Krop

Husker du selen?

18. februar 2013

Vi mener ikke selen i form af højere trafiksikkerhed, men spormineralet selen. De færreste af os har de senere år været i tvivl om, at vi skal have et godt tilskud af D-vitamin i de mørke måneder for at vedligeholde vores sundhed. Men hvad med selen? Ligeså overset af mange som D-vitamin var, men meget forskning peger på, at spormineralet spiller en vigtig rolle for vores helbred.

Selen og D-vitamin har meget til fælles. Begge næringsstoffer har fået tiltagende mere opmærksom de senere år, så meget, at fødevarestyrelsen nu selv peger på, at mængden af de anbefalede daglige mængder skal øges. Der er tegn på, at mange mangler både D-vitamin og selen, og så kan en mangel være svær at sætte fingeren på – du vil højst sandsynligt ikke mærke, at du mangler hverken det ene eller andet, før du måske en dag kan henføre en alvorlig sygdom eller forskellige gener til manglen.

– Jeg mener, at der i mange år har været stærke grunde til at mene, at vi behøver mere selen, end vi får i en gennemsnitlig kost i dag. Mange undersøgelser tyder på, at vi har mindre risiko for en lang række sygdomme ved at få selen i tilstrækkelige mængder, siger en af Danmarks førende selen-eksperter speciallæge Niels Hertz.

I flere år har han interesseret sig for spormineralet, der ikke skal konsumeres i store mængder, men som det alligevel kan være fatalt at få for lidt af. Faktisk har undersøgelser gennem tiden vist, at selen har stor betydning, når det kommer til hjertesundhed, risiko for åreforkalkning, for hjernen, frugtbarheden – ja, selv knoglerne. Alligevel er det først i nyere tid, man har fået øjnene op for selen i forhold til sundheden.

– For få år siden vidste man ikke, at selen er livsnødvendigt. Det ved man nu. Problemet er, at selv i lande, hvor man har en udbredt selenmangel, går befolkningen ikke rundt og mærker det. Men i et stort område af Kina, hvor jorden er særlig selenfattig, opdagede man i 1970’erne, at selenmangel var årsag til en udbredt hjertesygdom blandt unge. Man kaldte den Keshans sygdom efter regionens navn. Da man begyndte at give selentilskud til befolkningen i området, stoppede forekomsterne af sygdommen, siger Niels Hertz.

Kineserne var de således de første, der fandt ud af, at selenmangel spillede en rolle for udbredelsen af sygdomme.

Selen giver man da til dyr!

Selen finder vi bl.a. i jorden, hvor planterne optager det, og således ender det i vores kost. Der er stor forskel på, hvor selen-rig jorden er rundt omkring i verden. Bare i Kina er der store forskelle – mens Keshan-provinsen, der lagde navn til hjertesygdommen, er meget selen-fattig – er der andre områder, hvor selen-indholdet i jorden nærmest er for voldsom.

Europa og Skandinavien er ikke særligt rige på selen i jorden. Amerikanerne får faktisk i gennemsnit tre gange så meget selen gennem kosten, som en europæer gør.

– Derfor er det også vigtigt at huske geografien, når vi taler om, hvorvidt befolkninger kunne have godt af et ekstra tilskud eller ej, siger Niels Hertz.

En af grundene til, at vi har fået endnu mindre selen i vores afgrøder i dag, er det effektiviserede landbrug. Et dobbelt så stort høstudbytte på den samme mængde jord betyder, at den enkelte plante kun optager rundt regnet halvt så meget. Der er kun en vis mængde selen i jorden, som dobbelt så mange planter skal deles om.

Problematikken blev allerede for omkring 30 år siden kendt, da svineavlere erfarerede, at selenmangel var skyld i, at 5-8 pct. af alle slagtesvin simpelthen døde under transporten til slagteriet. Dyrene døde af hjertesvækkelse, der var forårsaget af den tiltagende mangel på selen i foderet. Da man begyndte at tilsætte selen til foderet, forsvandt problemet.

Selen i perfekte mængder

For mennesker er det både galt at få for meget og for lidt selen i kosten. Ifølge Niels Hertz ligger det optimale niveau antageligt et sted omkring 130 mikrogram om dagen. Det er det niveau, der ser ud til at sikre den bedste sundhedstilstand – eller i hvert fald den laveste dødelighed.

Da enn gennemsnitsdansker får mellem 40 og 50 mikrogram via kosten, kan vi altså roligt tage en tablet med 100 mikrogram, hvis vi vil sikre os, at vi får nok selen.

Men selvom mangel ikke giver akutte sygdomme som f.eks. C-vitaminmangel, der giver skørbug, eller B-vitaminmangel, der giver beri-beri, så er det ikke ensbetydende med, at vi ikke ville få symptomer, hvis vi får for meget selen.

– Man kan også få for meget – der er en grænse. Får man mere end 200 mikrogram om dagen, ser det ud til, at man fjerner sig fra det niveau, hvor sundhedstilstanden er bedst. Men vi mangler mere præcis viden om, hvad der sker i kroppen ved overdosering, siger Niels Hertz.

