HPV-vaccinen er strømpen, mens screeninger er skoen

Af: Malene Tonnung

Foto: Scanpix/Iris

Den omdiskuterede vaccine, der skal beskytte mod celleforandringer, som kan føre til kræft, kan ikke stå alene. Ved at fokusere på vaccinen som det vigtigste i forebyggelsen af livmoderhalskræft, risikerer vi at tabe en gruppe kvinder, der kunne være hjulpet af screeninger.

Når vi taler forebyggelse af livmoderhalskræft, så er screeningsprogrammet, hvor lægen tager prøver og sender til analyse for celleforandringer, stadig både nødvendigt og den sikreste metode. Det fastslår bl.a. Diane Harper, der var forsker i de indledende kliniske forsøg med HPV-vaccinen, i et interview med organisation Vaccines Revealed.

Denne pointe kan være nødvendig at få slået fast, da mange desværre har fået det indtryk, at vaccinationen mod HPV kan træde i stedet for de faste screeninger ved lægen. En opfattelse, som med diverse kampagner, der skal overbevise skeptikere om, at vaccinen virker, blot bliver stærkere hos dem, der helst springer screeningen over.

Positive kampagner kan forvirre

I interviewet sammenligner Diane Harper vaccinen og screeninger med at gå med strømper og sko. Hvis du vil beskytte dine fødder bedst muligt, tager du begge dele på. Hvis du nøjes med strømperne (HPV-vaccinen), er du lidt beskyttet, mens du er lidt bedre beskyttet, men ikke helt, ved at vælge skoen alene (screeningen).

Siden HPV-vaccinen i starten mødte massiv modstand, hvilket fik vaccinedeltagelsen til af styrkdykke, har det været vigtigt for myndighederne at få slået vaccinens positive effekt fast. Nogle kampagner for HPV-vaccinen kan derfor give det indtryk, at man med vaccinen er helt beskyttet mod HPV, udvikling af celleforandringer i livmoderen og dermed kræft.

Denne opfattelse kan gå hen og blive lidt farlig, hvis man efter vaccination fravælger screeningerne. HPV-vaccinen beskytter nemlig ikke mod alle HPV-typer, ligesom vi endnu ikke ved, hvor længe vaccinationen beskytter den enkelte mod de HPV-typer, der er i vaccinen.

Lav risiko ved screening

Siden screeningerne blev gradvist indført i 1960’erne, er antallet af livmoderhalskræft-tilfælde godt og vel halveret. Man har altså haft stor succes med at identificere celleforandringer og få forebygget kræftudviklingen med diverse behandlinger. Screeningen for livmoderhalskræft er i øvrigt en af de kræft-screeninger, der er forbundet med mindst mulig risiko for den enkelte.

Cirka halvdelen af de kvinder, der i dag får livmoderhalskræft, er kvinder, der af forskellige årsager har sprunget screeningen over. Og kvinder, der deltager i screeningsprogrammet, nedsætter deres risiko for at få livmoderhalskræft med mindst 80-90 pct.

Det har gennem tiden ført til forskellige undersøgelser af, hvad der får kvinder til at fravælge screeningerne, og hvordan man kan imødegå nogle af de forhindringer, der tilsyneladende er, for at disse kvinder bliver screenet med jævne mellemrum.

Tidsproblemer og ubehag

Hver fjerde kvinde undlader faktisk at tage imod invitationen til screening, og i 2015 fulgte Kræftens Bekæmpelse op på en tidligere undersøgelse af, hvorfor disse kvinder vælger at overse invitationen om at tage til læge og blive undersøgt.

Det viste sig, at der er flere forskellige årsager, der fylder, f.eks.: Manglende tid i en travl hverdag, det ubehagelige ved selve undersøgelsen og troen på, at livmoderhalskræft ikke rammer en selv – herunder også opfattelsen af, at man er bedre beskyttet med en HPV-vaccination.

