Tema

Husk penalhuset – og fiskeolien

Foto: Shutterstock
7. maj 2021

De essentielle fedtsyrer i fiskeolie styrker børnenes evne til at koncentrere sig, nu hvor de endelig er tilbage på skolebænken.

Hjemmeundervisning er ikke noget populært begreb længere. Hverken hos børnene eller deres forældre. Derfor er det en glædelig udvikling, at skoler på alle niveauer efterhånden er genåbnet efter corona-karantæne.

Børn og unge i alle aldre jubler over at være tilbage hos deres kammerater, for det er klart, at de har savnet det daglige selskab med jævnaldrende og ligesindede. Mange af børnene tager også med kyshånd imod muligheden for igen at suge lærdom til sig.

Men vinterens nedlukning var lang og hård, så der er ikke noget at sige til, hvis en stor del af ungdommen næsten har glemt, hvordan man tager imod undervisning i klasselokalet. At lære noget – det er faktisk en indviklet proces for en ung hjerne.

Et ekstra boost til læring

Dygtige og motiverede lærere overalt i kongeriget gør deres yderste for, at undervisningen bliver fængende og interessant. De har en stor redskabskasse med læringsteknikker, gruppeopgaver, udendørs aktivitet og meget andet. Men det er et Himmelbjerg, der skal bestiges – både af lærerne og deres elever.

Hvis eleverne skal være klar til at deltage i udbytterige klasseaktiviteter, kan de have brug for mere end et veludrustet penalhus og en fuldt opladet computer. Det har også stor betydning, at deres hjerner er tunet ind på opgaven. Der kræves god nattesøvn og en madpakke med god energi.

Samtidig har forskning anvist en genvej til, at børnenes evne til at lære kan få et ekstra boost.

Det er efterhånden et anerkendt faktum, at omega-3 fiskeolie tilbyder vigtig næring til hjernen. Den mindre kendte viden er, at sammensætningen af omega-3 tilskud har en afgørende betydning. Det fremgik af australske forskeres artikel i Human Psychopharmacology: Clinical and Experimental.

De to vigtigste fedtsyrer i omega-3 hedder EPA og DHA. Og det er forholdet mellem de to flerumættede fedtsyrer, som er endnu vigtigere, end man hidtil var klar over.

Den optimale fedtsyrefordeling

Videnskaben har længe diskuteret, hvordan det optimale fordelingsforhold ser ud. Den gængse opfattelse har været, at der skal være dobbelt så meget EPA som DPA – altså fordelingen 2:1. Sådan er det i de fleste omega-3 produkter.

Australske forskere hævede indholdet af EPA til 3,2 gange så meget som DHA (altså fordelingen 3,2:1), der blev givet over fire uger til en gruppe universitetsstuderende, mens en kontrolgruppe fik fiskeolie med højt indhold af DHA. Efter en udvaskningspause på fire uger byttede de to grupper tilskud.

MRI-skanninger af de studerendes hjerner viste tydeligt, at de var bedre til at bearbejde store mængder information uden at blive stressede, når de havde taget det EPA-rige tilskud. Årsagen ser ud til at være, at EPA booster nervebanernes effektivitet.

Bedre læsning og koncentration

Svenske forskere har undersøgt, om den samme effekt gør sig gældende for børn i skolealderen. Den placebo-kontrollerede undersøgelse fokuserede dels på børnenes evne til at læse og dels på deres generelle evne til at koncentrere sig, når de indtog et omega-3 tilskud med forhøjet indhold af EPA.

Resultaterne viste en overbevisende effekt både efter 3 og 6 måneders forbrug:

Børnene, som indtog en EPA-rig omega-3 fiskeolie viste større fremgang i læsning. Deres evne til at koncentrere sig var også styrket.

Resultaterne var mest markante for drenge, samt for børn med koncentrationsvanskeligheder (ADHD).

Den svenske undersøgelse benyttede præparatet Equazen eye-q, som også markedsføres i Danmark. Equazen eye-q indeholder de flerumættede fedtsyrer EPA og DHA i målestoksforholdet 3,2:1 ligesom i det føromtalte australske studie.

Så hvis børnene ikke kun skal have gavn af samværet med kammeraterne i frikvarteret, kan det være interessant at afprøve et ekstra tilskud af omega-3 – og gerne med et højt indhold af fedtsyren EPA.

Fakta

Både EPA (eikosapentaensyre) og DHA (dokosahexaensyre) tilskrives vigtige roller i kroppens fysiologi. EPA især i forhold til hjernens aktivitet og DHA især som byggesten i cellemembranerne. Det ser ud til, at kroppen har let ved at omdanne EPA til DHA, når der er behov, mens den omvendte transformation er svær for kroppen at udføre.

Forrige artikelDet livsvigtige fedt

Næste artikelFrivillig vaccine – ja eller nej?

Carsten Gottlieb

Redaktør

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.