Hormoner fungerer bedst i harmoni og balance

Hormoner påvirker næsten alle funktioner i kroppen. De har betydning for dit liv, din følelse af overskud, dit mentale overskud, dit humør, din søvn, dit immunforsvar, din aldring og en lang række andre kropslige processer, der er væsentlige for dit velbefindende.

Hormoner har indflydelse på vores liv lige fra fødslen, og der er ingen tvivl om, at hormoner fungerer bedst i balance. Kuk i hormonsystemet kan ramme os alle – mænd og kvinder – og i alle aldre.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvilke faktorer, der potentielt kan skabe hormonel ubalance.

Ordet hormon stammer fra græsk og betyder stimulerende eller handlingsvækkende, og det er præcis, hvad hormoners funktion er. Hormoner tjener som budbringere, og de produceres og anvendes grundlæggende for at hjælpe kroppens indre biokemi med at opretholde balancen ved at sende signaler og stimuli rundt til celler, organer og systemer.

Hormonelle signaler kan affødes af både udefra som indefra kommende stimuli. En følelse kan således også afføde en hormonel reaktion.

De vigtige hormoner dannes konstant i kirtler og væv ud fra kroppens behov, og ud fra hvilke næringsstoffer, der er til rådighed. De fleste hormoner dannes på baggrund af gode fedtstoffer, proteiner og kulhydrater, men hormoner har også brug for tilstrækkelige mængder vitaminer, mineraler og andre mikronæringsstoffer for at kunne virke optimalt.

Såvel dannelsen af hormoner samt deres evne til at signalere er derfor som udgangspunkt helt afhængig af, at der er en tilstrækkelig variation af kvalitetsråvarer til rådighed i kroppen.

Stress er tidens svøbe, og alt for mange danskere føler sig pressede i dagligdagen. Stress udløser en øget mængde adrenalin og kortisol, der i mindre mængder er livsvigtige hormoner. Bliver udskillelsen af stresshormoner derimod for kraftig og for langvarig, så kan stresshormonerne dræne os for vitale næringsstoffer og ælde os før tid.

Kortisol er vores langtids-stresshormon, og det er et særdeles kraftigt virkende signalstof. Er du kronisk stresset, så vil binyrerne, hvor kortisol dannes, ofte være konstant udfordrede, og store mængder kortisol i blodet kan skabe hormonel ubalance. Hormoner spiller sammen, og ubalance i bare et enkelt hormon kan skabe ballade i hele hormonsystemet.

Høje kortisolniveauer giver dig som regel en følelse af overskud og energi, og hormonet samarbejder tæt med insulin og blodsukker, ligesom dannelsen af kortisol blandt andet er afhængig af tilstrækkelige mængder C-vitamin.

Når vi er stressede, så sker det derfor ofte, at vi – for at kunne køre videre på den bølge af energi og overskud, som høje mængder kortisol giver os – øger vores indtag af stimulanser som eksempelvis koffein fra kaffe og grøn te samt af sukker og alkohol. Det er ikke optimalt, og kan i princippet forværre situationen, øge den hormonelle ubalance og føre til udbrændthed.

Det, kroppen derimod har behov for i stressede situationer, er afbalancerede, sunde måltider, et stabilt blodsukker, bevægelse og en god nattesøvn.

Der sættes i dag større og større fokus på betydningen af vagus-nerven i forbindelse med stress. Den tiende hjernenerve, som vagusnerven også hedder, kan nemlig have særlig stor indflydelse på din håndtering og oplevelse af stress.

Vagusnerven styrer det parasympatiske nervesystem, der er den del af nervesystemet, der sørger for at du kan finde ro, slappe af og have overskud. Klemmes eller irriteres vagusnerven – og det sker let – kan det således føre til en øget stressrespons.

Det er også vagusnerven, der kontrollerer din fordøjelse, og en velfungerende vagusnerve er derfor ret afgørende for dit almene velbefindende og for hormonel balance.

En fri og velfungerende vagusnerve er i stand til at hjælpe dig til at modvirke blandt andet uro og stress, ligesom den sikrer en velfungerende fordøjelse. Det gør den ved blandt andet at stimulere udskillelsen af de enzymer og hormoner, der modvirker stress – eksempelvis acetylcholin, prolactin, vasopressin, og oxytocin. Vagusnerven kan således være en effektiv nøgle til stresshåndtering.

Du kan påvirke vagusnerven positivt ved at meditere, trække vejret dybt eller ved særlige nakkeøvelser. Vagusnerven kan også fysisk frisættes af en dygtig osteopat eller kranio-sakral terapeut, og stimulation kan således virkelig hjælpe og styrke dig til bedre balance.

Stofskiftehormonerne dannes i skjoldbruskkirtlen, og de påvirker blandt meget andet kroppens processer, når det gælder forbrænding og energi.

Flere og flere kvinder oplever ubalance i stofskiftehormonerne, der ved mangel betyder, at kroppen ofte kører på nedsat blus med træthed, manglende energi, hårtab og kuldskærhed til følge. Modsat betyder for store mængder stofskiftehormon i blodet ofte, at du kører i et ekstra højt gear med rastløshed, uro og hyperaktivitet til følge.

