Hovedpine og migræne

Hovedpine er at af de almindeligste symptomer og kan have mange forskellige årsager. Da det altid er årsagen, man skal gå efter, er det vigtigt at få opklaret denne så vidt muligt.

Carsten Vagn-Hansen Læge, sundhedskonsulent 17-10-2008

Hovedpine

Det er en dårlig idé blot at tage et par hovedpinepiller og glemme alt om hovedpinen. Hvad man altid kan gøre, og ofte med stort held, er at drikke to glas vand, for væskemangel giver meget hyppigt hovedpine, ømme og stive muskler, forstoppelse samt mange andre plager.

Helse har udgivet en udmærket lille bog om hovedpine og migræne. Den hedder ”Få det bedre med Hovedpinen” og kan være en god hjælp til at finde ud af, hvilken type hovedpine, man har. Det vi imidlertid altid være det bedste at snakke med sin læge om det, og ved meget svær hovedpine bør man også undersøges af en neurolog og en øjenlæge. Det er heldigvis meget sjældent, at hovedpine skyldes en hjernesvulst.

Lettere hovedpine er ofte en reaktion på stress, for mange belastende problemer, for lidt søvn og for meget alkohol. Det sidste kan føre til væskemangel, der yderligere forværrer hovedpinen. Føler man sig presset og angrebet, vil man ofte gøre det samme som et pindsvin, nemlig synke sammen og spænde musklerne, ikke mindst i nakken og kæberne.

Herfra breder spændingerne sig til hovedets andre muskler med hovedpine til følge. Denne type hovedpine kaldes derfor spændingshovedpine og beskrives ofte, som om der er et jernbånd omkring hovedet. Spændinger i kæbemusklerne kan skyldes forkert tandstilling eller sammenbid. Det vil tandlægen let kunne se ved en undersøgelse.

Mennesker, der lider meget af hovedpine, snorker oftere end andre. Lidelsen søvn-apnø, der findes ved voldsom snorken med åndedrætsstop forud under søvnen, kan lige bag mange tilfælde af kronisk hovedpine (Kilde: Neurology 2003; 60: 1366-68). Se under søvnapnø.

Ved kronisk spændingshovedpine er hovedpinen altid tilstede, i modsætning til migrænen.

Hovedpinen er ofte dobbeltsidig, og der er ikke kvalme og opkastninger. En hyppig årsag til hovedpine af denne type er hyppig brug af hovedpinetabletter, noget som mange vænner sig til at tage næsten automatisk, når de har hovedpine. En anden kedelig bivirkning af denne måde at forsøge at løse problemer på, er at børnene lærer at gøre det samme. Kroppen tager også skade på anden måde, fx svækkes immunsystemet.

Stoffet 5-hydroxytryptofan – 5HTP – har ved flere undersøgelser vist sig at have en fremragende effekt på både migræne og spændingshovedpine, også forebyggende.

Man skal starte med 50 mg tre gange dagligt. Hvis der ikke er virkning efter to uger, kan man gå op på 100 mg tre gange dagligt. Kan ikke købes i butikkerne, man via Internettet. Fx på www.Nutrion-Trade.co.uk

Ved stressbetinget hovedpine kan der være god effekt af at med pegefingrene at massere nogle få dråber lavendelolie ind i tindingerne og musklerne i nakken. Lavendelolien gor gennem huden og sænker aktiviteten i det limbiske system, der er den del af hjernen, hvor stress produceres. Indånding af lavendelduft virker også beroligende og søvndyssende.

En blanding af bromelain (et enzym, der findes i ananas) og curcumin (findes i gurkemeje) kan undertrykke dannelsen af de smertefremmende prostatglandiner.

Jeg har fået følgende brev: ”Det kunne måske have interesse at høre, at jeg ved hjælp af kefirsvampen (på mælkebasis) har opnået at komme ud af mit hovedpineproblem og deraf følgende afhængighedsforhold til det smertestillende middel KODAMID.

Jeg har igennem mange år prøvet at slippe disse piller, men da hovedpinen blot vendte tilbage, i takt med at antallet af piller kom ned så var det ikke muligt. Hovedpinen var kronisk, men jeg har hele tiden opfattet smertens årsag, som ikke værende i hovedet men som et symptom.Derfor prøvede jeg altså at kombinere min aftrapning med kefirsvampen, med det resultat, efter 1½ måned var jeg fri for at indtage KODAMID”.

