmetik, gammel maling, keramikglasur og rørforbindelser. I kroppen finder vi kun 1 pct. af blyet i blodet, 9 pct. findes i organer, mens hele 90 pct. er deponeret i vores knogler. Bly frigives konstant, men langsomt fra knoglerne til blodet i takt med knoglernes vedvarende ombygningsproces. Frigivelsen medvirker til vedligeholdelse af symptomer på den kroniske blyforgiftning.
I et amerikansk studie ses på sammenhængen mellem blodværdier for bly og risikoen for at dø af hjertekarsygdom. 14.000 personer indgik i studiet, og konklusionen var entydig: Bly øger risikoen for at dø af hjertekarsygdom, og selv den mindste forekomst af bly i kroppen kan være skadelig!
Tungmetaller er vi nødt til at få på dagsordenen. Både set i et miljø- og helbredsperspektiv. Indtil det mere etablerede system får øjnene op for dette, må vi passe på os selv ved at mindske indtaget af de forskellige tungmetaller. Første step er at sætte sig ind i, hvor tungmetallerne kommer fra.
Pas på dit hjerte ved at være opmærksom på kilder til tungmetaller i dit nærmiljø.
Vi kvinder er beriget med et hormonsystem, der i høj grad beskytter os mod hjertekarsygdom indtil overgangsalderen. Herefter lider vi samme skæbne som mændene rent risikomæssigt.
Flere undersøgelser peger på, at kvinder generelt er for lang tid om at blive diagnosticeret med hjertesygdom sammenlignet med mænd. Dette gælder både for det akutte hjerteanfald og mere kroniske hjertekarsygdomme.
Et klassisk hjerteanfald beskrives i lærebøgerne med udtalte trykkende brystsmerter eventuelt ledsaget af udstråling til venstre arm og halsen, koldsved og alment ubehag. Sådan ser vi det typisk hos mænd, ikke mindst karikeret på film.
Kvinder kan præsentere sig atypisk primært karakteriseret ved manglende eller svage symptomer i klassisk forstand. I stedet kan der være åndenød, en stram fornemmelse omkring brystkassen, smerter i mellemgulvet eller udstrålende til ryggen, kvalme og/eller træthed. Diagnosticeringen af hjerteanfaldet kan derfor trække ud hos kvinder, fordi det kan ligne så meget andet.
Når vi snakker behandling af hjertekarsygdom er det endvidere tankevækkende, at stort set alle videnskabelige undersøgelser primært har inkluderet midaldrende mænd og et fåtal af kvinder. Hvorvidt kvinder har samme effekt af de forskellige behandlinger er måske ikke tilstrækkeligt undersøgt.
Alt dette har betydning for prognosen, hvorfor der bør arbejdes mod bedre oplysning af både patienter og sundhedspersonale.
Kvinders hjerter har ret til ligestilling rent sundhedsmæssigt.
Med disse ord om de oversete i hjertebranchen er kun tilbage at sige: Vær tro mod dit hjerte. Gør dette ved at tage de rigtige valg såvel fysisk som psykisk. Du kan starte med at få din søvn, snakke pænt til dig selv og øve taknemmelighed, så er du på rette hjerte-vej.
Naturlis nye læge-skribent er uddannet speciallæge i almen medicin, akupunktør og heilpraktiker.
Du kan læse mere om hendes klinik og virke på Naturlaegen.com og forhåbentligt får du også mange gode timer fremover i selskab med hendes pen her i Naturli.
Mød hende også på brevkassesiderne bagerst i magasinet.
Kilder:
”How broken sleep promotes cardiovascular disease” Alan R. Tall, Nature news and views 13.02.19
“Effects of recovery sleep after one work week of mild sleep restriction on interleukin-6 and cortisol secretion and daytime sleepiness and performance” Slobodanka Pejovic et al, Physiology, DOI:10.1152/ajpendo.00301.2013 “Optimism and Cause-Specific Mortality: A Prospective Cohort Study” Eric S. Kim Kaitlin et al, American Journal of Epidemiology, Volume 185, Issue 1, 1 January 2017, Pages 21–29
“Perceived physical activity and mortality: Evidence from three nationally representative U.S. samples.” Zahrt OH et al. Health Psychol. 2017 Nov;36(11):1017-1025.
“Christmas, national holidays, sport events, and time factors as triggers of acute myocardial infarction: SWEDEHEART observational study 1998-2013” Moman A Mohammad et al, BMJ 2018;363:k4811
“Environmental toxic metal contaminants and risk of cardiovascular disease: systematic review and meta-analysis” Rajiv Chowdhury et al. BMJ 2018;362:k3310
Julie Corliss, Harvard heart letter 5.4.19
Forrige artikelFettucine med sprøde svampe i hvidvinssovs
Næste artikelKvinde: Få styr på det hormonelle cirkus!