Husdyr tager tilskud af selen – gør du?

Du har måske hørt om grundstoffet selen i forbindelse med konstruktion af solceller. Men kender du selen i form af et spormineral, som er livsnødvendigt for trivslen af både svin, kyllinger, kvæg og heste? Samt for mennesker?

Kroppen er en kompleks størrelse, der har brug for mange næringsstoffer for at leve normalt. De mindste elementer er spormineraler og sporelementer, og et af de mindst kendte er nok selen.

Selen er ellers et grundstof (nummer 47), men alligevel kender mange ikke til dets store betydning som byggesten og brændstof i vores krop. Og det er synd. For selenmangel kan føre til en række alvorlige sygdomme hos mennesker – og dyr. Det er ikke et vanvittigt dyrt tilskud. Og hvem foretrækker ikke en hverdag uden sygemelding?

Mangelsygdomme i landbruget

Hvis du er i tvivl, om selen har betydning for helbredet, kan du tage et kig på landbruget. Her er producenter af både svin, kylling og kvæg meget opmærksomme på, at deres dyr får nok af selen. Det samme gælder hesteopdrættere.

Både kyllinger og svin risikerer leverskade og skade i muskelvævet, hvis der er underskud af selen i deres føde. For svinene kan muskelskaden ramme i hjertevævet og udvikle sig til den alvorlige tilstand Mulberry Heart Disease, som ofte er dødelig.

Sygdommen kom til udtryk i form af dødsfald hos 5-8 % af de tilsyneladende sunde og raske slagtesvin i en transport. Efter man valgte at give tilskud af selen, slap man for de mange dødsfald.

Hos kvæg ser man bl.a. stigning i kalvedødelighed samt kramper og tarminfektioner, når de er i underskud af selen. Hos heste ser man muskelbesvær og svagelige føl (hvis de havde selenmangel i fosterperioden).

Lavt indhold af selen i jorden

I husdyrproduktion og i hestestalde løses problemerne ofte ved at tilsætte selen til foderet. For selvom selen faktisk kommer fra landbrugsjorden og bliver optaget i afgrøderne, er det ikke altid tilstrækkeligt.

Moderne landbrug skaber nogle flotte afgrøder, men jordbrugets metoder påvirker ikke mængden af selen i jorden og hvor meget, jorden afgiver til planterne. I Danmark er indholdet af selen i jorden temmelig lavt, og et dobbelt så stort høstudbytte på samme areal betyder, at den enkelte plante kun optager ca. halvt så meget selen. Derfor har grovfoder i nogle tilfælde været så fattigt på selen, at det ikke var tilstrækkeligt.

Hvis f.eks. en kalvebesætning æder foder med mangel på selen, har kalvene ingen klare symptomer, før de første kalve falder døde om. Hvis ikke landmanden får akut hjælp af dyrlægen til at give de øvrige kalve selen, er der en risiko for, at de alle dør. Mangel på selen øger også risikoen for yverbetændelse hos malkekøer.

I hestestalden kan lave selenværdier også give svage føl, som har besvær med at die. Hos de voksne heste kan det komme til udtryk som muskelsygdom med bevægelses- og åndedrætsbesvær.

Af samme årsag er der altså ofte tilsat selen til foderet, eller dyrene får en mineralblanding ved siden af deres grovfoder.

Tilskud i foder eller gødning

I husdyrhold har man arbejdet med tilsætning af selen til foderet siden 1970erne, fordi man har konstateret, at selenniveauet i danske foderafgrøder er for lavt. Det hænger dels sammen med, at jorden i Europa, og især i Skandinavien, er forholdsvist fattig på selen. Kombineret med det effektiviserede landbrug, som beskrevet i det foregående, fandt man behov for tilskud.

I midten af 00erne markedsførte man også gødning med selen. Planterne har ikke nogen gavn af selen, men når foderplanter optager jordens selen, er det en fordel i grovfoderproduktion.

At tilsætte selen til gødning – og dermed til jorden – har været benyttet i mange år i Finland, hvor jordens indhold af selen er usædvanlig lavt.

Fokus på forgiftning

Da selen blev opdaget i for omkring halvandet hundrede år siden, var man mest optaget af, at det i store mængder kan være giftigt for både mennesker og dyr.