Er anden type hovedpine udelukket, er den bedste behandling af spændingshovedpine at lære at slappe af, fx ved undervisning hos en afspændingspædagog eller fysioterapeut. Akutryk, fx på punkter mellem øjenbryn og hårgrænse, kan få musklerne til at slappe af. Man må også forsøge at få styr på den stress og de psykiske belastninger, der udløser spændingerne. Ved at føre en hovedpinedagbog kan man efterhånden se, hvilke ting og situationer, der udløser hovedpinen.

Kiropraktisk behandling kan have en meget god effekt på hovedpine.

Det er vigtigt med en virkelig god og støttende hovedpude, og man må prøve sig frem. Man kan evt. prøve med hovedpuden Silvana Support, som i Krop& Fysiks test blev meget positivt vurderet som givende ”en glimrende støtte til nakken”. Man kan få lov at prøve flere størrelser, til man finder den helt rigtige. Tlf. 8654 0058 kan oplyse om, hvor man kan købe den. En dårlig hovedpude er en hyppig årsag til problemer med nakken.

Øvelser for nakken styrker musklerne og afspænder dem, mens en halskrave er døden for dem. Øvelser og de rigtige bevægelser i nakken smører og bringer næringsstoffer til brusken, og bruskskiverne bliver mere elastiske. Især hvis man samtidig tager enten glukosamin eller chondroitinsulfat og supplerer med MSM.

En god øvelse er at bøje hovedet ved langsomt at føre kæben ned til brystkassen og langsomt tilbage til normal stilling. Gentag ti gange. Før derefter hovedet langsomt fra højre til venstre side og tilbage til normal stilling. Gentag ti gange. Bøj så langsomt hovedet fra side til side og tilbage til normal position. Gentag ti gange. Man skal gøre øvelserne inden for det smertefri område og ikke være bange for knækkende eller knasende lyde. Sæt håndfladen mod den bageste del af hovedet og pres forsigtigt, mens du holder imod med hovedet. Tæl til ti imens. Hold så med håndfladen på panden, pres og hold igen med hovedet, mens du igen tæller til ti. Hold så højre hånds håndflade mod siden af hovedet og tryk imod, mens du holder imod med hovedet og tæller til ti. Gentag med venstre hånd på venstre side af hovedet. Gør disse øvelser en gang om dagen. Man kan også kigge bagud, først til den ene og så den anden side. Men lad være med at rulle rundt med hovedet, især bagover. Det kan skade meget.

Varme giver afslapning, så et godt, langvarigt varmt bad i et gammeldags badekar kan være en ren velsignelse. Tilsæt lidt olie til vandet. Så undgår man Avaskekonehud@. Man kan også vride et frottéhåndklæde op i så varmt vand som muligt og lægge det i en klump over de ømme nakke- og skuldermuskler. Det virker langt bedre end en varmepude, der ofte vil kunne give en brændende fornemmelse i huden, hvorved musklerne forkrampes yderligere.

Den varme pakning giver en dybere, mere behagelig varme og en bedre virkning.

Migræne

Den typiske migræne begynder almindeligvis med synsforstyrrelser, evt føleforstyrrelser, men kan komme uden varsel. Hovedpinen er oftest ensidig, og der kommer tit kvalme og opkastninger samt overfølsomhed for lys og lyd. Migræne kommer i anfald, der kan vare fra få timer og op til flere døgn.

Årsagen er sammentrækning og senere udvidelse af hjernens pulsårer samtidig med en slags betændelsesagtig reaktion i pulsårevæggene.

Mange kvinder er mere følsomme før og under menstruationen og får derfor lettere migræne i forbindelse med den. Det er derfor vigtigt at planlægge, så man ikke er så belastet de dage. Hormonsvingninger har også betydning, fx har nogen migræne ved ægløsningen, nogen pga. p-piller og nogen under menstruationen. Før og under menstruationen er der også en vis væskeophobning i kroppen, hvilket kan give hovedpine. Her kan lidt vanddrivende hjælpe.

Har man mistanke om, at en migræne kan have sammenhæng med hormonerne, vil det være en god idé at snakke med en gynækolog.

Nogen migræneramte har hjælp af at spise mindre salt (Headache, 1981; 21: 222-6). Salt binder væske i kroppen. Brug havsalt i stedet for almindeligt bordsalt (som er rent natrium klorid og desuden indeholder aluminium som anti-klumpningsmiddel).

Havsalt indeholder mange vigtige mineraler og sporstoffer. Især Himalayasalt.

Sult, faste, forsinkede måltider og for lidt mad kan udløse migræne hos nogen. Det samme gælder mangel på væske.

For lidt eller for meget søvn kan også udløse migræne.