Ubalance i stofskiftehormonerne kan være affødt af reaktioner på noget, du spiser, af ubalance, øget inflammation i kroppens væv eller mangel på vigtige næringsstoffer. Stofskiftehormonerne hænger også uløseligt sammen med niveauerne af stresshormon og responsen på stress.

Jod er et væsentligt mineral med særlig betydning for stofskiftehormonerne.

Skjoldbruskkirtlen, der sidder som en sommerfugleformet kirtel på forsiden af halsen, skal bruge jod for overhovedet at kunne fungere. Jod indgår nemlig i dannelsen af hormoner i skjoldbruskkirtlen og er afgørende for en række biokemiske reaktioner, der har betydning for vores dannelse af energi samt for vedligeholdelsen af kroppens celler og væv.

Vi får blandt andet jod igennem fisk, skaldyr, æg, mel og grønsager, men indholdet af jod i vores fødevarer er faldet i takt med blandt andet intensiveringen af landbrugets dyrkningsmetoder.

Opvarmning af fødevarerne sænker ligeledes indholdet af jod – helt op til 50-60 pct. Jod har igennem de seneste mange år været tilsat vores salt, men alligevel skønnes det, at jodmangel er mere udbredt i dag end tidligere.

Jodmangel kan få alvorlige konsekvenser for din og dine børns sundhed og indre biokemi. Mangel kan blandt andet påvirke dit stofskifte, din energi, dit mentale overskud som intelligens og hukommelse, din hørelse samt din vægt. Særligt børn er sårbare overfor mangel på jod, og tilstrækkeligt høje niveauer er afgørende for optimal fysisk og psykisk vækst.

Mangel på jod overses ofte, men forekomsten af mennesker, der mangler jod, er stigende. Visse undersøgelser indikerer, at vort nutidige høje indtag af GMO-soja og forarbejdet, konventionel hvede muligvis kan forstyrre optagelsen af jod fra maden. Det skønnes ligeledes, at cirka 80 pct. af alle med lavt stofskifte, lider af jodmangel.

Symptomerne på jodmangel er stor træthed, svaghed og eventuelt hårtab, tør hud, kuldskærhed, uregelmæssige menstruationer og vægtøgning. Heldigvis kan du let rette op på en eventuel jodmangel ved at spise flere jodholdige fødevarer som økologisk tang, fisk, æg eller Acido-yoghurt. Du kan også gøre, som jeg gør: Supplere din gode mad med to økologiske tangtabletter hver dag. Jeg tager dem sammen med min gode food state-multivitaminpille hver morgen.

Alt for mange konventionelle fødevarer, tøjprodukter og andre ting, vi dagligt omgiver os med eller pakker vores mad ind i, indeholder hormonforstyrrende stoffer og pesticidrester. Påvirkninger fra disse stoffer kan skade vores børn og fostres sundhed, i særlig grad deres hormonsystem og hjerner. De kan også skade os voksne.

Et forsøg viste, at børn af mødre, der havde et højt indhold af sprøjterester i urinen, havde lavere kognitive og motoriske evner, sammenlignet med børn af mødre med lavt indhold af pesticidrester i urinen. Nogle af børnene havde fysiske ændringer i hjernen, der medfører nedsat funktionsevne, og der er blevet målt forringelser i intelligens på mellem tre og fem procent i tests.

En anden måling har vist, at 99 pct. af undersøgte danske børn havde rester af et eller flere nedbrydningsprodukter af stoffet organofosfat i urinen.

Professor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet forstår ikke, at de danske myndigheder tillader brugen af disse uprøvede pesticider og sprøjtegifte og kalder det grotesk, at disse skadelige giftstoffer får lov at være på markedet, så de ender i vores mad og drikkevand.

Først efter mange års forskning, og når skaden ER sket, kan de forbydes, og så har firmaerne allerede lanceret et nyt middel. “Det er en ond cyklus”, udtaler han.

Der findes kun en måde, hvorpå du kan undgå påvirkninger fra hormonforstyrrende stoffer og pesticidrester: Køb økologisk!

 

---

 

Fem gode råd til stabil hormonbalance

1. Spis blodsukkerstabiliserende. Tre sunde, velafbalancerede måltider dagligt, der alle indeholder såvel sunde fedtstoffer, gode proteiner og grønne kulhydrater.

2. Undgå et højt indtag af sukker, hvidt, raffineret hvedemel, der blandt andet findes i brød, pasta, kiks, kager, færdigretter med meget mere. Læs varedeklarationen, før du køber.

3. Vær kvalitetsbevidst i dine valg af råvarer og prioriter økologiske råvarer, så du undgår unødig påvirkning fra potentielt hormonforstyrrende pesticidrester med mere fra maden.

4. Modvirk stress med afstressende tiltag som meditation, mindfullness, gåture eller cykelture i naturen eller andre former for bevægelse eller for dig afstressende tiltag. Vær også opmærksom på ikke at indtage for mange stimulanser som eksempelvis kaffe, grøn te eller alkohol. Suppler eventuelt med et højkvalitetstilskud af vitaminer og mineraler.

5. Prioriter en god nattesøvn i fuldstændigt mørke. Du kan læse mere om en god nattesøvn på www.naturli.dk og www.madforlivet.com.