I Nordamerika, hvor jordens indhold af selen er meget højt, oplevede nybyggere på vej mod vest, at deres dyr blev forgiftet og i nogle tilfælde døde, når de havde græsset på særligt selenholdige områder af prærien. Marco Polo har lignende beretninger fra sine rejser til Kina i Middelalderen.

I Kina er der store udsving i indholdet af selen i jorden, og det er også i Kina, man har beskrevet nogle af de få kendte ”selen-overdosis”-sygdomme for mennesker. Begge sygdomme rammer især i hjerteregionen og er livsfarlige.

Mangel er større risiko

Forgiftning for mennesker forudsætter et indtag på minimum 400-500 mikrogram selen. Gennem kosten får vi typisk ca. en tiendedel. Det optimale niveau ligger omkring 150 mikrogram.

Mennesker er nemlig også mere truede af mangelsygdomme end af forgiftning. I hvert fald i Danmark, hvor jorden er fattig på selen.

Selvom et spormineral ikke ”gør noget” i sig selv, er selen nemlig lige så vigtigt som eksempelvis D-vitamin i en varieret næringsoptagelse hos raske mennesker.

Forebyggelse af kræft hos mennesker

Ligesom hos dyr har selen altså en uhyre vigtig rolle for et godt helbred hos mennesker. Men alligevel er mange fortsat ikke opmærksomme på det lille spormineral.

Amerikanske forskere har dokumenteret en halvering af kræftdødelighed hos mennesker, der dagligt tager 200 mikrogram tilskud af selen. I forsøget var der især reduktion af de kræftsygdomme, som oftest rammer den mandlige befolkning; lunge-, tyktarms- og blærehalskræft (prostatakræft). I et større fransk forsøg, hvor der blev givet et kombineret tilskud af C- og E-vitamin, beta-karoten, zink og selen, blev konstateret reduktion af kræftsygdom med 31%. Ved at sammenligne med andre forsøg med tilskud af essentielle næringsstoffer uden selen vurderede forskerne, at spormineralet spillede en ganske vigtig rolle i kombinationen.

Selen er ikke kun vigtigt som forebyggelse. Et svensk forskningsprojekt konkluderede, at kvinder med brystkræft havde en markant bedre overlevelsesrate (ca. 30%), når de indtog en selenrig kost. Forsøgsgruppen var endda en gruppe, som indtog forholdsvist små mængder selen i forhold til det niveau, vi anbefaler i Danmark. I Danmark er Fødevarestyrelsens anbefaling et dagligt indtag på 55 mikrogram.

Ud over at have indflydelse på udviklingen af kræftceller vides selen også at styrke bl.a. immunsystemet generelt, dannelsen af sædceller samt skjoldbruskkirtlens funktion.

Sådan får du tilstrækkeligt med selen

Du får selen gennem kosten i mange af de fødevarer, der er velkendte ingredienser i en sund og varieret diæt. Det gælder bl.a. fisk, æg, skaldyr, lever og hjerte samt kornprodukter.

Som tidligere nævnt vil produkter produceret i Danmark dog have en beskeden mængde selen pga. vores jordbundsforhold.

Du finder også selen i de fleste multivitaminpiller, men ofte i en temmelig beskeden mængde. Som nævnt ovenfor skal du formentlig tage 100-150 mikrogram selen dagligt for at være sikker på at få udbytte af det. I flere multitabletter ligger dosis betydeligt lavere.

For selen gælder det også, at optageligheden er forskellig fra produkt til produkt. Det siger sig selv, at når man taler om så små mængder, som selen gives i, kan en utilfredsstillende optagelighed have stor betydning for, hvor meget af stoffet, din krop i virkeligheden optager.

Optageligheden afgøres bl.a. af, om der tilskuddet indeholder organisk eller uorganisk selen. Det organiske selen, ofte i form af en selengær, giver den bedste optagelighed.

Som det eneste tilskud på markedet kan produktet SelenoPrecise dokumentere 88,7% optagelse af den patenterede selengær, der benyttes. Det er en usædvanligt høj optagelse. SelenoPrecise er produceret efter farmaceutiske standarder og registreret som forebyggende lægemiddel.

Samme selengær findes i Bio-SelenoPrecise og Bio-Selen+Zink (som er et kombitilskud med zink samt A-, B6-, C- og E-vitamin), der er registreret som kosttilskud.