Kroppens immunsystem kan reagere på mange forskellige slags fødemidler, og når dette sker, vil der udløses allergiske og andre reaktioner, fx migræne, hos særligt følsomme. Nogle fødemidler indeholder også stoffer, der direkte kan give migræne, fx stoffet tyramin, der fx findes i gammel ost.

De fødemidler, der hyppigst udløser migræne, er koffeinholdige ting, chokolade, mælk, lagret ost, youghurt og andre surmælksprodukter, nødder, røget kød, pølser, citrusfrugter, andre frugter som fx bananer, blommer, rosiner, figner og avocados, visse grønsager som fx bønner, løg og sauerkraut, visse former for brød, fx gærbrød og surdejsbrød.

Fisk, som ikke er helt friske, kan også indeholde tyramin i betydelige mængder.

Nogen kan have glæde af at tage et tilskud af vegetabilske enzymer til hvert måltid for bedre at fordøje maden og forhindre, at småstumper af føden optages i blodet gennem en utæt tarmslimhinde. Det vil nemlig medføre, at disse småstumper sammen med antistoffer danner immunkomplekser, der optages af hvide blodlegemer (ædeceller), som under processen kan udspy histamin, der fx kan give migræne, astma eller nældefeber. De vegetabilske enzymer hjælper ikke alene til en ordentlig nedbrydning af maden, men går også ind i blodet og opløser immunkomplekserne.

Det tredie krydderi (mononatriumglutamat, der ofte findes i kinesisk mad) og sødemidlet aspartam (Nutrasweet R). Alkohol, især i form af rødvin, champagne og mørke eller stærke drinks, kan også udløse migræne. Vodka er den form for alkohol, som hyppigst kan tåles af migrænikere.

En migræniker har i Migrænenyt skrevet, at der er to tunesiske rødvine, hun kan tåle, nemlig Chateau de Mornag-Mandagon (hvid etiket) og Noble de Mornag (gul etiket).

Det kunstige sødemiddel aspartam (NutraSweet R) kan udløse migræneanfald (Headache, 1988; 28: 10-3; N Engl J Med, 1988; 318: 1200-1). Aspartam findes efterhånden i næsten alle light-produkter og tilsættes også andre fødevarer for at give dem en sød smag.

Der er desuden mistanke om, at aspartam med tiden kan give kræft i hjernen.

Det kan anbefales at lave sig en migræne- og sundhedsdagbog, hvor man skriver op, hver gang der har været et migræneanfald med dato og tidspunkt, samt under hvilke omstændigheder det er kommet. Det kan fx være ved træthed, stress, overanstrengelse, søvnmangel, vejrforandringer etc., og man kan også notere alt, hvad man har spist eller drukket i timerne før anfaldet. Med tiden vil det klart fremgå, hvad man skal passe på og ikke kan tåle uden at få migræne. Det er en detektivopgave, men vil man lære sig selv godt at kende, er det en god idé.

Betændelse i maven med mavesårsbakterien Helicobacter pylori kan måske medføre migræne. I en undersøgelse fandtes 40% af migrænikerne at have infektion med Helicobacter pylori. Sværhedsgraden, varigheden og hyppigheden af migræneanfald blev klart nedsat hos de deltagere, hvor bakterien blev udryddet (Hepatogastroenterology, 1998; 45: 765-70).

Mangel på mineralet magnesium kan spille en rolle. Sammenlignet med raske har migræneramte et lavere indhold af magnesium i blodet og hjernen. En undersøgelse har vist, at omkring 600 milligram magnesium dagligt klart kunne sænke hyppigheden af migræne (Cephalalgia, 1996; 16: 257-63). En lavere dosis på kun 200 mg dagligt har vist sig at kunne nedsætte hyppigheden af migræne hos 80% af migræneramte (Headache, 1990; 30: 68).

Man skal altid tage ekstra B6-vitamin sammen med magnesium, fx 50 mg. Magnesium og B6 indtages bedst om aftenen.

Det har vist sig, at regelmæssig indtagelse af fiskeolie, fx Pikasol kapsler, i mange tilfælde kan forebygge migræne. Fiskeolien indeholder de essentielle fedtsyrer eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA), der undertrykker dannelsen af visse prostaglandiner, der fremmer betændelse og smerter. Dosis skal være rimeligt høj 6-8 gram koncentreret fiskeolie dagligt. (Am J Clin Nutr, 1985; 41: 874; Am J Clin Nutr, 1986; 43: 710).

Det samme gælder B-vitaminet folinsyre, der bla. har betydning for vækst, bloddannelse og nervesystemet. Folinsyre o,4 mg (400 mikrogram) kan fås i håndkøb. 1-2 dgl.

