Nyheder

Husk at drikke når du dyrker sport

6. august 2008

Vi har samlet en række råd til hvordan man skal drikke når man dyrker sport. Det er generelle råd og anbefalinger som enhver sportsudøver må tilpasse efter egne behov.

Tips til hvordan man bør drikke før og under træning og konkurrence:
  • Sørg for at være i væskebalance før du begynder at træne eller før du deltager i en konkurrence. På den måde begrænser du risikoen for dehydrering og overophedning og dermed tab af præstationsevne.
  • Træn på hyppigt at drikke under hårde fysiske anstrengelser. Drik minimum 5-7 dl pr. time under hård træning eller konkurrence af over 1 times varighed.
  • Drik før tørsten melder sig. Tørst er nemlig en dårlig indikator på væskebalancen. Tørsten kommer først efter at man har mistet ca. 2 % af kropsvægten (1-2 liter væske) og efter at præstationsevnen er begyndt at mindskes.
  • Drik ofte (hver 10-15 min), og gerne i små portioner (100-150 ml).
  • Bland din egen sportsdrik hvis du træner eller konkurrerer mere end 1 time.
Tips hvordan man skal drikke efter træning eller konkurrence:
  • Drik rigeligt hurtig efter træning og konkurrence af mere end 30 minutters varighed.
  • Drik ca. 1 liter sportsdrik den første time efter langvarig træning eller konkurrence.
  • Drik gerne i små portioner, helst hver 10 minut den første time.
  • Drik derefter 0,5-0,7 liter pr. time for hver træningstime som er gennemført.
  • Spis gerne lidt saltholdigt mad hvis du drikker vand efter træning eller konkurrence. Ved indtag af salt opnås væskebalancen hurtigere.
  • Undgå drikke som er vanddrivende (kaffe, cola og koffeinholdige drikke, te, øl osv.)
  • Vurder behovet for restitutionsdrik med noget protein når du træner hårdt og ofte. Husk at du inden 3-4 timer efter træning bør have indtaget 150 % af væsketabet under træning eller konkurrence for at væskebalancen er genoprettet.

Forrige artikelGravide med spiseforstyrrelse bliver overset

Næste artikelRigtig mad gør patienter hurtigere raske