Høflig OG ærlig? Emma Gad og Girafsprog viser vejen

Vi vokser op med dem – de faste høflighedsfraser: ”Ja, tak”, ”God morgen” og hånden frem, når vi siger goddag. De får hverdagen til at glide, men hvornår bliver det en spændetrøje eller et skalkeskjul for, hvordan vi i virkeligheden har det? Og hvordan kan vi være høflige og ærlige på samme tid?

Emma Gad bliver ofte fremstillet som lidt for gammeldags, og mange af datidens skikke med høflighedsvisitter og brev-korrespondance har uden tvivl tabt pusten i disse digitale tider. Vi bruger de sociale medier, når vi vil tjekke op på hinanden, vise omtanke osv. Men Emma Gad havde alligevel fat i den lange ende, når det handler om det, vi i dag kan kalde ”almindelig omgangstone” og ”ordentlighed”.

I sin bog ”Takt og Tone – Om Omgang med Mennesker” fra 1918 lægger hun især vægt på værdigheden i vores opførsel med to sidestillede anvisninger: ”vær ikke snobbet” OG ”vær ikke underdanig”. Det handler om at opføre sig korrekt, uden hverken at føle sig mere eller mindre værd end andre. Ofte bliver Emma Gad forbundet med ”regelrytteri”, men jeg oplever hende som både konstruktiv og kærlig: Bag høflighedens facade var målet at skabe gode relationer og udvise ægte omsorg for andre mennesker.

Læs også: Stress: Har du styr på dit psykiske immunforsvar

Især de sidste 30 år har vi oplevet et hav af guidebøger om at opnå både selvværd og holdbare relationer: at turde stå ved os selv – uden at overskride andres grænser. En af de moderne metoder, som rummer eviggyldige principper på højde med fru Gads, er Marshall B. Rosenbergs ”girafsprog”  ikke-voldelig kommunikation. Vi ser nærmere på, hvordan disse to tilgange kan inspirere os til både at tage hensyn til andre og faktisk vise, hvem vi er og hvad vi mener.

Hvad har du med hjemmefra?

Emma Gads bemærkninger om at være ordentlige over for hinanden er nærmest rørende. Eksempelvis beskriver hun tonen i hjemmet, som ikke handler om de fysiske rammer men den stemning og kærlighed, der er her: ”en Følelse, som er noget af det mest dybtgående i Menneskers Hjerter ganske uafhængig af de ydre Kår”.

Trods hendes selvsagt forældede billede af kønsrollerne, har hun fat i nogle essentielle ting omkring det, vi ville kalde empati eller en kærlig opdragelse: ”Den Lykke, man formår at sprede om sig ved at give Kærligheden til sine Nærmeste et Udtryk, den kommer tifold tilbage. Man skal ikke være bange for at give en Haandsrækning, for at hjælpe dem, man lever sammen med.”

Emma Gad taler om at være generøse over for hinanden – hjælpsomme og hensyntagende.

Læs også: Dine tarmbakterier kan gøre dig deprimeret

Det grænseløse menneske

I forhold til omgangsformer har de nye ’lettilgængelige’ medier og kommunikationsformer vist sig at have en bagside. Der tales om ”shaming” – udskamning, ”stalking” – forfølgelse og ”voksenmobning”.

Det er, som om de uendelige muligheder for kontakt har skabt en grænseløshed i vores opførsel. Det har sjældent konsekvenser, da du kan forblive ’anonym’, når du giver los for dine tilbøjeligheder og glemmer alt om god omgangstone.

Emma Gad siger: ”Forsvar altid fraværende Venner, som i Deres Påhør bliver angrebet og kritiseret i en Selskabskreds… Tavshed fra Deres side er ikke nok.”

Kort sagt: Vi skal holde os for gode til at sladre, og at se passivt til er heller ikke i orden. Verden er blevet større, og sandsynligheden for at vi møder dem, vi ”shamer”, henne hos den lokale købmand eller i forsamlingshuset, er ikke nær så stor, som for 100 år siden, hvor vi ofte boede på samme egn hele livet. Det at føle sig forpligtede overfor hinanden er blevet noget, der ofte er forbeholdt vores allernærmeste – ikke landsbyen, sognet eller foreningen.

Læs også: Tænker du dig tyk? Dine tanker kan skabe din form

Tidens tendenser

Der er ingen tvivl om, at tiden er bestemmende for de uskrevne regler, vi lever efter – og jo mere specifikke de er, desto hurtigere vil de glide ud og blive erstattet af nye tendenser. Emma Gad var bevidst om, at hendes bog ”Takt og tone” var et produkt af sin tid: ”Eet er sikkert. Den Læser, som vil fornøje sig mest over disse Forskrifter, er Den, der om et Par Hundrede År finder denne Bog på en støvet Hylde i et Bibliotek. Han vil med Fryd kaste sig over den og studere alle disse Skikke, der vil forekomme ham lige så snurrige som de, der til vor Moro beherskede Menneskene i længst tilbagelagte Århundreder” [”moro” – morskab].

Til gengæld må vi sige, at hendes grundlæggende betragtninger er skarpe, ligefrem snedige, når det handler om, hvorvidt det kan betale sig at opføre sig pænt. Om høfligheden skriver hun: ”…Høflighed er så noget nær det stærkeste Våben, man kan have i Hænde. Jo mere Uhøflighed man møder hos en Modpart, jo stærkere står man, når man selv er fuldt ud høflig”.

Med andre ord: Når du holder din sti ren, falder du heller ikke selv så let.