B-vitaminet B2 (riboflavin) i en dosis på 400 mg har vist sig at kunne nedsætte antallet af migræneanfald til det halve, selvom anfaldene, når de kommer, ikke er mindre kraftige eller kortere varende (Cephalalgia, 1994; 14: 3228-9). Andre studier bekræfter dette (Neurology, 1998; 50: 466-70; Cephalalgia, 1997; 17: 244).

Tager man et B-vitamin, skal man tage et blandet B-vitamin samtidig (B-complex). B3-vitamin er også nævnt som forebyggende mod migræne.

Stoffet 5-hydroxytryptofan – 5HTP – har ved flere undersøgelser vist sig at have en fremragende effekt på både migræne og spændingshovedpine, også forebyggende. Man skal starte med 50 mg tre gange dagligt. Hvis der ikke er virkning efter to uger, kan man gå op på 100 mg tre gange dagligt. Kan købes via Internettet. Fx på www.Nutrion-Trade.co.uk

Det er også vigtigt at spise regelmæssigt, da lavt blodsukker hos nogen kan sætte et migræneanfald igang.

Døgnrytmeforstyrrelser kan forekomme hos migræneramte, især produktionen af sighnalstoffet melatonin, der dannes i koglekirtlen i hjernen (corpus pineale) når det er mørkt. 3 eller 5 milligram melatonin en halv time før sengetid kan hjælpe (Headache, 1998; 38: 303-7). Man skal sørge for at sove i totalt mørke. Melatonin kan købes legalt over Internettet på www.pharmaviva.com

I et studie, hvor deltagerne tog 3 mg melatonin en halv time før sengetid, rapporterede alle en nedsat intensitet og varighed af hovedpinen, og et nedsat forbrug af smertestillende tabletter og migrænemedicin. Problemer med dannelsen af melatonin er hyppige ved klyngehovedpine (Hortons, se senere), migræne med eller uden aura og ved mentruationsmigræne og kronisk migræne. (Neurology, 2004; 63: 757). Er 3 mg ved sengetid ikke nok, kan man fordoble dosis til 6 mg.

Mildere migræne kan forebygges med tabletter af lægeplanten matrem, fx det registrerede naturlægemiddel Matremin R. Man kan også forsøge med Tanacin (Feverfew), en kapsel på 300 mg dgl. (Phytother Res, 1997; 11: 508-11). Der kan gå op til 4-6 uger, før man kan mærke virkningen.

Stoffet glukosamin, der mest benyttes mod slidgigt, da det kan opbygge brusk og virker smertestillende, har vist sig at kunne hjælpe nogen med migræne. Man må regne med, at der går op til 4-6 uger, før man se bedring af migrænen. Virkningen er afhængig af dosis. Man kan starte med 500 mg tre gange dagligt, og efter 4-6 uger eventuelt stige til det dobbelte. Virkningen af glukosamin skyldes formentlig en nedsættelse af en betændelsesagtig tilstand i nerverne, som ses ved migræne og Hortons hovedpine.

Mange har gode erfaringer med at bruge ingefær og kaffe med citron. Ingefær kan fx bruges pulveriseret, 1 teskefuld i en kop vand, eller som granulat, der kan bruges til thé. Kaffe kan drikkes med citronsaft fra en halv citron i en kop. Det skal virke næsten med det samme, hvis ikke anfaldet er for godt i gang.

Traditionel kinesisk akupunktur han forebygge mange forskellige slags hovedpine, også migræne. Sammenlignet med almindelig behandling med medicin har akupunktur det dobbelte antal helbredte (Am J Acupunct, 1999; 27: 27-30) Forbedringen blev også fastholde i længere tid, i et studie i op til tre år (Headache, 1995; 35: 471-4).

Zoneterapi har vist sig at have effekt på migræne hos otte ud af ti, der enten slap af med migrænen eller fik det bedre med den. Nogen kan standse et migræneanfald i opstarten ved hjælp af akupressur, tryk med fingeren mod et akupunkturpunkt, fx i svømmehuden mellem tommel- og pegefinger med den anden tommel og pegefinger i op til fem minutter. Man kan tydeligt mærke, om det er det rigtige sted, for der føles en skarp smerte på stedet.

Migræneramte har ofte nakkesmerter, ømme led i nakken og indskrænket bevægelighed af halshvirvelsøjlen. Mange migræneramte får det bedre ved kiropraktisk behandling (Australas Chir Osteop, 1997; 6: 85-91). Hovedpinens hyppighed og varighed, kvalme og overfølsomhed for lys blev bedret i et år efter to måneders kiropraktisk behandling (Australas Chir Osteop, 1999; 8: 61-5) Kiropraktisk behandling kan være lige så effektiv som behandling med medicin, med færre bivirkninger (J Manip Physiol Ther, 1998; 21: 511-8).

