Hold igen med kokosfedt

Ofte fremhæves kokosfedt som “sundere mættet fedt” i forhold til mælkefedtet. Men kokosfedt er ikke sundt og hører til den type fedt vi især skal spare på.

Kokosfedts fedtsyresammensætning I kokosfedt er mere end 90% af fedtsyrerne mættede. Kokosfedt indeholder store mængder af laurinsyre og myristinsyre, som begge er fedtsyrer der hæver kolesterolet i blodet. Desuden indeholder kokosfedt nogle såkaldte mellemkædede fedtsyrer, som også har vist sig at have en kolesterolhævende virkning. Det betyder, at kokosfedt har nogenlunde samme virkning som smør på blodets kolesterol, hvilket ikke er gunstigt.

Brug planteolier og ikke kokosfedt til at stege i Det er en udbredt opfattelse, at kokosfedt på lige fod med fx smør er godt at stege i fordi det tåler opvarmning, uden at der dannes skadelige kemiske forbindelser. Og at umættede planteolier ikke er gode at stege i fordi de ikke tåler opvarmning, uden at der dannes skadelige kemiske forbindelser. Det er rigtigt, at der dannes mange potentielt sundhedsskadelige stoffer ved opvarmning af vegetabilske olier, og jo flere polyumættede fedtsyrer, der er i olien, jo hurtigere sker nedbrydningen. Men ved almindelig køkkenmæssig tilberedning sker nedbrydningen imidlertid så forholdsvis langsomt, at det ikke har sundhedsmæssig betydning. Dette gælder stegning og i endnu højere grad bagning, hvor fedtet ligger beskyttet i dejen. Man kan roligt bruge vegetabilske olier med højt indhold af polyu- mættede fedtsyrer. Men man skal alligevel passe på, at olien ikke bliver for varm for der sker nogle omdannelser i olierne der bl.a. kan påvirke smagen og kvaliteten og desuden er det ikke sundt at branke maden.