Læs også: Både grøn og klimavenlig keto-kur

Høfligheds-strategi

Hvis vi forfølger Emmas ”høfligheds-strategi” i dag, slår det os, hvor godt hun stadig rammer plet. Når vi ønsker, at gøre karriere (selvom chefer er svære at regne med), have et godt forhold til svigerfamilien (selvom de virkelig kan være anstrengende) eller gøre et godt indtryk i en ny omgangskreds, så kan høfligheden altid betale sig. Det ved vi instinktivt. Vi forsøger at passe ind og udmærke os ’på den fede måde’, altså hverken ”snobbet” eller ”underdanig” ifølge fru Gad.

Men hvor langt kan vi holde denne høflighed, uden reelt at lyve for os selv og andre? Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke underminerer os selv med alt for megen høflighed og alt for lidt ærlighed?

Smid masken

I dine velmenende forsøg på at holde på formerne, tage hensyn og tale pænt, risikerer du, at denne adfærd bliver en regulær maske, du tager på til lejligheden. Måske uden at du helt mener det.

Hvordan undgår du at ende i en spændetrøje af pæn opførsel i de relationer, hvor du faktisk ikke helt har vist, hvem du selv er? Med mindre du på ingenmåde er afhængig af de andres meninger om dig, så er du NØDT til også at være ærlig omkring din egen person, dine holdninger og behov. Det nytter ikke, at du har haft en ”super-date”, en ”fantastisk” jobsamtale eller et ”mega-positivt” salgsmøde, hvis du ikke er i stand til at levere netop det, du har ’lovet’. Du kan ligeså godt smide masken fra start, den falder alligevel før eller siden.

Det værdige menneske

Men hvordan tør vi være ærlige, når vi har en masse på spil? Spørgsmålet er, hvad du reelt har på spil. Er dit mål at blive ved med at behage den kæreste, chef eller ven, der kun kan lide dig eller bakker dig op, når du ikke helt viser, hvem du er?

I Emma Gads ånd handler det om, at være et værdigt menneske: Stå ved dig selv, uden hverken at under- eller oversælge dig selv. Når vi skaber eller vil bevare relationer, handler det om at give noget af os selv, og blive ved med det. Derfor skal du ikke nødvendigvis fortælle hele din livshistorie, give altdu har, eller lægge alle krav frem ved det første møde. Giv plads til at modtageren kan fordøje det, du kommer med.

Giv noget af dig selv, men i doser! Når du afstemmer din ærlighed og høflighed, din åbenhed og din hensyntagen, giver du nemlig plads til modparten, så vedkommende kan komme på banen. På den måde vil du ofte få vigtig viden forærende, så du ikke kommer til at træde modparten over tæerne.

De ømme punkter

Ind i mellem sker det alligevel – at du med dine udtalelser eller ordvalg kommer til at støde en anden person. Det kan være, at den anden har nogle ømme punkter, som han/hun faktisk selv har brug for at arbejde med? Men det kan lige så vel være, at du ikke lige fik tænkt dig om og var lidt for hård, hurtig eller generaliserende i din formulering.

Det kan være forfærdeligt fristende at sætte en trumf på, når du gerne vil understrege en pointe og lyde lidt ’smart i en fart’. Hvad enten du er på de sociale medier, arbejder sammen på kontoret eller skal fremlægge noget skriftligt eller mundtligt, så overvej, hvem du taler til. Og ikke mindst hvem der måske læser/lytter med. Kan du forsvare dine formuleringer til enhver tid? Kan du se dig i spejlet, hvis nogen fortæller, at du har såret dem dybt? Eller er du parat til at blive mødt af samme tone, selv blive hængt ud eller få at vide, at du virker usaglig og ikke har belæg for dine påstande… ? Er du bevidst om, hvordan din adfærd og udtalelser kan opfattes af andre? Ikke bare for deres skyld, men også for din egen.

Giv giraffen en ny chance

Fra 80’erne er der blevet talt en del om ”ikke-voldelig kommunikation” eller ”girafsprog” – sandsynligvis som et produkt af Den kolde krigs uro, hvor den svære balancekunst i at fremstå pålidelig og respektfuld blev selve forudsætningen for en tryg verden. Det at have både et stort hjerte og et godt overblik, ligesom giraffen, blev billedet på fredelig sameksistens.

Girafsproget er indbegrebet af en høflig og hensyntagende omgangsform, sådan som Emma Gad beskriver den tilbage i 1920’erne. Det er en ”empatisk” form for kommunikation, hvor du viser, hvad du har behov for og hvem du er, og lytter så neutralt som muligt til modparten.

Det handler om saglighed sat på form: At holde sig til emnet, og blive på egen banehalvdel. Parterne lægger kortene på bordet, i stedet for at gætte eller fortolke. Begge holder sig inden for en ramme, så man ikke overskrider modpartens grænser. Dette sæt regler kan vi bruge direkte i dag, når vi vil lære at kommunikere mere høfligt og samtidig ærligt. Hver tid har sin ”Emma Gad”, og det vil forhåbentlig altid kunne betale sig at gå sig selv og sine egne omgangsformer efter i sømmene. Buldrer du frem med kritik og krav, får du nok opmærksomhed en tid, men det kan give et gevaldigt bagslag.

Hvis du vil forstås og reelt respekteres, så betaler det sig at tænke lidt over takten og tonen, inden du fortæller, hvad du har på hjerte. Også i dag.

 

Referencer: Emma Gad: ”Takt og tone – Hvordan vi omgås” (opr. 1918) Aksel Sandemose: ”En flygtning krydser dit spor (opr. 1933 på norsk) Marshall B. Rosenberg: ”Ikke-voldelig kommunikation – Girafsprog” (opr. 1999 på engelsk) Online-værktøj i ikke-voldelig kommunikation: http://www.nvccommunicator.com/ (på engelsk) Birgitte Sally: ”Personlig kommunikation – 6 trin til god dialog på arbejdspladsen” (opr. 2012)