Virkningen af kiropraktisk behandling er bekræftet i en videnskabelig oversigt (The Cochrane Database of Systematic Reviews 2005 Issue 4).

Vejrtrækningen har betydning som forebyggende behandling mod migræne. Forsker fra Indien har undersøgt virkningen af yogisk åndedræt (med mellemgulvet) og afspænding og sammenlignet virkningen med lægemidlet propranolol. To ud af tre patienter i begge grupper fik det bedre, men et år efter afslutningen af seks måneders behandling havde 40% af dem, der havde fået propranolol, fået væsentligt flere og værre anfald. de, der havde lært at trække vejret med mellemgulvet og at slappe af, udviklede ikke mere migræne end ved afslutningen af undervisningen. Der var væsentligt flere bivirkninger ved brug af propranolol. ((Complementary Therapies in Medicine 13, 165-174).

En anden åndedrætsterapi er Buteyko terapi, hvor man også lærer at trække vejret rigtigt og ikke for meget (de fleste moderne mennesker trækker vejret oftere end de har brug for) hvorved man undgå at udlufte for meget af kultveilten (kuldioxiden) fra blodet. Er der for lidt kuldioxid i blodet, vil de muskler, som styres af det ubevidste nervesystem, trække sig for meget sammen, hvilket kan udløse astma, for højt blodtryk og sammentrækning af hjernens pulsårer. Hjernen vil så reagere imod dette ved at åbne for pulsårerne, og mennesker med tendens til migræne kan så få anfald. Læs mere om Buteyko terapi på www.dsgnet.dk

Mange med migræne melder også om god virkning af kranio-sakral terapi.

Homøopatisk behandling kan også hjælpe. Fx Spigelium, Gelsemium-Homaccord, Psorinoheel, Belledonna 9C, Lycopodium 1X eller 2X.

Ved behandling af selve anfaldet har det vist sig, at den billige kombination af 1 gram hurtigt virkende acetylsalicylsyre (fx som tygge- eller brusetabletter) og 10 milligram metoklopramid oftest virker lige så godt som det dyre sumatriptan (Imigran). Ved svære anfald kan det dog være nødvendigt med sumatriptan eller med er ergotaminpræparat, der findes enten som tabletter, stikpiller eller spray. Tabletter skal altid kombineres med metoklopramid, der sørger for, at mavesækken tømmer sig ned i tarmen, hvor medicinen jo skal optages fra for at virke.

Læge-migrænemidlet eletriptan (Relpax), der er i familie med Imigran, har vist sig at være bedre end dette. Det er også billigere end Imigran.

Hvis det heller ikke hjælper eller giver bivirkninger, kan man forsøge sig med tolfenamsyre (Clotam R) sammen med metoklopramid. Hos nogen virker gigtstikpillerne Voltaren R 100 mg også udmærket på migræne. En lille dosis af psykose-lægemidlet Nozinan, fx 2,5 eller 5 mg, kan virke hurtigt og godt, når man tager det ved optræk til migræne. Det bruges også i smertebehandling i øvrigt, men det er et stærkt middel, så man skal ikke tage for meget og ikke tage det hele tiden.

Al medicin har bivirkninger. Sumatriptan kan fx give forbigående svimmelhed, træthed, forbigående blodtryksstigning, lavt blodtryk og rytmeforstyrrelser i hjertet samt allergiske reaktioner. Er man overfølsom for sulfa, kan der komme en allergisk reaktion. Det må ikke bruges ved tendens til hjertekrampe, da der så er risiko for hjertesvigt, og det bør ikke bruges til ældre over 65 år, samt kun med forsigtighed ved epilepsi eller følger efter slagtilfælde. Det må heller ikke gives sammen med ergotamin, da begge stoffer trækker blodkarrene sammen. Ergotamin kan, foruden at påvirke kredsløbet, give kroniske problemer med maven, og acetylsalicylsyre og tolfenamsyre kan ved hyppig brug også give problemer med maven i form af sår og blødninger. Voltaren og andre såkaldte NSAID-stoffer kan også give mave- og tarmsår samt blødninger, dårlige nyrer, lever og hjerte samt påvirke andre af kroppens funktioner.

Triptanerne trækker blodkarrene sammen, når de under migræneanfaldet er udvidet. I den foregående aura-fase er blodkarrene stærkt sammentrukne, så man må aldrig tage triptaner, men man er i aura-fasen. Det kan medføre varige skader i hjernen.

