Nyheder

Hormoner øger risiko for kræft

27. juni 2022

To forskellige undersøgelser bekræfter, at det øger risikoen for brystkræft at indtage hormoner i overgangsalderen.

Risikoen for at blive ramt af brystkræft er større for kvinder, der tager hormoner for at lette overgangsalderen. Hormonerne har tidligere været i fokus for at øge risikoen for brystkræft, og det bekræfter en amerikansk og engelsk undersøgelse nu, skriver AP. I 2002 advarede amerikanske forskere mod hormonbehandling. Millioner af kvinder stoppede derfor med at tage pillerne, og allerede året efter var antallet af kvinder med brystkræft faldet. Fald over flere årPå tre år, fra 2001 til 2004, faldt antallet med ni procent, viser den amerikanske undersøgelse. »Nu har vi et betydeligt statistisk fald i brystkræft over tre år, og det er et klart bevis på, at der er tale om en trend«, siger Brenda Edwards, kræftforsker og medforfatter til den nye undersøgelse. I England bekræfter en lignende undersøgelse samme mønster. En million kvinder har deltaget i undersøgelsen, som viser, at kvinder, der har taget hormoner efter overgangsalderen, har 20 procent større sandsynlighed for at udvikle brystkræft, skriver lægetidsskriftet The Lancet. En million nye tilfældeDen bristiske undersøgelse viser desuden, at hormonpillernen øger risikoen for kræft i æggestokken. Denne form for kræft er dog relativ sjælden i forhold til brystkræft, der er en af de met hyppigt forekommende blandt kvinder. Alene i år forventer forskerne en million nye tilfælde af brystkræft på verdensplan.

Kilde: Politiken

Forrige artikelDet kniber med genoptræning

Næste artikelDræn i øret – virker det?