Honning bliver tit opfattet som flydende sukker. Det er naturligvis ikke helt forkert, men honning har en del dokumenterede og udokumenterede egenskaber, som sukker ikke har. Vi gennemgår nogle af dem.
Det kan være en god idé at have honning i skabet, men det skal ikke være den billigste nede fra supermarkedet. Det skal være upasteuriseret honning direkte fra bistadet, hvis du forventer andre egenskaber end den sødende effekt i madlavning, bagværk og på brødet. Upasteuriseret honning kan til gengæld bruges til mangt og meget.
Honningen menes at have en antibakteriel egenskab, der gør den fortrinlig på sår. Smør honningen på såret og læg en bandage omkring eller sæt et plaster på, så har du både hjælp mod bakterierne og en hinde, der beskytter den nye hud, der dannes. Årsagen til honningens antibakterielle virkning menes bl.a. at ligge i den lave ph-værdi, der får bugt med de fleste skadelige bakterier. En anden forklaring kan ligge i honnings osmolaritet – altså forholdet mellem vand- og sukkerindholdet – der får honningen til at opsuge væske fra såret og dermed tvinge bakterierne væk fra det væv, de skulle nedbryde.
– Honning skaber et fugtigt og helende miljø, der forebygger bakteriedannelse, selv ved meget inficerede sår. Det er effektivt til at gøre sår sterile uden de bivirkninger, vi ser ved antibiotika. Og det er tilmed effektivt mod resistente bakterier, siger Dr. Peter Molan, der har forsket i honning på University of Waikato, New Zealand.
En undersøgelse fra Nigeria viser endda, at upasteuriseret honning kan hele sår, hvor moderne, antibakterielle midler må give op.
Det menes også, at visse typer honning virker mod helicobacter pylori-bakterien, der er en stor plage for mange mennesker med mavesår. Denne teori er dog ikke bevist endnu, og det er en særlig honning fra New Zealand, der menes at kunne gøre en forskel. Men hvis du lider af mavesår er det måske alligvel værd at prøve: Tag et stykke brød med en skefuld upasteuriseret honning morgen og aften og mærk, om det har en effekt.
Det er en udbredt misforståelse blandt ungersvende, at de kan få alkoholpromillen ned ved at løbe rundt om huset, kaste koldt vand i hovedet eller drikke stærk kaffe. Men der er også nogen, der mener, at upasteuriseret honning kan hjælpe promillen ned. Det kan dog ikke anbefales at blive afprøvet for at forsvare bilkørsel efter en våd aften, men måske kan du hurtigere få det lidt bedre, dagen derpå, hvis du spiser upasteuriseret honning. Det er det høje indhold af fructose, der kan give dig et boost, når hovedet føles tungere end resten af kroppen. Honning består nemlig af de to sukkertyper, fructose og glukose, der ikke behøver igennem fordøjelsen, før de bliver optaget i blodbanen. Almindeligt sukker skal først spaltes i fordøjelsen, før det har en virkning, men honning kan i højere grad gå direkte i blodet.
Honning kan også hjælpe dig, hvis du døjer med snue og røde øjne i sommermånederne. Du skal blot få fat i noget lokalt produceret, upasteuriseret honning og spise en skefuld ved hvert måltid. Den metode bruger John Heinermann, der er ekspert i medicinsk antropologi og forfatter til bogen “Heinerman’s Encyclopedia of Healing Herbs and Spices”. Han lider nermlig også af høfeber i svær grad.
– Selvom honningen aldrig har kureret min høfeber helt, kan jeg bevidne, at mine problemer med våde øjne og rindende næse er reduceret med mindst 80 pct, siger John Heinermann.
Biavlere har ofte bløde hænder i sommersæsonen, og honningen har da også en blødgørende effekt. Vask dit ansigt i varmt vand, så porrerne åbner sig, gnid honningen ind i huden og vask den ud. Afslut med koldt vand. Det får huden til at udstøde de døde hudceller.
Upasteuriseret honning er fyldt med en lang række mineraler, såsom thiamin, riboflavin, niacin, kalium, kalcium, kobber, jern, magnesium og natrium. Det er naturligvis i meget små mængder, så du skal nok ikke se honning som en vigtig kilde til dit mineralbehov. Det meste går tabt ved pasteuriseringen, så hvis du vil have et sødemiddel med bare en smule sundt indhold, skal du besøge en biavler. Det er trods alt noget bedre end hvidt, raffineret sukker, der absolut ikke indeholder nogen gavnlige ingredienser.
Kilde: Motherearthnews.com