Mange med migræne kan ved overforbrug af migrænemedicinen ende med at få mere migræne på grund af medicinen. Det er en ond cirkel, man kan komme ind i.

Der findes en række forebyggende medicinske midler mod migræne, fx en såkaldt betablokker (propranolol, timolol eller metoprolol), valproat (et epilepsimiddel) eller tolfenamsyre (Clotam R). Forebyggende medicin skal tages i 2-3 måneder, før man kan afgøre, om den hjælper. Også her skal man overveje, om værdien overstiger de mulige bivirkninger, og helst have forsøgt naturlige løsninger først.

En god bog om årsager til migræne og naturlige løsninger gennem måltider og livsstil er bogen ”Hovedpine” af Mia Damhus. Forlaget Hovedland.

Børn og migræne

Mange børn har anfald af migræne, der hos mindre børn godt kan vise sig ved smerter i maven i stedet for i hovedet. En ud af 25 skolebørn lider fx af migræne, og børn kan også få spændingshovedpine. For meget fjernsynskiggeri kan fx udløse. Ved hovedpine hos børn skal man altid tænke på, om der kan være psykiske eller sociale problemer, fx mobning, bag hovedpinen. Brusetabletter med paracetamol eller acetylsalicylsyre kan ofte klare hovedpine hos børn. Små børn må ikke få acetylsalicylsyre på grund af risikoen for at udvikle det farlige Reyes syndrom.

Også børn kan have glæde af at få tilskud af 400 mikrogram folinsyre dagligt samt få fiskeolie, for eksempel Eskimo 3, en barneskefuld dagligt.

Man kan også give børn glukosamin, for eksempel en halv tablet to gange dagligt.

Hortons hovedpine

Hortons hovedpine, også kaldet klyngehovedpine, er ret sjælden, men til gengæld den voldsomste hovedpine, der findes. Den rammer mænd 5-6 gange så hyppigt som kvinder og kommer normalt i anfald – klynger eller ”clusters” – af 20 minutter til to timers varighed 1-2 gange i døgnet i en periode. Der kan så gå måneder, før den næste periode kommer.

Smerterne sidder bag og omkring det ene øje og altid på samme side. Øjet løber i vand og bliver rødt, og næsen lukker til. Pupillen på det ramte øje kan også blive mindre. Smerterne bliver værre, når man ligger ned, og anfaldene kommer hyppigt om natten.

I nogle tilfælde kan man forveksle Hortons hovedpine med trigeminusneuralgi (ansigtsnervesmerter), men her er der ikke rødt øje, tåreflod og forandringer af pupillen.

Horton’s hovedpine er svær at behandle, og den bedste anfaldsmedicin er sumatriptan (Imigran R), som man selv kan sprøjte ind med en autoinjektor (højst to gange i døgnet).

Mange kan også have glæde af at indånde ren ilt, som man så skal have adgang til i hjemmet ved hjælp af en iltflaske. Morfin virker ikke mod Horton-anfald.

Zolmitriptan (Zomig R) i form af næsespray har vist sig at være effektivt ved anfald hos op mod to tredjedele af Hortonramte (Arch Neurol 2006; 63:).

Stoffet 5-hydroxytryptofan – 5HTP – har ved flere undersøgelser vist sig at have en fremragende effekt på både migræne og spændingshovedpine samt ved Horton’s hovedpine, også forebyggende.

Man skal starte med 50 mg tre gange dagligt. Hvis der ikke er virkning efter to uger, kan man gå op på 100 mg tre gange dagligt. Kan købes via Internettet. Fx på www.Nutrion-Trade.co.uk

I nogle tilfælde kan der være god, forebyggende virkning ved at tage det naturlige signalstof/hormon melatonin i en dosis fra 3mg til 12 mg ved sengetid.

En undersøgelse tyder på, at man ved at stimulere nerver i nakken på begge sider (nervus occipitalis) ved at indsætte ledninger (elektroder) ved nerverne og samtidig indoperere en nerve-pulsgenerator under huden nedenfor venstre nøgleben eller under huden på maven. Pulsgeneratoren var programmeret til at stimulere vedvarende, men patienten kunne tænde og slukke eller regulere den udefra ved hjælp af en fjernbetjening.

6 ud af 8 patienter havde gavn af teknikken, heraf to i betydelig grad og 4 i moderat grad, men tilstrækkelig til, at de kunne anbefale den til andre.(The Lancet. Vol 369, March 31, 2007: 1099-1106). Det er ellers svært at forebygge Horton’s hovedpine. Man anvender oftest lægemidlet verapamil.

