Hovedpine oven på motion

Jeg løber knap 9 km en til to gange om ugen, og det er vældig dejligt. Jeg starter dagen med en banan, kaffe og et par store glas vand. Jeg drikker rigelig med vand bagefter samt spiser en skål havregryn med A 38. – men ofte får jeg hovedpine 1-2 timer efter. Det hænder også ved styrketræning. Mit blodtryk er normalt. – Hvad er der galt?

Med venlig hilsen
Margit


Mange tak for din mail.
Det kan lyde, som om du, når du træner, kommer til at spænde i skuldre, nakke eller kæber.

Mens du løber, så lad armene få en pause nu og da ved at lave store armsving, skuldrene laver cirkler, frem, op, tilbage og ned. Læg mærke til, om du bider tænder eller trykker tungen op mod ganen, eller spænder i ansigtsmusklerne – det kan alt sammen være årsag.

Lav venepumpeøvelser for nakken fl ere gange i løbet af en almindelig dag, hvad enten du løber eller ej: Hold din højre hånd rundt om nakken, vip nu hovedet lidt bagover og klem med fi ngrene ind i venstre side af nakken, vip hovedet ned igen og slip dit klem. Find en god, let rytme med det, og lad højre hånd trykke forskellige steder i venstre side – oppe ved kraniekanten, på midten, nede ved skulderåget osv. Bagefter bytter du hånd og trykker nu ind i højre side.

Efterhånden vil spændinger reduceres. Husk også at opvarme og udspænde nakke/skuldre i forbindelse med træning.

Det kan også være, du har svært ved at svede? Som om al varmen bliver indeni og får hovedet til at koge over? Tit hjælper det at drikke mere vand og droppe kaffen.

Endelig kan du overveje, om din hovedpine skyldes, at blodsukkeret dykker. Når du mærker hovedpinen begynde, så drik et glas juice. Forsvinder hovedpinen, når du får blodsukkeret op, skal du til at spise mere blodsukkerstabil kost og sørge for at få tilført gode fedtstoffer.

Jeg håber, noget af dette vil kunne hjælpe dig. Hvis ikke, kan jeg anbefale dig at få et par timer med en afspændingspædagog, som vil kunne tjekke/analysere dine spændinger/bevægelser.

Tine

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*