Børn, der får en skefuld boghvedhonning inden sengetid, hoster mindre end børn, der får hostesaft.
Hvis dit barn hoster, kan det bedre betale sig at finde honningen frem fra køkkenskabet, end at gå på apoteket efter hostesaft, viser et amerikansk studie. Børn, der fik en lille skefuld boghvedehonning inden sengetid, hostede mindre og sov bedre, end de børn, der fik dextromethorphan eller ingenting. Faktisk var der ikke nogen nævneværdig effekt af hostemedicinen i forhold til de børn, der ikke blev behandlet. Nogle børn blev lettere hyperaktive105 børn i alderen 2-18 år, med infektion i de øvre luftveje, deltog i forsøgene. Honningen virkede signifikant bedst, men gjorde i få tilfælde børnene lettere hyperaktive. I nogle kulturer er honning længe blevet brugt mod hoste og betragtes sikkert til børn over 1 år. Den gavnlige effekt kan skyldes honningens veldokumenterede anti-bakterielle effekt og virkning som antioxidant. Undersøgelsen er gengivet i Archives of Pediatrics and Adolescent Medicine. Kilde: Politiken
Forrige artikelUnge piger spiser for mange piller
Næste artikelFor lidt og for meget søvn forkorter livet