Lithium, der er et lægemiddel, kan i relativt høj dosis klart nedsætte både sværhedsgraden og hyppigheden af Horton’s hovedpine. Et studie af virkningen på 19 mænd med Horton førte til meget hurtig forbedring hos otte, der fik en gennemsnitlig nedsættelse af deres symptomer på bare to uger. (Headache 1981; 21: 132-39). En anden gruppe forskere gav lithium til 14 Hortonramte. Hos fem forsvandt hovedpinen helt, fire fik klar forbedring, og hos fire var der ingen forandring.(Eur Neurol 1979; 18: 267-68).

Dosis er 1-2 kapsler af lithiumkarbonat tre gange dagligt. I den store dosis er der risiko for forgiftning, så der bør tages blodprøver til kontrol hver anden dag i begyndelsen. Der bør være under 1,0 mmol/l i blodserum.

Der kan være samspil med visse lægemidler, som kan øge risikoen for ophobning af lithium i blodet med forgiftning til følge (fx ACE-hæmmere, NSAID-stoffer (gigttabl.), metronidazol. Carbamazepin og visse calciumblokkere (diltiazem, verapamil) kan øge risikoen for giftvirkning på nerverne. Litium må ikke gives til mennesker med dårlige nyrer og dårligt hjerte samt med forstyrrelser i saltbalancen. Saltfattig kost kan også føre til forgiftning med lithium.

Forgiftningssymptomer kan være sløvhed, søvnighed, grov rysten, utydelig tale, usikker gang, småsammentrækninger i musklerne, evt. opkastning og diaré.

Risikoen for forgiftning med lithium kan nedsættes ved at tage en spiseskefuld hørfrøolie to gange dagligt, evt. kombineret hørfrøolie med kæmpenatlysolie i form af Livets Olie, samt 400 enheder E-vitamin dagligt. Er der opstået bivirkninger, kan man, til de er væk, tage en spiseskefuld hørfrøolie tre gange dagligt og 800 enheder E-vitamin. Ved bivirkninger SKAL der dog tages blodprøver for serum-lithium.

Klassisk kinesisk akupunktur kan også have en god virkning, for eksempel sammen med det homøopatiske præparat Chelidonium (Fra Synergon. Mezina, Esbjerg) (Kilde: Tidsskrift for den Norske Lægeforening nr. 22, 1998; 118: 3508, og nr 28, 1999; 119, p 4240).

En ny form for behandling, som kan give meget hurtige resultater, er tankefeltterapi. På amerikansk hedder den Emotional Freedom Technique, EFT, teknikken der frigør følelser. Den baserer sig på, at følelser er energi og påvirker ikke blot sindet og hjernen, men også resten af kroppen, hvortil energien spreder sig via meridianerne, som er kendt fra akupunktur og zoneterapi.

I 1980 opdagede psykoterapeuten, Dr. Roger Callahan, teknikken ved en tilfældighed. Han havde en patient med udtalt vandskræk i behandling, uden særligt held. Hun havde også anfald af hovedpine og mareridt i forbindelse med hendes vandfobi. En dag klagede patienten under behandlingen over mavesmerter, og da Dr. Callahan havde studeret meridianerne, fik han den ide at banke let under patientens øje, hvor mavemeridianen ender. Til hans store forbavselse forsvandt patientens vandskræk øjeblikkeligt, så hun kunne gå ned til svømmepølen og kaste vand i ansigtet. Hendes anfald af hovedpine og mareridt forsvandt også og kom ikke igen.

Uønskede negative følelser skyldes problemer med energibalancen i kroppens energisystem. Ved at banke på enderne af energibanerne kan der opstå dybtgående positive forandringer i både den psykiske og legemlige sundhed. TFT hjælper således ikke kun mod psykiske problemer, men også på mange legemlige sygdomme, hvor flertallet har en mere eller mindre følelsesmæssig baggrund.

Teknikken ved tankefeltterapi er ret enkel: Man starter med at tænke over, hvor man føler, at de negative følelser kommer til udtryk. For eksempel på halsen, i maven eller andre steder. Man vurderer sværhedsgraden af dem på en skala fra 1 til 10.

Man kan læse mere om dette i bogen ”Tankefeltterapi – løsninger lige ved hånden” , af Lars Mygind og Hanne Mygind Heilesen, der står for Dansk Skole for Tankefeltterapi. Man kan gå ind på www.tankefeltterapi.info og gå mere at vide om TFT samt bestille bogen. Der findes også en anden bog ved navn ”Tankefeltterapi” af Roger J. Callahan, oversat fra amerikansk.