Undersøgelsen afslørede også, at mange slet ikke ved, hvad HPV er, og hvordan virusset spiller sammen med celleforandringer og udviklingen af livmoderhalskræft.

I rapporten ’Screening for livmoderhalskræft – anbefalinger’ kom Sundhedsstyrelsen i starten af 2018 med forskellige anbefalinger til regionerne, der bl.a. skal sikre en større tilslutning til screenings-progammet. En af anbefalingerne lød på at tilbyde såkaldte ’hjemmetests’, hvor de kvinder, der har et problem med den gynækologiske undersøgelse, således kan teste sig selv. Samtidig anbefales det, at der åbnes op for muligheder for mere fleksible tidspunkter at blive testet på, og dermed imødegå tids-undskyldningen: f.eks. med aftenkonsultationer, undersøgelser uden tidsbestillinger eller mobile klinikker.

Ingen garantier, men oplyst valg

Under alle omstændigheder er det danske screeningsprogram langt fra et overstået kapitel på grund af HPV-vaccinen.

Ordlyden i diverse kampagner skal altså ikke misforstås i retning af, at HPV-vaccinen er en 100 pct. beskyttelse mod livmoderhalskræft. HPV-vaccinen er målrettet de HPV-typer, som oftest fører til celleforandringer, men giver ikke en 100 pct. beskyttelse eller garanti.

Screening-programmet giver heller ingen garantier, men har gennem de seneste 50 år leveret en nedadgående kurve over antallet af livmoderhalskræfttilfælde og dødsfald på grund af livmoderhalskræft. Så husk dine sko og træf et oplyst valg om, hvorvidt du vil screenes.

 


 

Hvad screeninger opdager

Ved en screening for livmoderhalskræft kan selv lette celleforandringer opdages. Disse fører sjældent til kræft, så skulle du få besked om, at der er konstateret celleforandringer, er der ingen grund til panik. Størstedelen vil gå i sig selv igen uden behandling.

I første omgang vil opdagelsen af celleforandringer føre til yderligere undersøgelse og følges med kontrolprøver.

Af de sværeste celleforandringer fører ca. 30 pct. til kræft i løbet af en årrække, men også disse kan helbredes spontant af kroppen.

Hvis du får konstateret svære celleforandringer, vil du dog blive tilbudt en såkaldt kegleoperation, hvor et kegleformet stykke af livmoderhalsen ved overgangen mellem slimhinden i livmoderhalsen og livmodermunden fjernes.

Der er enkelte risici forbundet med operationen – blødning, infektion eller forsnævring af livmoderhalsen samt en øget risiko for at føde for tidligt. Men risikoen er forholdsvis lav.

Det er vigtigt at understrege, at celleforandringer konstateret ved screeninger altså langtfra er en kræftdiagnose, men en mulighed for at blive overvåget tættere i en periode og evt. få forebygget en kommende kræftsygdom.

 


 

Det danske screeningsprogram

Alle kvinder mellem 23 og 64 år inviteres til screeninger for celleforandringer i livmoderhalsen hvert tredje til femte år.

Du kan altid kontakte din læge, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har fået invitationen, eller hvornår du er screenet sidst.

 

1 kommentar

  • Niels Christensen siger:

    Et svensk studie har vist, at de HPV-vaccinerede årgange har fået større forekomst af livmoderhalskræft efter vaccinens indførelse. Det tyder på, at vaccinen fremmer livmoderhalskræft i stedet for at forebygge. Dertil kommer de invaliderende bivirkninger, som mange har oplevet fra vaccinen. Studiet kan ses her: http://ijme.in/articles/increased-incidence-of-cervical-cancer-in-sweden-possible-link-with-hpv-vaccination/?galley=html
    Studiet blev efterfølgende trukket tilbage, fordi forfatteren havde brugt et pseudonum i stedet for hans rigtige navn. Han var bange for at blive fyret af det svenske sundhedsvæsen, hvis han bekendtgjorde sin identitet.
    Men hans tal er korrekte, hvilket kan verificeres på Nordcan: http://www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/frame.asp

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *