Hvorfor bliver vi oftere syge af forkølelse og influenza i vinterhalvåret? Vira eksisterer jo hele året rundt. Forskere har fundet svaret.
Hvorfor bliver vi oftere syge af forkølelse og influenza i vinterhalvåret? Vira eksisterer jo hele året rundt. Forskere har fundet svaret.
“Tag en trøje på, ellers bliver du forkølet” er en ret almindelig sætning til teenageren, der vil forlade hjemmet i sommertøj på en vinterdag. Men vi ved jo egentlig godt, at selv den mest snusfornuftige påklædning ikke kan fjerne risikoen for forkølelse, influenza eller corona. Men hvorfor florerer disse vira så i stor stil, når det bliver koldt?
Er det fordi, vi svækker immunforsvaret, når vi klæder os for let på og fryser? Er det fordi vi er mere inde i varmen med andre mennesker? Nej, årsagen er egentlig endnu mere indlysende.
Forskerne kalder det et videnskabeligt gennembrud. De har nemlig fundet selve den biologiske årsag til, at vi får flere luftvejssygdomme om vinteren. Det viser sig, at den kolde luft i sig selv skader immunreaktionen i næsen.
– Dette er første gang, at vi har en biologisk, molekylær forklaring på en faktor af vores medfødte immunrespons, der ser ud til at være begrænset af koldere temperaturer, sige Dr. Zara Patel, professor i hoved- og halskirurgi ved Stanford University School of Medicine i Californien.
Forskerne konkluderer, at en temperaturreduktion inde i næsen på så lidt som fem grader Celsius fjerner næsten 50 pct. af de milliarder af virus- og bakteriebekæmpende celler i næseborene, der skal bekæmpe udefrakommende vira.
– Kold luft er forbundet med øget virusinfektion, fordi du stort set har mistet halvdelen af din immunitet bare ved det lille temperaturfald, sagde Dr. Benjamin Bleier fra Massachusetts Eye and Ear og lektor ved Harvard Medical Skole i Boston.
En respiratorisk virus eller bakterier invaderer næsen, som er de luftbårne bakteriers hovedvej ind i kroppen. Straks opdager forsiden af næsen truslen, i god tid før næseryggen er opmærksom på den ubudne gæst.
På det tidspunkt begynder celler straks at skabe milliarder af simple kopier af sig selv. De kaldes ekstracellulære vesikler eller EV’er.
– EV’er kan ikke dele sig, som celler kan, men de er som små miniversioner af celler, der er specielt designet til at gå hen og dræbe disse vira. EV’er fungerer som lokkefugle, så nu, når du inhalerer en virus, klæber virussen til disse lokkefugle i stedet for at klæbe til cellerne, siger Benjamin Bleier til CNN.com.
Men når temperaturen falder bare fem grader i din næse, har du pludselig en hel del færre af dem til at gøre arbejdet.
Det gælder altså om at holde næsen varm eller styrke immunforsvaret, så der er tilstrækkeligt med dem. Da næsesokker ikke er så udbredte, er et mundbind alternativ, når næsen skal beskyttes mod den værste kulde. Du kan dog også vælge at fodre dit immunforsvar med alt det gode. Dermed vil selv en kraftig reduktion af de virabekæmpende celler ikke ødelægger dine muligheder for at nedkæmpe indtrængende vira.
Kilde: CNN.com
Forrige artikelDetox – en vej til klar hud med sund, smuk glød
Næste artikelInternational ‘tag trappen-dagen’! Den lille ændring, der kan forlænge dit liv