Nogen med Hortons hovedpine mangler zink og magnesium, og der kan være en forbindelse mellem Hortons hovedpine og amalgam-forgiftning (kviksølv).

Lytterbrev om Horton’s hovedpine:

Da jeg for et par år siden igen fik periodevis daglig stærk hovedpine, kunne jeg straks mærke, at det ikke var trigeminusneuralgi og frekventerede egen læge, øre-næse-halslæge, øjenlæge og tandlæge (fik fjernet 2 tænder). Jeg fik MR-scanning, var hos to neurologer og blev CT-scannet, før diagnosen for ca. 5 mdr. siden blev diagnosticeret som Hortons hovedpine og jeg fik Hexasoptinpiller og ilt tildelt.

Jeg er nu lige vendt hjem fra en akupunktørbehandling i Jystrup ved en kinesisk akupunktør som også er neurolog. Efter 5 behandlinger 1 x daglig er jeg p.t. helt smertefri og uden brug af Pamolpiller. Jeg tager stadig Hexasoptin for blodtrykket.

Jeg er 75 år.

OBS: Hexasoptin er verapamil, der ikke må gives sammen med lithium.

Melatonin og stikkende hovedpine

Tilskud af signalstoffet melatonin har i tre tilfælde vist sig at kunne modvirke tilfælde med anfald af stikkende hovedpine, også kaldet ”issyl hovedpine”, da de føles, som om der bliver stukket en syl ind i hovedet.

Stikkende hovedpine af denne type kan optræde op til 50 gange dagligt, men kan også forekomme sjældent. Hovedpinen varer så kort, at man ikke kan nå at behandle anfaldet, men ved hyppig optræden har man hidtil brugt gigtmidlet indomethacin, som dog ikke altid hjælper helt og desuden har en række bivirkninger.

Melatonin er både et hormon og et signalstof, som produceres i hjernens koglekirtel. Det regulerer en række af vores biorytmer, som har med skiftet mellem lys og mørke at gøre, og er især aktivt om natten, hvor det genopbygger, reparerer og forynger vores celler og derved gør søvnkvaliteten bedre. Stærkt dagslys gennem øjnene nedsætter produktionen af melatonin, så der ved mørkets indtræden kan komme en meget kraftig stigning i produktionen. Melatonin er kroppens stærkeste selvlavede antioxidant, og med alderen producerer vi mindre og mindre, hvilket er medvirkende til vores aldring.

Tidligere undersøgelser har vist, at melatonin kan modvirke klyngehovedpine, også kaldet Hortons hovedpine, hovedpine, der har forbindelse med søvnforstyrrelser, og kræft i hjernen.

På denne baggrund har den naturopatiske dr. Maureen Williams forsøgt at give melatonin til tre kvinder med hyppig, invaliderende, stikkende hovedpine af issyl type. To af disse kunne ikke tåle indomethacin.

Den første var en kvinde med gennemsnitligt 8-10 anfald dagligt. Hendes hovedpine forsvandt totalt på 12 mg melatonin dagligt ved sengetid. Hun fortsatte med melatonin og havde ikke haft nogen anfald ved kontrollen to måneder senere.

Den anden havde to anfald dagligt, men inden for 24 timer efter, at hun fik 9 mg melatonin ved sengetid, forsvandt hendes anfald helt. Hun fortsatte også med melatonin og var fortsat smertefri ved en kontrol fire måneder senere.

Den sidste var ved brug af indomethacin gået fra to daglige anfald til ingen, men ved hjælp af 3 mg melatonin ved sengetid kunne hun holde op med indomethacin og havde ved kontrol to måneder senere stadig ingen anfald.

Der er, i modsætning til indomethacin, ikke påvist nogen bivirkninger ved brug af melatonin, der kan købes i håndkøb de fleste steder i verden og importeres lovligt fra andre EU-lande til eget brug (for eksempel gennem www.pharmaviva.com ). Melatonin må derimod ikke sælges lovligt i Danmark, men egen læge kan ansøge Lægemiddelstyrelsen om lov til at ordinere det i de tilfælde, hvor der kan forventes en medicinsk effekt. (Kilde: Neurology 2004; 16: 865-6).

Det kan tilrådes at blive medlem af Migrænikerforbundet, Postboks 115, 2610 Rødovre. Tlf./fax 3641 1216. E-mail: info@migræniker.dk Hjemmeside: www.migraeniker.dk Migrænikerforbundet udgiver et meget informativt tidsskrift – Migrænenyt.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*