Der er dog ingen tvivl om, at alt for meget selen vil udløse en akut forgiftning. Hvis man når op over 6-700 mikrogram om dagen, kan åndingslugten begynde at lugte, som om man har spist hvidløg – ligesom man kan få problemer i form af eksem, skøre negle, hårtab og kvalme. Det er problemer, der hurtigt forsvinder, når man ophører med overdoseringen.

– Man så selenforgiftning hos heste i USA, når de gik på meget selenholdig jord. De fik problemer med hove og manke og blev i nogle tilfælde blinde. Det fortælles også, at Marco Polo under sin rejse til Kina kom gennem et særligt selenholdigt område, hvor han måtte bruge lokale trækdyr, fordi de havde lært sig at undgå de planter, der optog ekstra meget selen. Men der er meget få eksempler på mennesker, der er blevet forgiftet.

Selenmangel linket til mange symptomer

Man kender til mindst 25 proteiner, der dannes i kroppen af selen. Af genetiske grunde danner nogle mennesker mindre af et eller flere af disse proteiner, og man kan se, at disse mennesker kan have forhøjet risiko for sygdomstilfælde som svangerskabsforgiftning, visse former for kræft og slagtilfælde.

Organismen tager ikke bare passivt imod den selen, vi indtager med kosten. Det afspejles f.eks. i, at hvis vi får for lidt i kosten, omdirigeres selen andre steder fra for at sikre hjernen tilstrækkelige forsyninger. Hjernen prioriteres med andre ord frem for andre organer. Det fremgår også af, at børn af kvinder, der har fået for lidt selen under graviditeten, statistisk set har større risiko for at få feberkramper og måske epilepsi.

– Vi har en højere frekvens af cancer i dag i forhold til før. Også selvom vi tager hensyn til, at der er flere ældre i blandt os. Selenmangel kan meget vel være en af grundene. Der er efterhånden så meget, vi ved om selen, at vi ikke kan overse det, siger Niels Hertz.

Han ville meget gerne opfordre folk til at få målt deres selenindhold i blodet, men desværre er der endnu ikke en gængs prøve ved lægen, der kan klare det. Laboratoriemæssigt er det ikke indviklet at måle mængden af selen i blodet. Det er bare ikke noget, de fleste lokale laboratorier er indstillet på at gøre. Visse læger sender prøverne til udlandet, men man skal selv betale.

– Der er ingen danskere, der får for meget selen gennem kosten. Derfor kunne det være godt at få peget dem ud, der har mindst i blodet og få vejledt dem til at spise bedre og evt. tage tilskud, siger Niels Hertz.

 

Den skæve selenfordeling:

Der er meget store geografiske forskelle på, hvor meget selen, der findes i jorden og i vores kost. Gennemsnitligt får en indbygger i:

I USA ca. 200 mikrogram

I Canada ca. 250 mikrogram

I Japan ca. 400 mikrogram (fiskespisere)

I Danmark ca. 45 mikrogram

– selen pr. dag.

Der vil altså ikke ske noget ved at tage et supplement på ca. 100 mikrogram selen dagligt.

 

 

Gammelt studie – nye resultater

Et studie på Bio-Selen+Zink er netop offentliggjort i Journal of Gastroenterol.

Egentlig blev selve studiet allerede påbegyndt i 1988 og afsluttet 4 år senere. Forskerne, som kommer fra Det Nationale institut for Cancer Forskning i Genoa, lavede et forsøg med 411 frivillige deltagere på mellem 25 og 75 år, der havde fået fjernet en eller flere tumorer i tarmen. Ingen af deltagerne havde andre tarmsygdomme, kræftformer eller livstruende sygdomme ved starten – og ingen af dem tog tilskud af vitaminer eller mineraler, da forsøget begyndte.

Halvdelen af gruppen fik et tilskud af 200 mikrogram selen, 30 mg zink, A-, C- og E-vitamin dagligt, mens den anden halvdel fik inaktivt placebo.

Efter de fire år kunne forskerne se en reduktion i tilfældene af nye tumorer i gruppen, der fik antioxidanter i form af selen-produktet, med hele 40 pct.

13 år senere besluttede forskerne igen at kigge på studiet og deltagerne, og overraskende viste det sig, at de fortsat kunne se en 40 pct. reduktion i antallet af tumorer hos gruppen, som havde fået selen+zink.

Det er dermed det længst varende antioxidant-studie på forbyggelse af endetarms-cancer.

Det danske firma Pharma Nord, der laver en patenteret selengær, havde leveret Bio-Selen+zink-tabletter til studiet fra 1988 til 1992.

 

 

Selen finder du i:

Gode kilder til selen er kød, indmad, fisk, æg og ost. Især efter dyrene får det tilsat i kosten.
Vores grøntsager optager også selen fra den jord, de vokser i. Men så afhænger mængden selvfølgelig af, hvor selenrig jorden er.

Forrige artikelTid til forandring: Hvad holder dig tilbage?

Næste artikelOtte råd til at komme op i gear

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.