Husk løg i maden

“Livet er som et løg: Du piller et lag af ad gangen, og nogle gange græder du”, sagde den amerikanske digter Carl Sandburg. Vi kigger nærmere på løget.

Rå løg er godt til andet end sildemadder og hot dogs. Løg har historisk set spillet en vigtig rolle i forebyggelsen og behandlingen af sygdomme. I pestens tid var det f.eks. almindeligt, at man hængte et skrællet løg over hovedgærdet. Hvis det blev sort, var der pest i hjemmet.

Langt senere er løg blevet brugt til at fjerne ildelugt i hjemmet, når der var sygdom, eller når der lige var blevet malet eller ferniseret.

Løg og kredsløbet

Løg indeholder en lang række antioxidanter – herunder quercitin, der tilhører gruppen af flavonoler. Quercitin menes at spille en væsentlig rolle i kampen mod den dårlige kolesterol. Man mener desuden, at løg kan modvirke blodpropper, hvis man blot spiser et halvt af slagsen dagligt. Forsøg med løgolie har efter sigende haft en gavnlig effekt på forhøjet blodtryk hos to ud af tre forsøgspersoner. Quercitin menes også at kunne mindske kapilærerne skrøbelighed, hvorfor netop rå løg er godt mod åreknuder.

Løg mod kræft

Løgets svovlforbindelser og quercitin skulle også være virksom mod kræft. Antioxidanterne neutraliserer en række toksiner og enzymer, og kan også forebygge kræftcellernes vækst.

Bakteriedræbende løg

Løg som medicin mod kræft og forhøjet blodtryk vil naturligvis altid være omdiskuteret. Der er næppe den såkaldte videnskabelige evidens for påstanden. Mere sikkert er det dog, at løg har været brugt mod bakterier og vira i århundreder.

F.eks. er der gamle husråd, der siger, at man kan lægge løgringe i honning natten over og så spise honningen – uden løgringene – dagen efter. Den givetvis sælsomme kombination skulle være virksom mod forkølelse og influenza. Sød, kogt løgsaft med honning skulle også være god mod halsbetændelse.

Løg mod høfeber

Endelig er løg efter sigende godt for folk med hø- eller nældefeber. Løg skulle begrænse histaminfrigivelsen i cellerne og kan dermed begrænse allergiske reaktioner.

Løg blev brugt til mangt og meget i middelalderen

I middelalderen blev alskens typer løg brugt mod alskens lidelser. Afkog kunne kurrere alt fra hoste til ørepine. Rå løg blev brugt mod hæmorroider (!). Man mente sågar, at man kunne få håret til at vokse kraftigere på spædbørns hoveder, hvis man dyppede et overskåret løg i honning og gned det på barnets hovedbund.

En billig kilde til antioxidanter

Der er også enkelte problemer med løg. Hos nogle kan løg give migræne, og tarmluft er også en velkendt eftervirkning af meget løg i maden. Den velkendte “løgånde” er også en udbredt bivirkning. Men de fleste af os vil have godt af mere løg i maden – og gerne den rå af slagsen. Det er en billig kilde til gode antioxidanter, og den kraftige ånde mindskes, hvis man spiser det jævnligt.

Kilder: Bionordic.dk, uidentificeret kilde på ksla.se